Danmark står foran et problem med sin indflydelse i EU-systemet, fordi så mange som 40 procent af de knap 400 danskere, der er ansat i EU-Kommissionen, går på pension over de kommende ti år.

Samtidig kommer næsten ingen danskere ind i nye job i EU-Kommissionen, og det vil koste Danmark indflydelse, hvis ingen tidligt i lovgivningsprocesserne kan påpege særlige danske problemstillinger. De EU-ansatte er også en stor fordel for den danske centraladministration, når den skal forstå, hvad der er på vej fra Bruxelles. Og netop derfor havde finansminister Kristian Jensen (V) tirsdag et særligt møde med den tyske EU-kommissær, Günther Oettinger, om problemstillingen.

Et par aktuelle eksempler på betydningen er den danske realkreditmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel, der begge adskiller sig betydeligt fra systemerne i andre EU-lande. Og jo flere danskere, der er i EU-systemet, desto større er chancerne for, at særlige danske interesser og problemstillinger bliver påpeget og forstået, før lovforslag bliver fremsat.

»Det betyder, at der er nogen, som indgående kender danske forhold og dansk samfundsdiskussion. Vi har flere gange været i Bruxelles og bedt om særlige danske ordninger – fra det danske realkreditsystem til senest Europol – og det kræver, at der er nogen, som kender og kan forklare, hvad de danske overvejelser er. Det har vi været rigtig gode til historisk set, men vi kommer til at mangle dem i fremtiden, hvis vi ikke gør en større indsats,« siger Kristian Jensen efter sit møde med Oettinger.

Andelen af danskere i EU-Kommissionen er i dag 1,2 procent af de i alt ca. 33.000 ansatte, hvilket svarer til den andel, som den danske befolknings størrelse tilsiger. Men det vil se meget anderledes ud i de kommende år, når de mange, som blev ansat i årene efter det danske medlemskab i 1973, går på pension.

Samtidig har blot ni danskere i perioden 2010-2015 bestået den såkaldte »concours«-prøve, hvilket kræves for at komme i betragtning til job i EU-Kommissionen. Og i ledelses­laget har Danmark nu kun én vicegeneraldirektør og slet ingen generaldirektører for EUs 31 generaldirektorater.

Finansministeren peger på flere årsager til den yderst begrænsede danske succes med concours-prøven: Det er en speciel skriftlig test, som er meget forskellig fra den danske tradition, og der har samtidig været for lidt oplysning, vejledning og opmuntring til at tage testen.

Regeringen vil nu også gøre det klart, at det bliver anset som »et karriereløft« at vælge EU-vejen i central­administrationen for på den måde at øge appetitten.

Charmeoffensiv

Konkret vil Kristian Jensen sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og EU-kommissær Margrethe Vestager tage på en charmeoffensiv med en række arrangementer – blandt andet på Københavns Universitet i marts. Der vil desuden blive opslået målrettede træningsforløb frem mod den næste concours til sommer, hvilket skal øge antallet af danskere, som tager og består prøven.

Men selv hvis flere danskere består concours-prøven i de kommende år, vil det ikke være nok til at opveje pensionsbølgen. Kristian Jensen har derfor bedt Oettinger om at se på andre muligheder for at fremme ansættelsen af danskere i EU-systemet, og ifølge finansministeren er Oettinger parat til at »snakke videre om pragmatiske løsninger på, hvordan vi kan skabe plads til de lande, som er underrepræsenteret.«

Det kunne være med en anden form for prøver, som bedre reflekterer de nordiske uddannelsessystemer – Sverige og Finland har samme udfordring. Eller det kunne være ved at åbne for andre ansættelsesforløb.

Danmark kan dog glæde sig over at have den højeste post i EU-Rådet, hvor de 28 EU-lande tager beslutninger. Her sidder den tidligere EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen på den centrale og ganske indflydelsesrige post som generalsekretær. Og det er netop »den næste Jeppe« , som regeringen og Vestager nu vil forsøge at sikre.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.