Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. En falsk amerikansk ambassade i Ghana udstedte ulovlige visa i et helt årti, før den blev lukket af myndighederne i landet.
Stedet blev drevet af et kriminelt netværk i hovedstaden Accra og havde et amerikansk flag blafrende i vinden udenfor bygningen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Svindlen, der blev stoppet denne sommer, fandt sted i en lyserød bygning med to etager. Indenfor hang et portræt af USA's præsident Barack Obama.
- Det blev ikke drevet af den amerikanske stat men af både ghanesere og tyrkere, der er involveret i kriminalitet, oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.
Tyrkiske borgere, som talte både engelsk og hollandsk drev, ifølge myndighederne, virksomheden. Myndighederne afslørede også en falsk hollandsk ambassade.
Visa, falske id og fødselsattester strømmede ud af virksomhederne til en værdi af 6000 dollar stykket, oplyser udenrigsministeriet i landet.
Under ransagninger af bygningerne fandt myndighederne visa til Indien, Sydafrika og forskellige lande i Schengenområdet samt 150 pas fra 10 forskellige lande.
Det fremgår ikke, hvordan de kriminelle fik fat i de forskellige, autentiske visa, eller hvor mange personer der har benyttet dem til at komme til USA eller andre lande.
Men ifølge udenrigsministeriet brugte bagmændene bestikkelse, så de kunne udføre deres arbejde uhindret.
- De kriminelle betalte korrupte myndigheder for at se den anden vej og skaffe dem falske dokumenter, skriver ministeriet.
Den ægte amerikanske ambassade i Ghana ligger i et af landets dyreste kvarterer. Udenfor står mange mennesker i kø hver eneste dag for at få en aftale.
Den falske ambassade havde åben tre morgener om ugen, men de accepterede ikke kunder direkte fra gaden uden aftaler.
/ritzau/Reuters