Et afgørende søslag om enorme havområder

Tirsdag bliver det afgjort, om Kinas enorme territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav er i strid med international lov. Dommen fra Den Faste Voldgiftsret i Haag kan få konflikten i Østasien til at eskalere.

Listen over nationer, der offentligt støtter Kinas krav, er ikke lang. Flere gange har lande, der ifølge det kinesiske udenrigsministerium var på Kinas side, afvist, at det skulle være tilfældet. Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Det sker så godt som aldrig, at en sag ved Den Faste Voldgiftsret trækker globale overskrifter. Siden 1899 har domstolen været en instans for bilæggelse af internationale stridigheder. Ofte bag lukkede døre. Juristernes arbejde i det beskedne foretagende i Haag vækker normalt ikke den samme interesse som tilfældet er for andre domstole i nabolaget, hvor krigsforbrydelsessager og lignende er på dagsordenen.

Men de seneste tre år har retten behandlet en voldgiftssag af storpolitiske dimensioner. Afgørelsen falder i dag og kan få betydning for, hvordan stormagterne Kina og USA fremover kommer til at positionere sig over for hinanden i Asien, og i hvilket omfang Kina kommer til at dominere sine sydøstasiatiske nabolande militært.

Den ene part i sagen er Filippinerne. Den anden er Kina. De gør begge krav på overlappende havområder i Det Sydkinesiske Hav. Filippinerne mener, at de kinesiske krav, der omfatter størstedelen af havet, er i strid med FNs havretskonvention, som begge lande har underskrevet. Derfor valgte regeringen i Manila at søge en international afgørelse, hvilket fik opbakning fra Washington. De historiske bånd mellem Filippinerne og USA er stadig tætte – både politisk og militært.

Ifølge FNs havretskonvention har et land suverænitet over farvande op til 12 sømil fra kysten samt kontrol over økonomiske aktiviteter inden for 200 sømil, hvilket både gælder fiskeri, minedrift og olieudvinding. Store dele af de kinesiske krav handler om områder væsentligt længere væk fra landets kyst end 200 sømil. Det er også tilfældet, hvis man medregner de kunstige øer, Kina de seneste år har bygget i Det Sydkinesiske Hav. Kravene bunder i historiske kendsgerninger baseret på gamle kort og opgørelser, lyder det fra Beijing.

Kina boykotter sagen

Kina har fra starten valgt at afvise filippinernes forslag om at lade en international domstol afgøre striden. I stedet har den kinesiske regering boykottet hele processen i Haag. Så uanset udfaldet vil det blive ignoreret, fastslår den politiske ledelse i Beijing kategorisk.

Det har ikke styrket Kinas chancer at være fraværende i Haag, men i Kina mener mange, at domstolen er mere eller mindre underlagt vestlige stater med USA i spidsen. Kina har i stedet brugt betydelige ressourcer på en international diplomatisk offensiv for at mobilisere støtte for landets synspunkter om, at domstolen ikke har mandat til at dømme i sagen, og at konflikten bør afklares mellem Kina og Filippinerne alene.

Listen over nationer, der offentligt støtter Kinas krav, er ikke lang. Flere gange har lande, der ifølge det kinesiske udenrigsministerium var på Kinas side, afvist, at det skulle være tilfældet.

Når Den Faste Voldgiftsret er kommet frem til en afgørelse, har retten ingen beføjelser til at sørge for, at dommen bliver overholdt. Spørgsmålet er derfor, hvad Filippinerne og USA kan og vil gøre i en situation, hvor Kina taber i Haag, men vælger at se stort på det. Det afhænger i høj grad af den kinesiske reaktion på dommen. Kina frygter, at andre lande i regionen vil følge Filippinernes eksempel og lade internationale domstole se på lignende sager. Beijing vil givetvis være fristet af at sende et stærkt signal for at markere, at man er mere dedikeret og tænker mere langsigtet end USA.

To scenarier er de mest oplagte: I det mest afdæmpede af dem nøjes Beijing med at lade statspressen og udenrigsministeriets talsmand fordømme afgørelsen. Det vil næppe få konflikten til at blusse op. Men det kunne også ses som et svaghedstegn og en form for accept. Det andet scenarie er, at Kina skruer op for byggeriet af militære installationer og landindvindinger i Det Sydkinesiske Hav eller indfører en såkaldt identifikationszone i luftrummet. Det gjorde Kina for tre år siden over Det Østkinesiske Hav og kræver i dag, at andre landes fly søger om overflyvningstilladelse, inden de flyver ind over området.

USA har i klare vendinger advaret Kina om ikke at optrappe striden på den måde. Men hidtil har USA ikke formået at afskrække Kina fra at øge sin tilstedeværelse i havene syd og øst for den kinesiske kyst. Uanset udfaldet i Haag er det derfor svært at tro, at de politiske og militære slagsmål om indflydelse i regionen er ovre.