Ekspert: Italien forsømmer at sikre huse

Opdateret 19.41: Problemet med ikke-jordskælvssikre huse er et tilbagevendende problem i Italien. Over 150 meldes foreløbig omkommet.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Problemet med ikke-jordskælvssikre huse, der ryger omkuld også ved moderate rystelser, er et tilbagevendende problem i Italien, siger præsidenten for Italiens nationale institut for geofysik og vulkanologi, Enzo Boschi, efter at over 150 er omkommet ved jordskælvet i det centrale Italien i dag.

Han konstaterer bittert, at der siden sidste jordskælv ikke er gjort meget for at sikre de huse, som er i risiko for at brase sammen selv ved moderate rystelser.

- Følelserne kommer i kog ved hvert jordskælv. Men det ligger ikke til os at opføre jordskælvssikre huse i jordskælvsområder, eller sikre de bestående huse. Dette er aldrig sket, på trods af, at vi både har fået kortlagt de områder af landet, som er i fare for at blive ramt af jordskælv, og anbefalet nødvendige indgreb for at højne sikkerheden, siger Enzo Boschi til La Repubblica.

Fra alle sider indløb der i går tilbud om hjælp og kondolencer til de pårørende, blandt andre fra USAs præsident, Barack Obama, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev. Italiens regering erklærede i går katastrofeområdet i undtagelsestilstand, og regeringsleder Silvio Berlusconi afbrød en planlagt rejse til Moskva og hastede i stedet sammen med andre repræsentanter for regeringen til området for at tage ødelæggelserne i øjesyn.

»Nu er det nødvendigt at reagere og undgå polemik,« udtalte Berlusconi blandt andet på et pressemøde i L’Aquila.

Ifølge Berlusconi har Italien »de nødvendige midler til at imødegå dette drama.«