Over 150 døde i italiensk skælv

Opdateret 19.46: I de små landsbyer i Abruzzo graver man mange steder i ruinerne med skovle og de bare hænder i et desperat kapløb med tiden om at finde overlevende efter jordskælvet i nat.

Mange steder i landsbyerne er gaderne for smalle til redningskøretøjer, og andre steder gør skader på veje og bygninger færdslen besværlig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af døde fortsætter med at stige efter nattens jordskælv i det centrale Italien, der med en kraft på 6,3 på richter-skalaen, ved 03.30-tiden ramte regionen Abruzzos hovedstad L’Aquila og omliggende landsbyer med store ødelæggelser til følge.

Indtil videre lyder meldingerne på over 150 dræbte, hundredevis af sårede og op mod 50.000 hjemløse. Dødstallet ventes at stige.

Rystelserne havde epicenter netop omkring L’Aquila, som med sine godt 70.000 indbyggere ligger omkring 100 km. nordøst for Rom. Rystelserne også blev mærket i Rom, Napoli og helt i Norditalien.

”Det er den værste katastrofe i Italien siden starten på dette årtusinde,” konstaterede lederen af Italiens civile beredskab, Guido Bertolaso, allerede tidligt på morgenen, da ødelæggelserne endnu var uoverskuelige. Siden er antallet af døde fortsat med at stige til de seneste meldinger om mindst 150 døde. Heraf er mindst fem børn.

Det er det værste jordskælv i Italien siden efteråret 1997, da de centralitalienske regioner Umbrien og Marche blev ramt af et næsten lige så kraftigt jordskælv. Dengang døde 11 mennesker og flere landsbyer jævnet med jorden.

Nattens jordskælv fik hele bygninger til at styrte sammen og ødelagde også bygninger, som var opført i armeret beton. Blandt andet et af L’Aquilas hoteller, Duca D’Abruzzo, som ifølge vidner ”foldede sig sammen om sig selv,” da de bærende dele gav efter for rystelserne.

Den 23-årige Guido Mariani var en af de overlevende, som kunne fortælle italiensk presse om nogle gruopvækkende timer som fastklemt i murbrokkerne.

”I tre timer lå jeg klemt fast under brokkerne. Jeg kunne ikke komme fri. Heldigvis havde to bjælker forhindret muren i at falde sammen over mig,” sagde han til dagbladet La Repubblica. Hans øjne er stadig fulde af chok, og han har sår og blå mærker over hele kroppen fra den hårdhændede behandling, da han blev halet ud af, hvad der beskrives som en ”ruinhob.” Ved siden af ham lå liget af hans jævnaldrende ven, som han delte lejlighed med i det centrale af L’Aquila, den værst ramte bydel.

”Hjælpen kom efter tre timer,” fortæller Guido Mariani bittert, mens faderen til hans døde bofælle knælede og bad for sin søn.

”Denne by er fuld af kaserner, og alligevel var det almindelige borgere, som befriede mig ved deres nøgne hænders kraft. Jeg råbte om hjælp alt, hvad jeg kunne. Jeg hørte min mobiltelefon ringe, men jeg kunne ikke nå den. Og så så jeg hænder, der rakte ud efter mig og fik fat i mig og fik mig ud. I ejendommen var der omkring tyve lejligheder.

Jeg ved ikke, hvor mange folk der stadig er under murbrokkerne.”

I de omkringliggende landsbyer meldes der ligeledes om store ødelæggelser, men endnu er der ikke overblik over katastrofens omfang.

Mange af husene i de mindre byer er bygget i middelalderen og er ikke sikret mod jordskælv. Her er redningsarbejdet yderligere kompliceret af, at gaderne ofte er så smalle, at kraner ikke kan nå frem til de sammenstyrtede huse. Det er derfor overladt til folk at grave eventuelle overlevende ud med de bare næver.