Duellen mellem Donald Trump og Kim Jong-un har nået det skingre niveau

USA vil med magtfuld retorik og militær opbygning tvinge Nordkorea til at opgive atomvåben. Nordkorea svarer igen af samme skuffe, og eksperter mener, at udviklingen kan løbe løbsk. Noget tyder dog på, at Kina presser Nordkorea.

Nordkoreanske soldater i en opvisning af politisk og militær magt forleden i hovedstaden Pyongyang. De gensidige magtdemonstratio-ner ved den koreanske halvø har udløst ængstelse for, at noget kan gå galt, og retorik kan blive afløst af krig. Foto: AFP/KNS Fold sammen
Læs mere

Krisen på den koreanske halvø udvikler sig dag for dag, og både USA og Nordkorea har iscenesat et maksimalt drama i et forsøg på at tvinge modparten til indrømmelser. Senest har USAs præsident, Donald Trump, indkaldt Senatets medlemmer til møde i Det Hvide Hus for at orientere dem om den militære udvikling i Nordkorea. Et højst usædvanligt skridt, der formentlig skulle give indtryk af, at et militært angreb på Nordkorea kunne være nært forestående.

Donald Trump har gentagne gange understreget, at USA vil sætte en stopper for Nordkoreas udvikling af atomvåben, hvis »andre« ikke vil. Krig eller diplomati? Det er det spørgsmål, de fleste stiller sig, efter at krisen de seneste uger er blevet væsentligt optrappet – både når det gælder hårde ord og militær tilstedeværelse.

Det, der foregår på den koreanske halvø, er stadig en klassisk konfliktoptrapning: USA trækker flådefartøjer og undervandsbåde tættere på Nordkoreas kyster. USA og Sydkorea gennemfører synlige og især hørbare militære øvelser. Nordkorea svarer igen med lige så støjende militære øvelser ved hjælp af artilleri.

Den markante duel på ord mellem Donald Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har forlængst nået det skingre niveau med gensidige trusler om konventionel og atomar krig. I kulissen arbejder diplomatiet på at finde ud af, om Nordkorea gennem Kina kan presses til at opgive ambitionen om at blive en atommagt. Eller som amerikanske toppolitikere med udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Matti i spidsen har udtalt:

»Præsidentens mål er at afmontere Nordkoreas ballistiske missilprogram, dets atomprogram og dets sprednings-program (eksport at atomar teknologi til andre stater, red.).«

Det er – hvis man skal tro Trump og hans nærmeste – Kinas sidste chance for at få Nordkorea til at opgive atomprogrammet. Ellers vil Nordkorea risikere ikke alene et militært angreb, men også yderligere sanktioner.

Missiler spreder frygt

Et synligt tegn på, at USA forsøger at komme alle eventualiteter i forkøbet og berolige de nervøse sydkoreanere er opstillingen af de såkaldte Thaad-missilsystemer, der kan nedskyde indgående missiler fra Nordkorea, inden de rammer deres mål. Opstillingen af missil-systemerne er ifølge USA ikke konfliktoptrappende, idet meningen ifølge chefen for USAs stillehavsflåde, admiral Harry Harris, er at »tvinge nordkoreanerne til fornuft. Ikke i knæ«.

Hvor »afpasset« opstillingen af missilerne end opfattes af USA, så er reaktionen til gengæld hård fra både Kina og Sydkorea. Sidstnævnte er angst for den militære optrapning og frygter en altødelæggende krig. Kina raser over missilsystemerne, fordi dette efter Beijings opfattelse kuldsejler den skrøbelige militære magtbalance på den koreanske halvø.

En række sikkerhedspolitiske eksperter peger på, at hvert eneste militære skridt, der lige nu bliver taget, kan udløse en krig. Nervøsiteten er høj på begge sider af demarkationslinjen, og der kan ske misforståelser.

Alt tyder dog på, at USA vil forsøge at presse Kina til at stramme skruen, så Kim Jong-un må opgive sit atomprogram. Der har været tegn på, at Kina har lagt pres på Nordkorea ved at begrænse Nordkoreas eksport af kul, som er landets vigtigste eksportkilde, og som Kina aftager 90 procent af. De seneste ti dage tyder det også på, at Kina har mindsket leverancerne af olie og benzin til Nordkorea, hvor der rapporteres om hamstringsbølger af benzin i hovedstaden Pyongyang, hvor der som en konsekvens er indført rationeringer.

David von Hippel, forsker ved The Nautilus Institute, der specialiserer sig i at analysere energiforsyninger, siger til Time Magazine, at det er svært at finde frem til, hvad årsagen til er, for der også kan være tale om intern omfordeling til militæret eller en stramning af sanktionspolitikken. Under alle omstændigheder har der været indirekte kritik af Kina i Nordkoreas TV-programmer, hvor man advarer »et vist land« mod at »spille efter andres pibe«.

Alt tyder på, at USA spiller med musklerne samtidig med, at der på det diplomatiske plan arbejdes på højtryk for at få Kina til yderligere at sætte foden ned over for Nordkorea, så Kim Jong-un tvinges til at opgive sine planer om et Nordkorea som en betydende atommagt. Og det sker samtidig med, at USA truer med at genplacere Nordkorea på listen over terrorlande, hvilket vil sige, at USA vil forsøge at få gennemført endnu flere sanktioner mod Pyongyang.