USA satser på diplomati for at afvæbne Nordkorea

Trump vil genforhandle frihandelsaftale med Mexico og Canada, 16 personer er sigtet for drab i 1973, og USA satser på en diplomatisk løsning med Nordkorea. Få overblikket over nattens historier her.

Foto: DAMIR SAGOLJ. Den nordkoreanske leder Kim Jong Un.
Læs mere
Fold sammen

Trump vil genforhandle frihandelsaftale med Mexico og Canada

USA, Mexico og Canada har aftalt at genforhandle handelsaftalen Nafta.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at flere medier har rapporteret, at USA overvejer helt at trække sig ud af den nordamerikanske frihandelsaftale.

Men nu lyder det fra Det Hvide Hus, at præsident Donald Trump i telefonsamtaler med den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, og Canadas premierminister, Justin Trudeau, har aftalt at holde fast i aftalen.

- Begge samtaler var behagelige og produktive. Præsident Trump aftalte ikke at opsige Nafta på nuværende tidspunkt, og lederne aftalte hurtigt at indlede en genforhandling af Nafta-aftalen til gavn for alle tre lande, står der i erklæringen ifølge Bloomberg.

Handelsaftalen blev underskrevet i 1994 af den demokratiske præsident Bill Clinton.

Under valgkampen lovede USA's nuværende præsident, Donald Trump, at han vil genforhandle Nafta-aftalen.

I de seneste uger har han skærpet retorikken og betegnet Nafta som en "meget, meget dårlig" aftale for USA.

Han har tidligere kaldt den en "jobdræber" og den "værste handelsaftale nogensinde", skriver Politico.

Nafta-aftalen har fjernet en række toldbarrierer og lettet handlen med varer og ydelser mellem USA, Canada og Mexico.

/ritzau/

USA: Kinesisk metal kan true vores nationale sikkerhed

Det amerikanske handelsministerium har onsdag igangsat en undersøgelse af en stigende import af aluminium fra primært Kina.

Undersøgelsen skal give et bud på, om overfloden af aluminium ind på det amerikanske marked er en fare for USA's nationale sikkerhed.

Handelsministeriet vil især undersøge, om kinesiske firmaer dumper statsstøttet aluminium på det amerikanske marked til underpris.

Det billige aluminium har fået amerikanske producenter til at dreje nøglen om.

Derfor er der nu kun en producent, Century Aluminium, tilbage, der kan lave et specielt aluminium, som bruges i vigtige amerikanske jagerfly.

Ifølge handelsminister Wilbur Ross kan det firma formentlig ikke imødekomme efterspørgslen, hvis der skulle opstå øget behov. Det kunne for eksempel ske i forbindelse med en militær konflikt.

- På samme tid som vores militær har behov for mere aluminium af højeste kvalitet, har vi kun en producent af aluminium, der har kvalitet til vores luftvåben, siger Ross.

Han vil blandt andet have svar på, om der er aluminium nok til at møde behovet fra det amerikanske forsvar.

Samtidig skal undersøgelsen se nærmere på, hvordan tabet af job og investeringer i industrien påvirker den nationale sikkerhed.

Presset på den amerikanske aluminiumindustri er steget kraftigt de seneste år. Det har fået de fleste anlæg, der ikke er lukket, til at skære ned på produktionen.

Hvis konklusionen af ministeriets undersøgelse bliver, at importen er en trussel mod USA's sikkerhed, kan det føre til vidtgående handelsbarrierer på aluminium.

Selv om Kina er en stor årsag til problemet, siger Ross også, at eksempelvis Rusland sender metal mod USA og er en del af problemet.

/ritzau/Reuters

16 personer er sigtet for drab på Pinochet-fjender i 1973

16 pensionerede chilenske militærofficerer er onsdag blevet tiltalt for medvirken til drab på 15 modstandere af diktator Augusto Pinochet i 1973.

Det oplyser særlig anklager for menneskerettigheder i Chile Mario Carroza.

De 15 drab er angiveligt en del af den såkaldte dødskaravane, hvor 75 af Pinochets modstandere blev likvideret rundt om i landet umiddelbart efter militærkuppet i 1973.

Blandt de tiltalte er tidligere hærchef Juan Emilio Cheyre. Han blev anholdt i juli 2016, men blev senere løsladt mod kaution.

Resterne af de 15 lig blev fundet i 1998, og retsmedicinske undersøgelser har vist, at de blev skudt adskillige gange.

Foto: CRIS BOURONCLE. (FILES) This file photo taken on March 11, 1990 shows late Chilean dictator (1973-1990) General Augusto Pinochet during the inaugural ceremony of President Patricio Aylwin. Next December 10, 2016 marks the 10th anniversary of Augusto Pinochet's death. / AFP PHOTO / CRIS BOURONCLE Fold sammen
Læs mere

Efter militærkuppet begyndte en undertrykkelse af den socialistiske opposition, og flere end 3000 modstandere af Pinochets regime blev dræbt eller forsvandt under diktatorens styre mellem 1973 og 1990.

Det vurderer historikere ved Diago Portales University, som også har dokumenteret omkring 37.000 sager om tortur og ulovlige fængslinger.

Som general for hæren kom Augusto Pinochet til magten i Chile ved et militærkup mod den daværende socialistiske præsident Salvador Allende i 1973.

Han regerede indtil 1990, hvor han efter massivt pres fra befolkningen overgav magten til den demokratisk valgte Patricio Aylwin.

Pinochet fortsatte dog som øverstkommanderende for hæren helt frem til 1998.

Her blev han anholdt på en rejse til London på anmodning fra Spanien, der krævede ham udleveret og sat i husarrest. Pinochet undgik på grund af sin "svækkede sundhedstilstand".

Han døde som 91-årig i 2006 og blev aldrig stillet til ansvar for forbrydelserne under sit regime.

Domstole i Chile undersøger fortsat 1200 andre sager om påståede overtrædelser af menneskerettighederne under Pinochets regime.

/ritzau/AFP

Venezuela trækker sig fra regionalt samarbejde i vrede

Venezuela vil forlade Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Det sker i vrede, fordi organisationen har besluttet at holde topmøde om den politiske krise i Venezuela.

Det fortæller den venezuelanske udenrigsminister, Delcy Rodriguez, i en tv-transmitteret tale onsdag.

- I morgen (torsdag, red.) vil vi præsentere et klagebrev for OAS, og vi vil indlede en proces, der vil vare 24 måneder, mod at trække Venezuela ud af den Washington-baserede diplomatiske gruppe, siger hun.

Onsdag mødtes OAS og vedtog et forslag om, at medlemslandenes udenrigsministre skal holde krisemøde om Venezuela.

Bag forslaget står et flertal på 19 ud af OAS' 35 medlemslande, herunder Brasilien, Mexico og USA, men ikke Venezuela.

Venezuelas regering har reageret stærkt på, at OAS blander sig i krisen i landet, uden at den bliver spurgt til råds.

Regeringen i Venezuela er blevet mødt med kraftig international kritik og fordømmelse - også fra OAS-landene - efter at en højesteretsafgørelse fratog parlamentet i landet al magt.

Til trods for at højesteret omgjorde beslutningen, så har landet været stærkt præget af demonstrationer i hele april.

Hidtil i april har 28 mennesker mistet livet under protester, mens næsten 500 er kommet til skade, og 1300 er blevet tilbageholdt.

OAS og andre internationale myndigheder er stærkt bekymrede for demokratiets tilstand i Venezuela, hvor præsident Nicolas Maduro modsætter sig oppositionstrykket for at fjerne ham fra posten.

OAS' generalsekretær, Luis Almagro, har tidligere kaldt Maduro, en valgt socialist, for en "diktator", fordi han ifølge generalsekretæren undertrykker oppositionen.

Omvendt kalder udenrigsminister Delcy Rodriguez OAS for en "interventionistisk koalition" ledet af Washington.

Venezuela har oplevet et økonomisk sammenbrud efter fald i oliepriserne. Venezuela er ekstremt afhængigt af sin olieproduktion, som står for 95 procent af landets samlede eksport.

/ritzau/AFP

USA satser på diplomati for at afvæbne Nordkorea

Onsdag var Senatet, det øvre hus i USA's kongres, inviteret til briefing i Det Hvide Hus om forholdet til Nordkorea.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP særdeles utraditionelt, at sådan et møde finder sted uden for Kongressen.

Meldingen efter mødet var, at USA vil gå diplomatiets vej over for den nordkoreanske leder Kim Jong-uns styre.

- USA søger stabilitet og en fredelig afvæbning af Nordkoreas atomarsenal. Vi er åbne over for forhandlinger for at nå det mål, skriver USA's udenrigsminister, forsvarsminister og chefen for efterretningstjenesterne i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den demokratiske senator Christopher Coons fortalte efterfølgende til pressen, at et militært indgreb også blev diskuteret.

- Det var et alvorligt møde. Det blev gjort klart, hvor meget der er tænkt over og planlagt en militær mulighed, hvis det bliver nødvendigt.

- Der blev også redegjort for en diplomatisk strategi, der slog mig som klarsynet og velproportioneret, sagde senatoren ifølge Reuters.

Spændingerne mellem USA og Nordkorea er øget de seneste uger.

Senest har Nordkorea udført yderligere missiltest, mens USA har sendt en flådegruppe mod området.

En amerikansk efterretningskilde siger til nyhedsbureauet dpa, at USA overvejer en lang række muligheder. Men i sidste ende er det Nordkoreas handlinger, der bestemmer, hvilken reaktion der kommer fra USA.

- Vi kigger på muligheder på tværs af alle trin på magtbarometeret i forbindelse med Nordkorea. Diplomatiske løsninger er at foretrække. Men militære forberedelser er også undervejs, siger kilden, der ønsker at være anonym.

Sideløbende med mødet sagde en kilde til AFP, at USA overvejer at føje Nordkorea til en liste over lande, som man anser som "sponsorer af terrorisme".

Nordkorea har tidligere optrådt på listen. Landet blev dog fjernet af præsident George W. Bush i 2008.

Iran, Sudan og Syrien er stadig på listen.

/ritzau/