Den gode nyhed …og så den dårlige

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker i verden været afhængige af FNs føde­varebistand. Især konflikter udløser hungersnød.

Foto: BARAA AL-HALABI. En syrisk kvinde forsøger at tilbrede et simpelt måltid mad i den belejrede by Aleppo. Foto: Baraa Al-Halabi
Læs mere
Fold sammen

Først den gode nyhed: Donorlandene har haft spendérbukserne på og har skruet op for bidragene til FNs nødhjælpsarbejde. Faktisk har bidragene aldrig været større.

Så den dårlige nyhed: De ekstra bidrag kan slet ikke dække de stadigt stigende behov.

Det fortæller Rasmus Egendal, der er dansk vicedirektør i WFP – FNs Verdens­fødevareprogram – med ansvar for kontakterne til donorlandene.

»Behovene er større, end vi har set i mange, mange år. Over 130 millioner mennesker verden over er afhængige af nødhjælp, og det er det højeste antal siden Anden Verdenkrig. Aldrig nogensinde før har WFP skullet håndtere så mange samtidige kriser,« siger Rasmus Egendal over telefonen fra den italienske hovedstad, Rom, hvor WFP har sit hovedsæde.

Anledningen til at gøre status over nødens omfang i verden er, at det i dag er World Humanitarian Day, som FN markerer for at anerkende de tusindvis af hjælpearbejdere, som sætter deres liv på spil i den humanitære sags tjeneste,

Tørkekatastrofe i Afrika

Samlede man alle verdens akutte nød­lidende i ét land, ville det være det tiende største – et sted mellem Rusland og Mexico. Og selv om det i høj grad er krigen i Syrien og andre af Mellemøstens konflikter, der sender WFPs nødhjælpsarbejdere på overarbejde, er der også en ildevarslende krise i det sydlige Afrika. Her hærger en tørke, som forbindes med klimaforandringerne og forstærkes af det tilbagevendende vejrfænomen El Nino, forklarer Rasmus Egendal.

I de otte tørkeramte lande i det sydlige Afrika forbereder WFP sig på at skulle brødføde 18 millioner mennesker i den kommende tid.

»Udfordringerne var til at leve med, hvis de var kortvarige, som vi eksempelvis oplever det med jordskælv og oversvømmelser. Men det, vi står over for, er krige og konflikter, der trækker ud, og som ligger beslag på 50 procent af vore indtægter,« siger Rasmus Egendal.

I gennemsnit varer det således i dag 17 år, før folk, der er fordrevet fra hus og hjem på grund af en væbnet konflikt, kan vende tilbage. Men oven i den nød, der skyldes krig og konflikt, kommer så et stigende antal mennesker, der lever i områder med høj risiko for svære naturnaturkatastrofer.

»Flere og flere mennesker bor i områder af verden, hvor de er i risiko for naturkatastrofer, og vi ved, at de områder lider hårdere under klimaforandringerne. Af de godt 800 millioner mennesker, der rundt omkring i verden i et eller andet omfang er ramt af sult, bor cirka 80 procent i områder, der er hærget af naturkatastrofer,« siger Rasmus Egendal, der tidligere selv har arbejdet med nødhjælpsindsatsen i Syrien.

Siden 2008 har naturkatastrofer i gennemsnit årligt tvunget 25,4 millioner mennesker på flugt, og ifølge den danske vicedirektør i WFP må verden, herunder Europa, være forberedt på større folkevandringer fra de områder af verden, der så at sige bliver ubeboelige for mennesker.

»På længere sigt vil vi nok se større befolkningsbevægelser, fordi de områder, hvor folk i dag bor, ganske enkelt ikke længere kan give et liv over overlevelsesgrænsen. Hvis man ikke investerer i de områder af verden, så folk kan overleve der og leve med de forandringer, der sker, så vil folk være nødt til at flytte,« siger Rasmus Egendal.