Verdenstopmøde: Nu skal der kul på nødhjælpen

Behovet for humanitær bistand har aldrig været større, og i dag mødes verdens regeringer, FN og de humanitære organisationer til topmøde i Istanbul for at finde nye smarte løsninger på udfordringen.

Foto: TOLGA BOZOGLU. Verdenstopmødet i Istanbul er det første med fokus på det humanitære område nogensinde.
Læs mere
Fold sammen

Banen er kridtet op: 125 millioner mennesker lever i områder, der er hærget af krige eller naturkatastrofer, og 60 millioner mennesker er på flugt – det højeste tal siden Anden Verdenskrig.

På verdensplan bruges der omkring 25 milliarder dollar om året på humanitær bistand, men der er behov for yderligere 15 milliarder dollar, cirka 100 milliarder kroner, for at komme alle de nødlidende til undsætning.

De hårde fakta fremgår af en rapport, som FNs generalsekretær, Ban KI-moon, har fået udarbejdet op til det internationale humanitære topmøde, World Humanitarian Summit, som i dag indledes i Istanbul, Tyrkiet.

Og skulle en og anden stadig være i tvivl om omfanget af den humanitære udfordring, så har Dansk Flygtningehjælp i det forløbne år haft så ekstraordinært travlt, at organisationen fredag i sidste uge kunne offentliggøre sit hidtil bedste regnskab: en rekordomsætning på 2,6 milliarder kroner.

Verdenstopmødet i Istanbul – det første med fokus på det humanitære område nogensinde – er ikke en egentlig donorkonference, selv om det ventes, at flere lande vil have en pose penge med. Målet med topmødet er at effektivisere nødhjælpsarbejdet og skrue op for forebyggelsen af krige, konflikter og naturkatastrofer, så behovet for akut brandslukning mindskes.

Ifølge oplægget fra panelet under FNs generalsekretær er der brug for at gentænke det internationale samarbejde om udvikling og nødhjælp og det anbefales, at donorlande og organisationer enes om et såkaldt »Grand Bargain.« Den skal:

  • skabe større finansiel gennemsigtighed.
  • støtte lokal forankring af de humanitære indsatser.
  • styrke kontantbaseret bistand.
  • nedbringe administrationsomkostninger
  • fremme fælles behovsanalyser
  • fremme en mere inklusiv beslutningsproces,der giver de nødstedte en stemme.
  • øge flerårig planlægning og finansiering.
  • reducere øremærkning i forhold til humanitære organisationer.
  • fremme bedre og fælles resultatrapportering.
  • styrke samordningen af humanitære og udviklingsindsatser.

Arbejdet med det sidstnævnte punkt – øget samordning af humanitær nødhjælp og mere langsigtet udviklingsbistand – ledes af Danmark sammen med FNs Udviklingsprogram, UNDP.

Også Folkekirkens Nødhjælp er klar til at sætte et fingeraftryk på topmødet med en appel om, at de lokale nødhjælpsorganisationer skal have en større andel af de humanitære midler.

Organisationen har med seniorrådgiver Nils Carstensen som en af penneførerne netop offentliggjort en undersøgelse foretaget i Syrien: Den viser, at selvom syriske organisationer udfører 75 procent af nødhjælpsarbejdet inde i Syrien, får de mindre end 10 procent af midlerne til nødhjælp i direkte støtte.

Det er ifølge Folkekirkens Nødhjælp et billede, der ses mange steder i verden, og det skaber en lang række problemer – blandt andet at FN støvsuger lokale organisationer for talenter, da de kan betale mere i løn. Samtidig bliver der mindre lokal forankring af hjælpen og manglende udvikling af lokale organisationer.

Topmødet i Istanbul slutter i morgen.