De Grønne har vokseværk i Tyskland. Men jubler de for tidligt?

I weekenden holdt De Grønne partikongres i Leipzig. Partiet står fortsat til stor fremgang og kan forvente at indgå i en ny regering i Berlin. Men udfordringerne er også langsomt begyndt at melde sig.

Trods fremgang i meningsmålingerne og 20 pct af stemmerne ved valgene i Bayern og Hessen måtte De Grønnes ledelse, Annalena Baerbock (venstre) og Robert Habeck, til tider hive sig lidt i håret på weekendens partikongres i Leipzig. Ikke mindst De Grønnes ministerpræsident Winfried Kretschmann skabte debat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias SCHWARZ / AFP / scanpix

Queen's »We Will Rock You« og Beethoven på klaver. Alene musikvalget på partikongressen understreger, at De Grønne er blevet et parti, der appellerer bredt.

Resultaterne taler da også deres tydelige sprog. Ved delstatsvalgene i Bayern og Hessen fik partiet 20 pct. af stemmerne, og i en ny meningsmåling står partiet på landsplan til 22 pct. Ved valget i september 2017 fik partiet 8,9 pct. Partikongressen i Leipzig viste dog, at partiet også skal håndtere mindst tre nye udfordringer.

Regeringspartner i venteposition

På grund af fremgangen – og ikke mindst socialdemokraternes tilbagegang – fremstår De Grønne som det nye store centrum-venstre parti i tysk politik og ikke mindst som en oplagt regeringspartner.

Ganske tankevækkende benyttede Friedrich Merz, der stiller op som én af kandidaterne til CDUs formandspost, weekenden til at rose De Grønne. Tidligere havde Merz været »ekstrem kritisk over for De Grønne«, men nu var partiet »meget borgerligt, meget åbent og sikkert også et parti, man kan indgå i partnerskab med.«

Den tidligere gruppeformand lod også forstå, at han havde kontakt til De Grønne, men ikke til SPDs ledelse, der ellers er regeringspartneren i dag.

AfDs modpol

Siden valget i september har De Grønne udviklet sig til AfDs klare modpol, samtidigt med at partiet har kunnet markere sig stærkt på klimaspørgsmålet – et spørgsmål, som flere partier nu har erkendt, at de har behandlet for stedmoderligt.

I modsætning til de liberale (FDP), der ikke ville regere med kansler Merkel efter valget, har det gamle protestparti ikke lagt skjul på, at det er klar til at tage ansvar.

Før partikongressen i Leipzig lod én af partiets nye formænd, Robert Habeck, dog forstå, at han opfatter nyvalg som det mest sandsynlige, hvis kansler Merkel må trække sig efter partikongressen i Hamburg til december.

Det skal også ses i lyset af, at De Grønne vil have en interesse i at omsætte de flotte meningsmålinger i mandater frem for at skulle være juniorpartner i en såkaldt Jamaica-koalition, bestående af CDU/CSU, FDP og De Grønne.

Ingen garanti for vokseværk

Selv om den nye ledelse bestående af Robert Habeck og Annalena Baerbock fortsat har momentum, er kommentatorer i Tyskland også begyndt at pege på, at det er sket før, at partiet har tabt en stor fremgang på gulvet. Det var efter atomulykken i Japan, hvor partiet lå på et lignende niveau som i dag. Ved valget i 2013 fik partiet imidlertid kun godt otte pct af stemmerne.

Udfordring 1: Storeskiftedag hos CDU og CSU

Efter valget har De Grønne haft fordel af, at lederduoen fremstod som et frisk pust – ikke mindst over for CDUs og CSUs top, der kørte videre med den gamle garde trods det dårlige valgresultat.

Nu skifter partierne imidlertid Angela Merkel og Horst Seehofer ud som formænd, hvilket kan give ny dynamik men også modspil til De Grønne.

Kampen om CDUs formandspost trækker allerede store overskrifter i Tyskland. Uanset om det bliver Friedrich Merz (til venstre), Annegret Kramp-Karrenbauer (midten) eller Jens Spahn (til højre) vil alle kandidater være et frisk pust, der i højere grad end Angela Merkel vil kunne give De Grønne modspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL KAPPELER / / POOL / Scanpix .

Udfordring 2: Realpolitikken volder problemer

Habeck og Baerbock har gjort et stort nummer ud af, at de gamle stridigheder mellem partiets tidligere stærke fløje, realpolitikerne (»Realos«) og fundamentalisterne (»Fundis«) nu er forbi.

Partikongressen viste imidlertid, at de ikke er overvundne. Ikke alene mødes fløjene fortsat om aftenen hver for sig. Mange noterede sig også, at der først kom en »Realo« ind på fjerdepladsen på den nye liste af kandidater til næste års valgkamp til Europa-Parlamentet.

Winfried Kretschmann, De Grønnes ministerpræsident

»Sådanne testosteronstyrede grupper kan altid stå bag skrækkelige handlinger«


På partikongressen var der også nogen støj om udlændigepolitikken. Jo mere De Grønne satser på at komme i regering, desto mere vil realpolitikerne udfordre den mere traditionelle fløj.

De Grønnes eneste ministerpræsident, Winfried Kretschmann, skabte med sine udtalelser om udlændingepolitiken furore på De Grønnes partikongres i Leipzig. På grund af en privat aftale deltog Kretschmann ikke på kongressen, hvilket også gav anledning til nogen diskussion. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANNIBAL HANSCHKE / Reuters / scanpix.

Op til Leipzig havde De Grønnes ministerpræsident Winfried Kretschmann i Baden-Württemberg givet et interview, der fik kaffen galt i halsen hos store dele af partiet.

På baggrund af en gruppevoldtægt begået i Freiburg slog Kretschmann fast, at flygtninge og migranter ikke længere skulle til storbyerne.

»Sådanne testosteronstyrede grupper kan altid stå bag skrækkelige handlinger.« Syv syrere og en tysker er mistænkt for voldtægten i Freiburg.

Det lykkedes dog Harbeck og Baerbock at bevare det oprindelige udkast til EU-valgprogrammet om flygtningepolitiken.

Blandt andet den gamle partiprofil Claudia Roth forsøgte ellers at fjerne henvisningen til, at »ikke alle, der kommer til Tyskland, kan blive«. Hun havde foretrukket, at partiet var gået til valg på budskabet om, at »retten til asyl ikke står til forhandling«.

Begge formænd for De Grønne stammer fra Vesttyskland. Robert Habeck er fra Flensburg; Annalena Baerbock fra Hannover. Gruppeformand Katrin Göring-Eckardt er født og opvokset i det tidligere DDR. Fold sammen
Læs mere
Foto: HENDRIK SCHMIDT / AFP / scanpix.

Udfordring 3: Delstatsvalgene i Østtyskland

Ser man på målinger og delstatsvalg, opfattes De Grønne fortsat som et vesttysk parti (»Wessi-parti«) i Østtyskland.

I 2019 venter hele tre delstatsvalg i det tidligere DDR, Thüringen, Sachsen og Brandenburg. I henhold til målingerne skal De Grønne være mere end glade, hvis de får et tocifret resultat – medmindre altså at partiet formår at mobilisere og overbevise de østtyske vælgere.

Partiet er i hvert fald klar over problemet. I Leipzig blev der allerede uddelt en folder – »Det andet Østtyskland – stærkt og farverigt«, samtidigt med de delegerede blev opfordret til at tage på »valgkampsferie« i Østtyskland.