»De forstår ikke, at det er en national opstand«

De kampklare demonstranter i Ukraines hovedstad tæller mange fra den yderste højrefløj. For dem er samarbejde med Europa i bedste fald sekundært. »Krigen er begyndt,« siger en af gruppens ledere.

Igen søndag var der sammenstød mellem demonstranter og politi i Ukraines hovedstad, Kiev Fold sammen
Læs mere
Foto: Konstantin Chernichkin
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KIEV: Bygningen blev stormet i de tidlige morgentimer. Nu holder husets nye herrer vagt foran indgangen. De står og varmer sig ved et bål, de har tændt i en skraldespand uden for de mure, der plejede at huse Ukraines landsbrugsministerium.

Nu er de otte etager på hovedstadens centrale strøg i stedet fyldt med demonstranter. Der er maskerede mænd med bat i hænderne og motorcykelhjelme på hovedet. Der er sovende unge på tynde liggeunderlag. To unge kvinder kommer gående ned ad trappen med bakker med dampende varm te. Selv en stump af bureaukratiet har de overtaget. I receptionen sidder to fyre i elefanthuer og tjekker de besøgendes ID.

»Du skal tale med kommandanten,« siger de.

Vi kører med elevatoren op på sjette sal. Her plejede ministeriets statistiske afdeling at holde til, står der på et skilt. Nu er etagen lavet om til sovesal for trætte gadekrigere. Manden, de kalder »kommandanten«, sover også. Han skal være udhvilet til nattens kampe, fortæller en af husets nye beboere, Igor Kozub.

Igor vil til gengæld gerne fortælle om den nat, da Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, mistede sit landbrugsministerium.

»Det var 25 graders frost, så nogen kom til at slå en rude itu. Så var vagterne så venlige at lukke os ind,« siger han, mens resten af flokken eksploderer i et latterbrøl.

Nu har demonstranterne kontrol med ministeriet, ligesom de tidligere har overtaget både Kievs rådhus, en fagforeningsbygning og senest en udstillingsbygning på Europapladsen et par hundrede meter derfra.

Nationalister indtager en central rolle

Men demonstranternes kontrol er ikke ensbetydende med oppositionens kontrol. Oppositionslederne har de seneste dage opfordret til forhandlinger og til ikke at besætte flere bygninger. Men de nationalistiske grupper, der står bag de fleste besættelser, har ikke meget til overs for de tre ledere.

»De er svage,« siger Igor Kozub om den trio, der siden protestens begyndelse for to måneder siden har udgjort det politiske alternativ til præsident Janukovitj.

»Det er som en flod, der er blevet tvunget ind i et smallere og smallere løb. Vandstanden stiger, fordi Janukovitj fører krig mod os. Men oppositionslederne vil ikke tage den nødvendige beslutning. De tør ikke angribe, selv om der er brug for at angribe. De forstår ikke, at det er en national opstand.«

De nationalistiske grupper er blevet særdeles synlige i den ellers moderate, pro-europæiske og demokratisk sindede protestbevægelse. De har telte på Uafhængighedspladsen, talere på scenen og symbolik og slagord fra 1930erne, der høres og ses især blandt de kampklare demonstranter ved barrikaderne, hvor molotovcocktails flyver mod politifolk.

Hvis en løsning skal forhandles på plads, kan de nationalistiske gruppers reaktion derfor blive afgørende for, om konflikten afsluttes.

»Valg afgør ikke noget«

»Vi organiserer Uafhængighedspladsens modstandsmænd,« siger Andrej Tarasenko, næstformand i den største nationalistiske gruppering Højre Sektor, i et interview med Berlingske.

Gruppens mål adskiller sig fra den mere moderate del af oppositionen, understreger han. Mens protesterne oprindeligt blev udløst af Viktor Janukovitj’ nej til en samarbejdsaftale med EU, så er Europa ikke nationalisternes kop te, siger Andrej Tarasenko, da vi møder ham i oppositionens hovedkvarter, hvor nationalisterne har deres egen etage.

»Det spørgsmål er absolut underordnet for os,« siger han om EU-aftalen.

»For os er det vigtigste at opbygge en nationalstat gennem en national revolution. Vi forstår, at valg ikke afgør noget,« siger Andrej Tarasenko.

Han mener, at landet er underlagt en »intern besættelse« styret af kriminelle magthavere og rigmænd. Derfor er en revolutionær magtovertagelse eneste udvej.

»Der er ikke andre muligheder. Krigen er i gang. Hvis vi ikke vinder, så bliver vi skudt, fængslet, bortført. Det bliver i enorm skala. Bare med deres seneste love kan de fængsle tusinder,« siger Andrej Tarasenko med henvisning til et lovindgreb, der indskrænker forsamlingsfriheden.

Imens vi taler, tramper delinger af unge mænd med skjolde og køller ned ad gangen på vej mod barrikaderne.

»For Ukraines ære,« råber de i kor.

»For heltenes ære,« svarer deres kammerater i en rituel hilsen, der stammer fra 1930ernes nationalistiske og anti-kommunistiske modstandsgrupper.

På døren ind til etagen hænger et klistermærke, hvor der står »Only Nazis«.Har I forbindelse til nynazistiske grupper?

»Vores organisation er nationalistisk og kristen. For os er kristendom og nationalisme uadskillelige. Men hvis vi taler om Højre Sektor, så organiserer vi folk på tværs af ideologisk skel med et konkret mål. Forskellige folk kommer til os. Vi spørger dem ikke om deres ideologiske standpunkt. Vi er forenet om en fælles sag,« siger Andrej Tarasenko.