»De flår kløerne af den russiske bjørn«

Hvis noget står tilbage efter Putins timelange pressemøde torsdag, så er det, at den tid, hvor i morgen måske bliver lidt bedre end i dag, er forbi.

»Vi har ingen paladser, så derfor kan der ikke være nogen paladsrevolutioner. Vi har en officiel bolig i Kreml. Den er godt beskyttet, og det er også en faktor for statens stabilitet,« svarede Putin undeer pressemødet på et spørgsmål om, hvorvidt han frygter et kupforsøg i ly af krisen. Foto: Maxim Zmeyev Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Vladimir Putin betyder stabilitet. Det har mere end et årti været den politiske formel bag fæstningsmurene i Kreml. Putin var modgiften mod de fattige og farlige 1990ere. Putins styre betød et opgør med tomme hylder, tyvagtige rigmænd og den frådende hyperinflation, der så sent som i 1998 åd russernes pensionsopsparinger. Takket være næsten uafbrudt stigende oliepriser blev Putin for mange russere symbolet på en ny tid, hvor i morgen måske blev lidt bedre end i dag.

Hvis noget står tilbage efter den 62-årige præsidents timelange pressemøde torsdag, så er det, at den tid er forbi. Putin brugte de samme gamle ord. Han talte om »stabilisering«, »ro« og »vækst«. Men markedet troede ham ikke. Rublen dykkede endnu et hak, mens Putin igen talte dunder mod Vesten. Og selv Kreml-loyale medier afkrævede præsidenten svar på, hvordan Rusland dog skal betale for sundhed, skoler og pensioner i en tid, hvor landet har kurs mod dyb recession.

Rublen er i denne uge styrtet hastigere end på noget tidspunkt siden 1990erne, olien sælges til tilbudpriser, og selv køerne foran vekselboderne er for en stund vendt tilbage.

»Hvor længe vil det vare? I værste fald op til to år,« sagde den russiske præsident.

Det vil betyde nedskæringer og besparelser, erkendte han. Men nogen opskrift på en løsning fremlagde Putin ikke. Skylden for de svære tider tog han heller ikke på sig. Skylden var nemlig Vestens, sagde Putin på det tre timer lange TV-transmitterede pressemøde.

»Den nuværende situationen blev åbenlyst fremprovokeret af udefrakommende faktorer,« sagde Putin og snørede økonomien sammen med udenrigspolitikken.

Han beskyldte NATO for at omringe Rusland med tropper i blandt andet Baltikum. Han afviste, at Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø kunne betegnes som en russisk aggression. Tværtimod er det fjenderne i vest, der forsøger at »flå« den uskyldige russiske bjørn.

»Nogle gange tror jeg, at det ville være bedre for vores bjørn at sidde stille i stedet for at jagte grise på taigaen,« sagde Putin.

»Men de lader ham ikke gøre det. For de vil altid forsøge at lænke ham. Og når de har lænket ham, så flår de hans tænder og hans kløer ud,« fortsatte præsidenten sin metafor.

Putin signalerede dermed ingen opblødning af kursen i Ukraine. Den tyske kansler, Angela Merkel, understregede ellers torsdag, at sanktionerne mod Moskva kan fjernes umiddelbart, hvis Rusland standser strømmen af våben og militser over den russiske grænse til det krigshærgede Østukraine.

Olieprisen betyder mest for krisen

De vestlige sanktioner begrænser russiske virksomheders adgang til lån i vestlige banker. Det har forværret landets finansielle problemer. Men den altoverskyggende faktor bag krisen er prisen på olie, landets vigtigste eksportvare. Den er dalet med 50 procent siden juni måned, og statens budget for næste år er stadig baseret på forårets høje priser.

Derfor var og blev det krisen, de russiske journalister borede i på pressemødet. Spørgsmålene var ikke, som nogle tidligere år, præget af vittigheder eller kærlighedserklæringer til Putin. Selv om præsidenten fik forsikret, at »alt er i orden med mit privatliv«.

I stedet haglede det med spidse spørgsmål. Putin blev spurgt om krisen var prisen for at snuppe Krim-halvøen fra Ukraine. Han måtte forklare hospitalslukninger i Moskva. Han blev spurgt, hvordan hans nære allierede kan skovle penge ind, mens »en bedstemor samler de sidste kopek for at købe brød«. Og frygter Putin et kupforsøg i ly af krisen?

»Vi har ingen paladser, så derfor kan der ikke være nogen paladsrevolutioner. Vi har en officiel bolig i Kreml. Den er godt beskyttet, og det er også en faktor for statens stabilitet,« smældede Putin tilbage.

Putin i ukendt farvand

Men ikke bare spørgsmålene havde mere brod. Putin sejler ind i ukendt farvand. Det er første gang, han som præsident står foran noget, der ligner en langvarig økonomisk krise, påpeger Vladimir Gelman, professor i statskundskab ved Det Europæiske Universitet i Skt. Petersborg.

»Vi har endnu ikke set de virkelige bølger af krisen. Hvis prognoserne er korrekte, og den finansielle krise bliver til en økonomisk krise, fordi centralbanken har hævet renten så voldsomt, så betyder det, at vi vil se fyringer og økonomisk nedgang. Det kan lede til en situation, vi ikke har set siden 1990erne,« siger Vladimir Gelman.

Dermed risikerer Putins regeringstid at blive alt det, han siden år 2000 har solgt sig på ikke at være. Selv under krisen i 2008-2009 knækkede rublen ikke, som den har gjort de seneste dage. Rusland er endnu langt fra hyperinflation og finansielt kollaps som i 1990erne. Men for første gang i årevis har der været stormløb på butikkerne og panik i de store virksomheder. Selv det gammelkendte raseri mod korruptionsanklagede rigmænd, denne gang i Putins egen inderkreds, flammede op på pressemødet.

»Putin er ikke i sit gamle element. Men vi ved ikke, hvordan han vil reagere, fordi han aldrig har været i denne situation. Han fremhæver, at krisen kun vil være kortvarig. Hvis olien går op, så får han ret. Hvis ikke, så undergraves hans politiske platform,« siger Vladimir Gelman.

Krisen omskriver Ruslands politiske leksikon, og Vladimir Putin betyder lige nu usikkerhed.