Danske partier splittet over Assads rolle i syrisk fredsløsning

Skal Syriens præsident have en plads i en fredsløsning, hvis det kan standse blodbadet og flygtningestrømmen? Folke­tingets partier er uenige, og udenrigs­minister Anders Samuelsen bevilger flere penge til et retsopgør med Assad og de andre formodede krigsforbrydere.

Præsident Bashar al-Assad, der her interviewes af den russiske avis Komsomolskaya Pravda, står styrket under de aktuelle forhandlinger om fred i Syrien, og han kan synes svær at komme uden om i en egentlig fredsløsning. Et politisk dilemma, som deler vandene – ikke mindst blandt Folketingets partier. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

Mens Venstre og de Konservative afviser, at Syriens præsident Bashar al-Assad kan få en plads – selv midlertidigt – i en forhandlet fredsløsning på den snart seks år lange borgerkrig i landet, er udenrigsminister Anders Samuelsen, Socialdemokraterne, de Radikale samt Dansk Folkeparti åbne for den udvej.

»Vi mener ikke, at Assad kan være en langsigtet del af en løsning på Syrien-konflikten. Denne holdning deles bl.a. af EU,« fastslår udenrigsministeren, der dermed følger i sin forgængers fodspor.

Også Kristian Jensen (V) var som udenrigsminister parat til at acceptere præsident Assad i en overgangsløsning, så længe det er mejslet i granit, at han ikke er en del af en varig politisk løsning i Syrien.

Ifølge Anders Samuelsen er fred i Syrien ganske enkelt ikke mulig, hvis Assad bliver en del af ligningen på længere sigt.

»Det er svært at forestille sig, at man vil kunne skabe den nødvendige forsoning og reducering af sekteriske spændinger i Syrien, så længe Assad bliver siddende ved magten. Løsningen til Syrien-konflikten skal findes i det politiske spor, hvor vi støtter Sikkerhedsrådets resolution 2254. Det indebærer bl.a. en ny syrisk forfatning og afholdelsen af frie valg,« hedder det i et skriftligt svar fra udenrigsministeren.

De stridende parter – eller rettere nogle af dem – har efter international mellemkomst taget hul på endnu et forsøg på en forhandlet fred. Denne gang er det Rusland, Iran og Tyrkiet, der har taget initiativet til forhandlingerne, og præsident Assad står denne gang i en styrket position efter generobringen af storbyen Aleppo for et par måneder siden.

Berlingske har derfor spurgt Anders Samuelsen og en række af Folketingets partier, i hvilket omfang de er parate til at acceptere Assad for omsider at få afsluttet blodbadet og nedbragt strømmen af flygtninge.

Og det er – ud over udenrigsminister Anders Samuelsen – Socialdemokraterne, de Radikale og Dansk Folkeparti.

»Grundlæggende er Assad en diktator og en krigsforbryder, der skal retsforfølges. Og det ville han også blive i en bedre verden. Men der, hvor Rusland, Iran og Tyrkiet nu står, kommer vi nok til at leve med Assad en rum tid endnu. Men jo kortere tid, desto bedre,« siger Nick Hækkerup (S) med henvisning til, at Iran og Rusland – det syriske regimes allierede – holder hånden over Assad, og at Tyrkiet nu også synes at være villig til at acceptere ham – om ikke andet så i en overgangsperiode.

Pragmatisme

Ifølge Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører og formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, »nytter det ikke noget at lade som om, at en af de største aktører ikke spiller en rolle.«

»Man er nødt til at være pragmatisk for at få det til at lande. Man skal kunne tale med sine fjender, men jeg kan ikke se et Syrien for mig, hvor Assad på sigt spiller en fremtrædende rolle. Og det tror også, at både Rusland og USA er inde på,« siger Søren Espersen.

Også den radikale ordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, er parat til at give plads for præsident Assad i en periode, hvis det skal til for at få fred i Syrien.

»Men så lidt som muligt – og helst ingenting,« understreger han.

»Jeg tror ikke, at vi kan få fred, hvis det syriske regime og den befolkning, som Assad repræsenterer, ikke bliver en del af løsningen. Men det bliver også svært, hvis problemet med Assad ikke bliver løst – altså fjernet,« siger Martin Lidegaard.

En rød linie

For Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er personen Assad dog »en rød linje«.

»Vi må holde fast i, at der ikke er plads til Assad. Ellers får vi aldrig fred og stabilitet i Syrien. Men bortset fra Assad må vi holde alle døre åbne,« siger Michael Aastrup med henvisning til, at en fredsløsning må omfatte regimet for at ikke at gentage fejlen efter Irak-krigen i 2003, hvor USA og de allierede efterfølgende fandt ud af, at det var en fejl at fjerne hele Saddams Husseins magtapparat.

»Det nytter ikke noget, hvis det bare er et andet regime – et sunni-regime – der tager over efter Assads alawit-regime,« understreger Michael Aastrup Jensen.

Assad repræsenterer således Syriens mindretal af alawitter, der er shiamuslimer.

Naser Khader, der er konservativ udenrigsordfører og selv har syriske rødder, er enig i, at der ikke er nogen som helst plads til Assad.

»Men hans plads kan overtages af en anden fra regimet, som jeg mener, at vi er nødt til at acceptere. For uden regimet er der ingen garanti for de mindretal i Syrien, der ikke er sunnimuslimer. Alle i Assads regime er banditter, men nogle har mindre blod på hænderne end andre,« siger Naser Khader.

Dansk støtte til retsopgør

Sideløbende med det igangværende forsøg på at få standset konflikten i Syrien gennem forhandlinger arbejder FN videre med at indsamle beviser, der kan bruges i et fremtidigt retsopgør med krigens mange krigsforbrydere.

Og den indsats støtter Danmark nu med knap otte millioner kroner, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen.

Pengene går til en ny FN-enhed, der blev etableret af FNs Generalforsamling i december 2016 med bred politisk opbakning.

Den nye knopskydning i FN går under forkortelsen IIIM, der står for The UN Inter­national, Impartial and Independent Mechanism, og den skal indsamle, opbevare og konsolidere beviser på overtrædelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået i Syrien siden marts 2011 til brug for et fremtidigt retsopgør.

»Danmarks holdning er klar: De grove menneskerettighedskrænkelser, vi ser og har set i Syrien, er uacceptable, og det er vigtigt, at verdenssamfundet dokumenterer dem. Med FNs nye indsats sender vi et klart signal – ikke mindst til det syriske regime – om, at der ikke er straffrihed for sådanne forbrydelser,« fastslår Anders Samuelsen, der mener, at det er »essentielt«, at Danmark medvirker til at etablere ansvar for de grove krænkelser i Syrien. Også for at forebygge, at historien gentager sig andetsteds, påpeger han.