Analyse: Verdens afmægtigste mand

Virkeligheden er åbenlys. Amerikanerne har ingen våbenkontrol, og de dør af det – og igen og igen. Men virkeligheden har ikke en chance. Det har præsident Barack Obama heller ikke.

Fortvivlet over endnu en skolemassakre appelle-rede Barack Obama i går om våbenkontrol – vel vidende at det er en tabt sag. Foto: Kevin Lamarque Fold sammen
Læs mere

Når en amerikansk massemorder myrder, går en rutine i gang. Det er ikke en god rutine, mere som en træt forestilling, som et teaterensemble, der skal på scenen og for kun gud ved hvilken gang spille de samme roller, sige det samme og lægge ansigtet i de samme folder.

Det er en følelse af det samme, som ikke fører til en forløsning, men kun synes at føre til mere af det samme.

Den rutine, visheden om rutinen, er en beskidt hemmelighed i de politiske gemakker, og natten til fredag besluttede præsident Obama sig så for at råbe stop. Han besluttede sig for ikke kun at sige de trøstende og håbefulde ord, som han skal efter endnu en skoleskydning, men for at fokusere på selve den meningsløse kabuki-dans.

»Det er blevet rutine. Mediereportagerne er rutine. Min reaktion … ender med at blive rutine, og det samme med konversationen bagefter. Vi er blevet følelsesløse over for det.«

USA er ikke det eneste land i verden med psysisk syge eller voldelige mennesker, men det er ikke desto mindre det »eneste udviklede land, som ser den slags masseskydninger« igen og igen, og det er det eneste land, hvor et politisk flertal accepterer dem.

Flertallet accepterer dem som prisen for en amerikansk urhistorie om retten til at eje våben og så mange våben som ønsket og alle slags. Flertallet har endda besluttet, at myndighederne ikke må optælle masseskydninger med skydevåben eller forske i årsagen til dem. Så de sker igen, sisifosisk igen og igen, mens det politiske flertal benægter – forsværger – årsagen til dem, som Obama siger.

Massakren på det lokale college i Roseburg skete på årets 237. dag, og det var mindst den 247. masseskydning i USA i 2015.

Det er forbudt at forbyde våben

På ti år har skydevåben dræbt over 300.000 amerikanere, mens terror har dræbt 313.

I forhold til indbyggertal sker der ti gange så mange drab med skydevåben i USA som i Danmark, 15 gange så mange som i Tyskland, 20 gange så mange som i Australien. Amerikanerne udgør kun 4,4 pct. af verdens befolkning, men ejer over halvdelen af alle private skydevåben, og i gennemsnit – fra spæd til olding – ejer hver amerikaner et skydevåben. Og våben fører mere vold med sig.

Stater og hjem med flere våben har flere våbendrab, stater med mere våbenkontrol og hjem uden våben har færre våbendødsfald; politifolk dræber flere, og flere dræber politifolk i stater med flere våben, og et flertal – et overvældende flertal – af amerikanerne støtter et mere robust baggrundstjek af våbenkøbere og et program, som sikrer, at mentalt syge og ustabile ikke køber våben,

Det er kendsgerningerne, og våbenlobbyens modsvar er bare svar. »Kun en mand med våben kan stoppe en forbryder med et våben,« siger våbentilhængerne og peger på, at løsningen er en massiv civil oprustning, men Roseburg viser det modsatte.

Våben var tilladt på campus. Faktisk er det i Oregon forbudt at forbyde våben på campus – og en elev, en krigsveteran, fortalte på CNN, at han var bevæbnet. Han gemte sig i et klasseværelse sammen med andre, som også var bevæbnede, men de kunne ikke gøre noget. »Hvis jeg var stormet ud med et våben i hånden, havde politiet bare troet, at jeg var gerningsmanden og skudt mig,« sagde han.

Det er virkeligheden, men virkeligheden har ikke en chance over for myten, og nu, næste gang og tilsyneladende ad infinitum er amerikanerne i rutinens vold.

Og derfor er præsident Barack Obama verdens afmægtigste mand.