Ekspert om skoleskyderi: »Det her interview laver jeg nok en gang om måneden«

USA har igen været vidne til et skoleskyderi, og præsident Obama tordner imod våbenlovgivningen. Men den er svær at ændre, fordi retten til at bære våben handler om så meget andet, fortæller ekspert.

Foto: STEVE DIPAOLA

USA: Selv om skoleskyderier med jævne mellemrum ryster den amerikanske befolkning, har præsident Barack Obama svært ved at opbakning til en strammere våbenlovgivning.

en er nemlig blevet en symbolsk frihedssag for mange amerikanere, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Torsdag eftermiddag lokal tid skød og dræbte 26-årige Chris Harper Mercer ti lærere og studerende på Umpqua Community College i Oregon. Det er blot det seneste i rækken af skoleskyderier i USA, og derfor er det heller ikke nyt for Niels Bjerre-Poulsen at tale om amerikanernes forhold til våben.

»Det her interview er nok et, jeg laver en gang om måneden efterhånden, og det er de samme overvejelser, vi går igennem hver gang. På den ene side forsøger vi at forstå noget i amerikansk politisk kultur, og på den anden side ser vi helt magtpolitiske faktorer, der gør det umuligt at stramme våbenlovgivningen,« siger han.

»Men du kan pege på ting i kulturen og ting i lovgivningen, der gør det at bære våben til en frihedsrettighed, men det forklarer ikke rigtig, hvorfor det er blevet sådan en symbolsk frihedssag for mange,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

En del af forklaringen kan dog findes i våbenindustrien, der har en meget effektiv lobby-virksomhed.

»The National Riffle Association er interessant som politisk fænomen. Frem til midten af 1970erne var det en organisation, hvor hovedparten af medlemmerne gik på jagt og til sportsskydning. Men så blev den kapret af konservative aktivister, der brugte den som et politisk middel mod den føderale regering. Derfra blev det et argument, at enhver indskrænkning i retten til at bære skydevåben ville være knæfald for de føderale myndigheder og en glidebane mod færre frihedsrettigheder generelt,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Præsident Barack Obama har udtalt, at hans manglende evne til at stramme våbenlovgivningen er den største skuffelse i hele hans præsidentperiode. Han har flere gange fremført, at USA ikke er det eneste land i verden, der har psykisk syge personer, men at det er det eneste land, hvor de syge har så let adgang til våben.

Men i en del af den amerikanske befolkning er der altså en særlig klangbund for argumentet om, at hvis først man piller ved våbenlovgivningen, er det en glidebane, og så ryger alle andre frihedsrettigheder efterhånden også.

Efter det seneste store skoleskyderi i Sandy Hook Elementary School i Connecticut i 2012 fremførte The National Riffle Association, at hvis bare flere havde været bevæbnet, så havde det været muligt at stoppe skoleskyderiet tidligere. Hvis bare lærerne var bevæbnede, havde det ikke udviklet sig så slemt. Og ved den efterfølgende afstemning i Kongressen stemte alle republikanere imod en stramning af våbenloven.

Obama gik efter skoleskyderiet torsdag på talerstolen med et opråb til den amerikanske befolkning.

»Det er et politisk valg, vi har taget at tillade dette at ske med få måneders mellemrum. Vi bærer sammen et ansvar over for de familier, der mister deres kære på grund af vores mangel på handling,« sagde han.