Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Rent undtagelsesvis vil Groft sagt hjælpe skatteministeren

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sund fornuft

Lars Møller

Groft sagt vil opfordre myndighederne til rent ekstraordinært at anvende sund fornuft. Skatteminister Morten Bødskovs (S) forsøg på at inddrive danskernes enorme gæld til skattesystemet dur ikke. Manden magter ikke opgaven. Omtrent 1,1 mio. borgere og 155.000 virksomheder skyldte i juli 2021 142 mia. kroner, og tallet vokser med cirka en mia. om måneden.

Det underminerer samfundets sammenhængskraft, og da regeringen ikke magter opgaven, vil Groft sagt rent undtagelsesvis hjælpe. Løsningen er enkel og ikke engang ny. Læg opgaven ud til kommunerne. Skat har en oversigt over hvem, der skylder hvad. Send de mere end 400 medarbejder, der udvikler snedige inddrivelsessystemer, ud til kommunerne, skrot den it-mæssige inddrivning, og brug pengene til at ansætte endnu flere kommunale medarbejdere. Det er ikke fint og digitaliseret, men virker. Groft sagt forstår, hvis forslaget er for enkelt.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Der er forskel på skulpturer

Hans Hauge

Også i Hongkong fjerner de skulpturer. De har fjernet Jens Galschiøts orangemalede »Skamstøtten« fra universitetet i Hongkong, skønt den nok ikke er smidt i havnen, som de gør i Danmark med den slags. At fjerne den er et angreb på ytringsfriheden og demokratiet. Derfor er Skamstøtten et kunstværk. Den slags bør fordømmes. Hongkong var nu også meget bedre, da det var en britisk kronkoloni, og før kommunisterne befriede den. Samtidig fjerner de masser af skulpturer og statuer i USA (og andre steder). De har fjernet en statue, der fejrer det amerikanske demokratis grundlægger, Thomas Jefferson, fra rådhuset i New York. Men det er da underligt: At fjerne den er ikke et angreb på ytringsfriheden og demokratiet. Heller ikke et angreb på kunsten. Hvorfor protesterede den danske udenrigsminister ikke? Der er åbenbart forskel på skulpturer. Forskellen er identitetspolitisk.