Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Løkkes tale til Helle

Klaus Kjøller
Læs mere
Fold sammen

Partierne bruger formuer på annoncer. Alligevel fravalgte de blå ledere, bortset fra Kristian Thulesen Dahl, at komme gratis i alle medier ved at møde frem til Thornings 10-års-jubilæum og lykønske hende med få, velvalgte ord. Løkke kunne f.eks. have sagt: ”Kære Helle, du ser ekstra dejlig ud i dag i din gule skjortebluse med udslået hår. Jeg kan desværre ikke matche dig i skønhed, uanset hvor meget jeg prøver. Derfor håber jeg sørme ikke, at der er ret mange vælgere, der beslutter sig ud fra vores udseende. Tillykke.” Måske ikke noget at råbe hurra for, men dog et signal om det overskud og den humor, som skal til for at gøre en i øvrigt upåfaldende mand som Løkke stor nok i alles øjne til at blive statsminister. Man siger, at der findes mange rådgivere i politik. Men der er åbenbart ikke rådgivere i blå blok, som kan se, at Helle i alle medier mere og mere ligner en usårlig, glad vinder på Christiansborg, mens blå blok er på hemmelig mandagstur i provinsen.