Filmmanden Bryan Singer har tjent to milliarder dollars over de seneste 20 år. Det siger selvsagt ikke noget om hans kunstneriske flair, men meget om hans kommercielle ditto.
Derfor er han også et oplagt match med Marvel-filmene, der går efter alverdens superheltegeeks og effektelskere. Dem er der rigtig mange af, selv om jeg må indrømme, at jeg ikke er én af dem.
Men Singers nyeste livtag med X-Men-serien, »Apocalypse«, er faktisk en udmærket film, så længe der ikke tænkes for meget undervejs eller bagefter.
Handlingen udspiller sig i 1983, men ikke i det 1983, jeg husker. Her har den udødelige mutant, En Saba Nur, nemlig rejst sig af graven og gør nu krav på verdensherredømmet og vil med vold etablere en ny verdensorden renset for alt svagt, alt menneskeligt.
Det udarter sig, naturligvis, til en kamp mellem mutanterne i det godes og det ondes tjeneste, og med Magneto, der vakler mellem de to sider, som central figur i filmens næsten pornografiske udladning af effekter.
At snart sagt alle replikker er mekaniske, og at Auschwitz usmageligt trækkes ind i popcornuniverset, det lever jeg så med gennem de 143 minutter, der føles som en kort, underholdende absence fra tyngdekraften og virkeligheden.
Hvad: »X-Men: Apocalypse«.
Hvem: Instruktør: Bryan Singer. Medvirkende: Michael Fassbender, Jennifer Lawrence.
Hvor: Premiere over hele landet.
