De fremmede er nogle svin

I »The Angry Birds Movie« er fugle- og grise-animationerne fortrinlige, men dramaturgien er for speedet – og moralen direkte ulækker.

Fuglen Red er hovedpersonen i animationsfilmen over det voldsomt populære mobilspil »Angry Birds«. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Det er egentlig to film. Eller rettere to fabler, hvoraf den første står fint og nuanceret, mens den anden udvikler sig grimt og usympatisk. I hvert fald for dem, der ikke kan lade være med at se ud over effekterne og ind i det, dansklærere måske stadig kalder »budskabet«.

Først lidt om optakten til »The Angry Birds Movie«, der ikke just er opstået ad naturlighedens og den kunstneriske nødvendigheds vej: Det begyndte i 2009 med det rasende populære mobilspil »Angry Birds«, der blev downloadet – hold nu fast – tre milliarder gange. Sådan en succes skal der naturligvis kapitaliseres på, og derfor findes der nu en flot, farvemættet og taktil, men også speedet og af samme grund udynamisk animationsfilm i 3D.

Men det begynder som nævnt lovende og sjovt på en afsondret tropeø, hvor fugle, der ikke kan flyve, lever i valiumblød harmoni. Men den lille blodtryksrøde Red passer ikke ind; i hans fuglebryst gløder temperamentet, negativiteten og øv-øv-eriet nemlig.

Gråspurve og kanoner

Red er offer for øens lykke- og harmonifundamentalisme og tvinges i terapi. Det samfund, Red er sat i, og hele hans afretninghistorie er interessant, men i filmens anden del invaderes øen af grønne grise. De har onde hensigter og forsøger at stjæle æggene, altså fremtiden, fra de naive fugle.

Grisene er manipulative, ulækre og forråede i deres kultur, og krigslykken vender først for fuglene, da Reds vrede vinder genklang blandt artsfællerne. Og da øens konge – ørnen Mighty Eagle der hviler i mørket som en anden Holger Danske – rører på sig, begynder det for alvor at lysne.

De fremmede er bogstavelig talt nogle svin, og det gælder for enhver pris om at holde dem ude og genoprette nok-i-sig-selv-lykken. Om de kreative og forretningsansvarlige bag filmen har tænkt over det her, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke ved, om jeg, ahem, skyder gråspurve med kanoner. Men selv om fiktion ikke har nogen særlig moralsk forpligtigelse, fremstår det her for anløbent, for ulækkert, og når dramaturgien samtidig flakser af sted, og replikkerne kun glimtvis er morsomme, vil jeg gå uden om den. Og tage mine børn med.

 

Hvad: »The Angry Birds Movie«

Hvem: Instruktører: Clay Kaytis, Fergal Reilly

Hvor: Premiere over hele landet