Verdens bedste bryggere samlet i København

Øldrikkende mandfolk stimlede i forrige weekend sammen for at smage øl fra hele verden, da 30 af verdens bedste bryggerier tilbød øl ad libitum til Copenhagen Beer Celebration.

Der smages. Og checkes telefon! Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdenseliten samlet på Østerbro . Nærmere bestemt Spartas løbehal på Gunnar Nu Hansens Plads. Det verdensberømte danske mikrobryggeri, Mikkeller, havde for andet år i træk inviteret nogle af verdens bedste bryggere til København for at byde de besøgende på anderledes smagsoplevelser. Bryggerne var et udvalg af Mikkellers egne favoritter, hvor flere af dem figurerer højt på den anerkendte Ratebeer.com. Heriblandt Chicago-baserede Three Floyd, der toppede listen som verdens bedste bryggeri i 2009.

Arrangementet mindede om et loppemarked for øl. En smule klodset med dårlig akustik og til tider svært at nå frem til de 30 forskellige stande i den cylinderformede hal. Til gengæld kunne man gøre mange fund om fredagen og lørdagen, hvor der blev serveret omkring 270 forskellige øl, som de i alt 3.000 gæster kunne nippe til med det lille glas, man(d) fik i hånden. For hallen var stort set domineret af mænd. I alle størrelser. Der var ølmaver, røvsprækker og langt fedtet hår. Der var splejsede studerende, rock and roll- T-shirts. Og måske ti procent kvinder.

Generelt blev fustagerne domineret af stout, india Pale Ale og frugtøl. Det vil sige de fyldige, kulsorte øl, de humlebitre, lyse øl og så de, der næsten udelukkende smager af let genkendelige frugter.

Nogle af dem blev drukket med fornøjelse. Andre hældt ud. Ikke alle er klar til tør, tør hollandsk stout, som ellers normalt er dejlig fyldig. Andre bryder sig ikke om øl, hvor tjære og eddike dominerer smagen. Derudover var der et hav af »eksotiske« øl. Den første, jeg fik, indeholdt enebær og kardemomme. Resultat? Smagen af gin. En gæret gin, vel at mærke. De brasilianske Waybeer bød på upasteuriseret frugtøl med atemoia – på dansk kaldet sukkeræble – der giver øllen et dessertagtigt præg á la portvin, som er blevet feinschmeckernes nye sort. Og folk stod eksempelvis på skuldrene af hinanden ved Mikkellers bod for at drikke en fyldig, kirsebærsmagende øl.

De danske ølboder trak ganske godt. Der var blandt andre To Øl og Amager Bryghus. Og ikke mindst Xbeerment, som tilbød ditto frugtøl og en tør, røget stout lagret på whiskey-fade. For nogle år siden lancerede de i en øl i USA kaldet »Barack« med dertilhørende »Stars and Stripes«. Men det gik ikke. For man kunne da ikke sammenkæde det amerikanske nationalsymbol med alkohol og så oven i købet kalde den præsidentens navn. Det endte med, at symbolet blev fjernet og navnet ændret til »Number 44«. Og så blev den en stor kommerciel succes i staterne.

Det er ingen overraskelse, når man tager et kig på succesen for dansk specialøl. Selvom antallet af bryggerier har været i stagnation de seneste fem år, udgør specialøl hvert år en større og større andel af den samlede mængde solgte øl. Samtidig har danske bryggerier skabt så meget opmærksomhed i udlandet, at et brand som Mikkeller kan tiltrække 30 af verdens bedste bryggere.

»Når Mikkeller ringer, så kommer vi«, fortæller medejer Cam Hines fra australske Mountain Goat Beer. Noget lignende gør Sam Cruz fra amerikanske Against the Grain, som bekendtgør, at Mikkeller er verdensberømte i ølkredse. Det nikker Thomas Schøn fra Mikkeler anerkendende til.

»I USA bliver vi betragtet som rockstjerner. Det er sådan noget med fotos og autografer. Måske kommer det også til Danmark en dag,« griner han. Uddannet fra Københavns Universitet med speciale om Mikkeller, blev han straks ansat i fantombryggeriet og står i dag for salg, web og pr.

Mikkeller har aldrig lagt skjul på inspirationen fra USA, hvor man skruer op for alle knapper. Fyldigheden, alkohollen, bitterheden. For amerikanere kan ikke få nok. Og de drikker meget andet end den standardiserede Budweiser. Siden præsident Jimmy Carter i 1976 tillod hjemmebrygning, har det affødt den ene spændende bryg efter den anden. Trenden vandrede over på den anden side af Atlanten i 00erne, hvor danskerne i den grad har taget den til sig.

Ølsmagning er ikke blot for de fine og smarte. For danske ølsmagere består langt fra af jakkesæt og belæste, kultiverede individer. Tværtimod er øl folkeligt, og med de mange, meget udfordrende øl kan man håbe på, at ølkulturen kan være med til at skærpe danskernes smagsløg og give dem tørst efter mere end blot en Carlsberg eller Tuborg i supermarkederne.