Lær at brygge din egen øl

I 00erne hed det specialøl og mikrobryggerier. I 10erne brygger vi vores eget. Vi har været på besøg hos en håndbrygger.

Foto: Niels Ahlmann Olesen

Villahaven i Midtsjællands Kirke Eskilstrup er klædt i hvidt, grydens brune bryg bobler og bider, og malten fylder næseborene i et lille bryghus bygget af træ.

Værten hedder Allan Kastrup. Familiefar på 40 med hustru, hus, to døtre, en bil, job som miljørådgiver – og et skur i haven ombygget til en hyggestue dedikeret til ølbrygningens kunst. Her er alt, hvad en håndbrygger behøver og mere til. Tre kæmpegryder på stribe, sække fyldt med malt, gærspande, grydeskeer. Her er en ølbar med fadølsanlæg, vægge dekoreret med diverse artefakter fra middelalderens munkeklostre og et langbord til de heldige gæster.

Vi har brygget dagen lang. Mørket har lagt sig, og der befinder sig en stoisk ro i bryghuset. I baggrunden lyder irske folketoner fra Mark Knopflers elektriske guitar. Allan Kastrup har skænket to af sine fadøl, bryghusets bedste inspireret af den belgiske, frugtige tripel. Kærligheden til faget stråler ud.

»Vi befinder os midt i guldalderen for dansk øl. Om 10 eller 20 år vil man virkelig fortryde, hvis ikke man selv var med på bølgen. Det er vigtigt blot at have smagt de danske specialøl, som lige for tiden er blandt de bedste i verden,« siger Allan Kastrup, som er en af de mange danskere, som er begyndt at brygge sit eget øl. I modsætning til USA og Norge, holder ingen i Danmark statistik over antallet af bryggere, men de efterhånden mange butikker, som sælger udstyr til hjemmebrygning, melder om markant fremgang i salget.

Den populære butik, Maltbazaren, i Rødovre har for eksempel haft en vækst på mellem 35 og 50 procent per år siden 2010 og nået en omsætning på en halv millione kroner om måneden, mens Hjemmebryggeren.dk sidste år solgte malt nok til at brygge 200.000 liter øl.

Den stigende interesse for hjemmebryg hænger godt sammen med den fremtrædende interesse for specialøl, vi så i 00erne, hvor mikrobryggerierne boomede. Fra 2000 til 2008 gik antallet af danske bryggerier fra 20 til 120, indtil væksten af bryggerier ramte muren og stagnerede. Nogle gik ned, andre holdt ved, og enkelte nye skød op.

Ikke desto mindre er Danmark det land i verden med flest bryggerier pr. indbygger, viser tal fra Bryggeriforeningen, brancheorganisation for 35 bryggerier. Samtidig har dansk specialøl oplevet en vækst fra at udgøre en halv procent af markedet i 2000 til omkring 5 procent i 2013 målt i volumen, det vil sige mængden af liter solgt øl.

Det var netop kendskab til specialøl og den ærkedanske diskussion om, hvorvidt Tuborg eller Carlsberg smager bedst – eller lige kedeligt, som fik Allan Kastrup til at brygge. Det var ganske enkelt nytteløst at tale om, når de to øl næsten smagte af det samme, mens masser af god øl gik folks næser forbi.

Allan Kastrup sonderede derfor markedet af specialøl, og i 2008 begyndte han og vennerne at brygge deres eget. De splejsede til en 100 liter gryde med tappehane, fandt nogle gamle gærspande frem, et termometer og strikkede et filter sammen af resterne fra en vaskemaskine.

»Det var meget famlende i starten, og vi lavede mange fejltrin ved at brygge i for koldt eller for varmt vand og glemme at notere hvad og hvor meget af det ene eller det andet undervejs. Men fordi jeg havde indprentet »rengøring, rengøring, rengøring« smagte vores første øl faktisk godt.« Bakterier er nemlig roden til alt ondt, og derfor er rengøring af lokale og brygudstyr noget af det vigtigste, hvis man ønsker god øl. Det måtte Allan Kastrup snart sande, da de begyndte at brygge i en skolekælder i Herlev Bryggerlaug.

»Der var fyldt med mug, så øllet smagte så surt, at vi måtte hælde det ud. Det skete to gange for mig, og det blev jeg så træt af, at jeg besluttede mig for at have mit eget sted.«

Det var ikke længere en mulighed for Allan Kastrup at kaste hobbyen på gulvet, for han havde for længst fået smag for ølbrygning.

»Der er noget meditativt ved at røre i mæsken med grydeskeen, jeg fordyber mig gerne i øllets kulturhistorie og elsker stemningen over en øl i venners lag. Og så er der nørderiet. Jeg har netop købt en ny bog om gær, og så er det sjovt at købe nyt teknisk udstyr. Man kan blive ved og ved og kommer aldrig til bunds i det. Jeg har måske brygget under en procent af de velkendte typer øl, og desuden kan man selv eksperimentere og måske opfinde nye .«

Han har en drøm om at vinde Danmarksmesterskaberne i håndbryg. Derfor kunne han heller ikke lade sig nøje med et køkkenbord. Med hjælp fra sin kone, vennerne og en tømrer-genbo fik han ombygget haveskuret til bryghus, og snart var Allan Kastrup i gang med at brygge øl i kassevis med moderne udstyr. Indtil videre er det blevet til mere end 30 forskellige slags øl og en prisvindende brown ale. Desuden var han medstifter af Midtsjællands Håndbryggerlaug, som startede i efteråret 2012 og indbefatter 10 medlemmer.

Da vi tidligere på dagen bryggede den prisvindende brown ale, indbefattede det blandt andet tre gryder, en maltknuser, skemaer på computeren, der beregner udslaget af temperaturer, og en urtkøler. Men den basale proces er groft sagt den samme, som da han startede. Kort fortalt rører man vand og malt sammen, filtrerer efterfølgende væsken og koger den op sammen med humlen i mindst en time. Til slut adskiller man væsken fra humlen, køler den ned og tilføjer gær.

Selvom det lyder simpelt, skal man ikke tro, at god ølbrygning er nemt. For malt er ikke bare malt. Gær ikke bare gær. Humle ikke bare humle. Det handler om råvarernes kvalitet, hvorfra de stammer, hvornår og hvordan man anvender dem, under hvilken temperatur, og man kan blive ved. For den rigtig gode øl kræver tid.

»Det kræver erfaring og et åbent sind. Man skal notere alt og forstå, hvad der sker, så man kan forbedre sig i forhold til den næste bryg. For hvis du ikke forstår, hvad du har gjort, kan du sandsynligvis ikke gentage en succesfuld bryg,« fortæller Allan Kastrup.

Hans kone kommer ind for at hilse og minde ham om, at bryggerlauget snart kommer forbi. Interviewet bør snart slutte, så han kan nå at rydde op og sige godnat til ungerne.

»Det er heldigt at have en kone, der minder mig om mine gøremål, og som støtter op omkring min hobby og kan lide mine øl. Når vi får gæster, foreslår hun, at vi starter herude. To til tre gange om ugen, når vi har lagt ungerne i seng, nyder vi et glas øl eller to i bryghuset.«

Men inden han når at slutte interviewet, banker det på døren. En flok midaldrende til aldrende herrer buldrer ind med en mandsstor ugle af træ. En gave til bryghuset.

»Tillykke med fødselsdagen!!,« lyder det fra dybe mandsstemmer. De griner, larmer og taler om øl fra første minut.

»Har I ikke smagt min nye bryg, den skal I smage!,« lyder det begejstret fra Allan Kastrup.