11 sager har tilknytning til tyrkisk »stikkerlinje«: »Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en«

Der er i øjeblikket 11 sager med tilknytning til den tyrkiske angiverlinje, Berlingske flere gange har skrevet om, i det danske retsvæsen. Tidligere har det været fremme, at tre sager efterforskes.

Tyrkiet fortsætter angiveligt med at kontrollere sine borgere, også selv om de befinder sig langt fra hjemlandet og præsident Recep Tayyip Erdogan. Berlingske kan fortælle, at der findes en stikkerlinje, som man kan benytte til at angive landsmænd. Arkivfoto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Politiet, PET og anklagemyndigheden i Danmark behandler netop nu 11 sager med tilknytning til den såkaldte »stikkerlinje« i Tyrkiet, som Berlingske ad flere omgange har beskrevet og dokumenteret.

Linjen gør det blandt andet muligt at angive kritikere og modstandere af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Det fortalte justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd torsdag, hvor han var blevet bedt redegøre for situationen. Justitsministeren kom på det åbne samråd ikke nærmere ind på status i sagerne, eller hvad de 11 sager konkret drejer sig om, men han understregede, at regeringen tog sagerne alvorligt:

»Her er det rettens magt – ikke magtens ret – der bestemmer. Alle borgere i Danmark skal selvfølgelig kunne give deres holdninger offentligt til kende uden at være bange for at blive angivet til andre landes efterretningstjenester,« sagde justitsministeren og fortsatte:

»Alene navnet, »stikkerlinjen«, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på én«.

»Kræver stor opmærksomhed«

Det var Søren Søndergaard fra Enhedslisten, der havde indkaldt til samrådet. For et år siden var det fremme i medierne, at PET havde været i gang med at efterforske tre sager med tilknytning til angiverlinjen gennem et år. Søndergaard er derfor overrasket over, at der nu er rejst 11 sager, fordi det »kræver ret stor opmærksomhed« fra politiet at rejse sager med tilknytning til angiverlinjen.

»Det kan være svært for den enkelte kriminalbetjent at gennemskue, hvor alvorlig sagen egentlig er. Når man hører om efterretningsvirksomhed, tænker man på store sager, men ofte er det jo meget subtilt eller sofistikeret,« siger Søren Søndergaard.

Han regner derfor med, at der findes et større mørketal på området.

Det var Søren Søndergaard fra Enhedslisten, der havde kaldt justitsministeren og udenrigsministeren i samråd for at få en opdatering på sagen om den tyrkiske stikkerlinje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg kender til en konkret sag, hvor en havde fået at vide, at han var blevet indberettet til de tyrkiske myndigheder på grund af en karikatur af Tyrkiets præsident, Erdogan. Forudsætningen for, at man kan opfatte det som en trussel, er, at man ved, at tusindvis af mennesker sidder fængslet i Tyrkiet for at have talt dårligt om præsidenten, og at folk fra Danmark er blevet tilbageholdt i Tyrkiet på grund af noget, de har skrevet på deres Facebook,« siger Sønder Søndergaard.

Han mener derfor, at det kunne give mening med en oplysningskampagne om området målrettet det danske politi.

Spionparagraf

Berlingske beskrev første gang den tyrkiske angiverlinje i foråret 2017. Her fortalte en række personer med tyrkiske rødder til avisen, hvordan de havde fået at vide, de var blevet angivet til de tyrkiske myndigheder som modstandere af præsident Recep Tayyip Erdogan.

I samme ombæring ringede Berlingske til angiverlinjen for at få dens eksistens bekræftet. Efterfølgende indkaldte Udenrigsministeriet den tyrkiske ambassade i Danmark til en samtale. Her afviste ambassaden, at der blev indsamlet oplysninger om personer i Danmark.

Halvanden måned efter kom den religiøse rådgiver for ambassaden dog med den modsatte melding over for Kristeligt Dagblad.

»Denne indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt. Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det,« sagde rådgiveren, Adnan Bülent Baloğlu, til Kristeligt Dagblad.

For halvandet år siden kunne Berlingske fortælle, at tre herboende personer var blevet sigtet for spionage, efter at de angiveligt havde angivet politiske modstandere i landet til de tyrkiske myndigheder for tilknytning til Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering betragter som en terrorbevægelse. Det er disse sager, der gennem længere tid er blevet efterforsket af PET.

Det er ifølge straffelovens paragraf 108, der også kaldes »straffelovens milde spionparagraf«, ulovligt at hjælpe fremmede staters efterretningstjeneste. Det slog juraprofessor Jørn Vestergaard fast i foråret 2017.

Da paragraf 108 er en del af straffelovens kapitel 12, falder sagerne under Politiets Efterretningstjenestes område, sagde justitsministeren på samrådet torsdag.

Svært at sige, om danske opråb virker

I september i 2019 forsøgte Berlingske igen at ringe til angiverlinjen for at se, om den stadig eksisterede. Samtidig kunne Berlingske afsløre, at den tyrkiske ambassade i København ligeså kunne bruges til at angive herboende personer.

»Hvis det er rigtigt, at danske statsborgere kan angives til de tyrkiske myndigheder via en såkaldt stikkerlinje, er det fuldstændig uacceptabelt,« lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig kommentar til Berlingske ved den lejlighed.

Ligesom justitsministeren deltog Kofod også ved samrådet torsdag. Her sagde Jeppe Kofod, at han havde taget sagen op med den tyrkiske udenrigsminister, ligesom det var regeringens holdning, at sager om angiveri skulle tages meget alvorligt.

Et lignende budskab kom fra daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da Berlingske i 2017 kom med de første afsløringer om angiverlinjen. Hvorvidt det danske pres på de tyrkiske myndigheder har haft nogen effekt er dog vanskeligt at sige, fortalte Jeppe Kofod på samrådet torsdag:

»Det er meget svært at sige, men jeg kan bare sige, at det er en kritik, vi har taget op med tyrkerne. Om det har en effekt – det er i hvert fald et klart signal fra Danmark om, at det ikke er noget, vi finder os i«.