Tyrkere og kurdere har været i konflikt i årevis i Danmark: Derfor stikker de hinanden

Tre profilerede danskere med kurdisk baggrund har oplevet at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. Forklaringen kan findes i fortiden. Kupforsøget i Tyrkiet i 2016 og lukningen af ROJ TV trækker stadig spor i det kurdisk-tyrkiske miljø i Danmark, siger ekspert.

Serinci
Journalist og forfatter Deniz Serinci er en af de personer, som har oplevet at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. Angiveriet illustrerer en konflikt mellem tyrkere og kurdere, der har stået på i årevis, siger ekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

To vidt forskellige begivenheder kan forklare, hvorfor fremtrædende danskere med kurdisk baggrund har oplevet at blive angivet til de tyrkiske myndigheder.

Dels er der dommen mod det kurdiske ROJ TV i 2014, dels kupforsøget i Tyrkiet fra 2016.

For de eksempler på angiveri, som forfatter Deniz Serinci og politikerne Lars Aslan Rasmussen (S) og Serdal Benli har oplevet, illustrerer en konflikt mellem tyrkere og kurdere, der har stået på i Tyrkiet i årtier. En konflikt, som de senere år også har bundfældet sig i Danmark. Det siger Mathias Findalen, tidligere lektor på Københavns Universitet og ekspert i tyrkiske forhold.

»Den konflikt mellem AKP-sympatisører (det tyrkiske regeringsparti, red.) og PKK-tilhængere ser du også i Tyskland, Holland og Frankrig, og i Danmark stammer den helt tilbage fra diskussionen om ROJ TV. Det er en debat, der fylder meget i det tyrkisk-kurdiske miljø i Danmark,« siger Mathias Findalen med henvisning til Højesterets afgørelse fra 2014 om den kurdiske TV-station ROJ TV, der blev lukket på grund af forbindelser til PKK-bevægelsen.

Miljøet omkring PKK og kurdernes sag er højaktuel, efter at Berlingske har beskrevet, hvordan Politiets Efterretningstjeneste har kontaktet mere end 100 danskere, som står på en rapport over PKK-sympatisører, som den regeringsvenlige tænketank, SETA, har lavet.

»Den tyrkiske stat og dens tilhængere i Danmark argumenter for, at der er en international lobby omkring PKK-bevægelsen, som forsøger at undergrave den tyrkiske stat, og der er en opfattelse af, at vestlige lande og myndighederne ikke slår hårdt nok ned på de kurdiske fraktioner,« siger Mathias Findalen, som peger på kupforsøget i Tyrkiet 2016 som helt afgørende for udviklingen.

På den baggrund finder AKP-regeringen, at den har ret til at gå hårdt efter oppositionen og til at foretage den registrering af kurdere og PKK-sympatisører, der i øjeblikket finder sted.

Mathias Findalen, ekspert i tyrkiske forhold

»De fleste kurdere har sympati med ideen om kurdisk selvstændighed og flere rettigheder. Den ide var PKK repræsentanter for, men det er absurd at sige, at alle kurdere, der står nævnt i rapporten, er terrorsympatisører.«


»Hvis ikke der havde været et kupforsøg, havde den tyrkiske regering ikke haft den legitimitet i befolkningen til at slå hårdt ned på folk, som de mener sympatiserer med Gülen-bevægelsen og PKK,« siger Mathias Findalen.

De fleste kurdere har sympati for ideen om selvstændighed

SFs næstformand, Serdal Benli, er en af de personer, som er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder. Der findes da også billeder af Serdal Benli, hvor han optræder til prokurdiske arrangementer med billeder af Abdullah Öcalan (PKKs grundlægger).

»Der er mennesker i det kurdiske samfund, som har sympati for den militære kamp, der foregår. Der har jeg den klare holdning, at det ikke er løsningen. Jeg mener, at der skal kæmpes for en demokratisk og fredelig løsning. Men tingene er viklet ind i hinanden, og på den måde mener jeg ikke, at man kan sige, at jeg har sympati for – eller støtter den militære kamp, fordi jeg har optrådt ved arrangementer med flag af eksempelvis Öcalan,« siger Serdal Benli.

Mathias Findalen understreger også, at PKK-bevægelsen er på både USAs og EUs terrorliste, men at den tyrkiske stat alligevel har svært ved at retsforfølge og få udleveret tilhængere af bevægelsen.

»Det er en svær bevægelse at slå ned på. De fleste kurdere har sympati for ideen om kurdisk selvstændighed og flere rettigheder. Den idé var PKK repræsentanter for, men det er absurd at sige, at alle kurdere, der står nævnt i rapporten, er terrorsympatisører,« siger Mathias Findalen.