Ukraine-aftale kan give 2.000 danske job

Sætter Danmark og EU frigivelsen af en fængslet oppositionsleder højere end tusindvis af job i EU og Danmark? Statsminister Helle Thorning-Schmidt siger hverken ja eller nej.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun torsdag ankom til topmødet i Bruxelles. Statsministeren har ikke direkte kommenteret EU-aftalen med Ukraine, der forventes vedtaget på et nyt topmøde november, men siger, at »vi har nogle meget klare kriterier for, hvad Ukraine skal leve op til«. Foto: Hearge Gobet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Et par tusinde arbejdspladser og nye muligheder for outsourcing er, hvad der er på spil, når EU-topmødet fredag formiddag tager fat på drøftelsen om, hvorvidt Ukraine skal tilbydes en associeringsaftale med EU.

Den endelige beslutning bliver først truffet på et nyt topmøde om en måned, men stats- og regeringscheferne vil fredag give et første fingerpeg om, hvorvidt de politiske fremskridt i Ukraine er tilstrækkeligt store.

Især behandlingen af den fængselsdømte tidligere regeringschef Julia Timosjenko er et springende punkt, og det er uklart, om EU vil acceptere mindre end en frigivelse af hende som én af forudsætningerne for en handelsaftale, der økonomisk set er vigtigere for Ukraine end for EU, men som geopolitisk er uhyre vigtig for EU over for Rusland.

Direkte adspurgt om Danmark sætter Timosjenkos frihed højere eller lavere end 2.000 danske arbejdspladser, henviste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blot til, at der bliver truffet en beslutning i november, og at »vi har nogle meget klare kriterier for, hvad Ukraine skal leve op til«.

Men bliver aftalen indgået, er det godt nyt for Danmark.

»Ukraine bliver ikke medlem af EU med den her aftale, men aftalen svarer næsten til, at de var trådt ind i EU,« forklarer Peter Bay Kirkegaard, chefkonsulent i Dansk Industri.

»Det er ikke bare en almindelig handelsaftale, men en dyb og omfattende aftale, hvor Ukraine lægger sig på linje med meget af den regulering, vi har i EU, som for eksempel udbudsregulering og tekniske standarder. De kommer meget tæt på at være med i EUs indre marked. De produkter, der opfylder EUs standarder, kan nu afsættes direkte på det ukrainske marked, uden at der kan komme alle mulige spidsfindige ukrainske krav ind over. Det er en aftale, der vil komme dansk erhvervsliv bredt til gavn.«

Ukraine har i mere end et årti vaklet mellem øst og vest. Allerede i 2007 begyndte man at forhandle en associeringsaftale, og i 2011 var aftalen på plads. Men den er aldrig blevet underskrevet, fordi EU ikke er tilfreds med Ukraines politiske fremskridt. Samtidig har Rusland forsøgt at presse Ukraine til at indgå en frihandelsaftale.

At Ukraine ender med at vælge vest frem for øst, skyldes ikke bare politik, men også økonomi. Den tyske regeringsfinansierede Rådgivergruppe for Ukraine har beregnet, at associeringsaftalen med EU kan få Ukraines økonomi til at vokse med hele 11 procent på langt sigt. En frihandelsaftale med Rusland vil derimod på langt sigt skabe et fald i Ukraines økonomi på næsten fire procent, fordi Ukraine med aftalen ville blive isoleret bag russiske toldmure.

For Danmarks åbne økonomi er meget på spil, hvis Ukraine og dets 46 millioner indbyggere bliver indlemmet i det meste af EUs indre marked.

»Det vil komme til at betyde rigtig, rigtig meget også for os,« siger Dansk Industris Peter Bay Kirkegaard, som også peger på, at siden Polen blev medlem af EU i 2004, er den danske eksport til landet mere end fordoblet. Det samme kan ske i Ukraine.

»Selv om Ukraine ikke helt kan sammenlignes med Polen, kan man godt forvente en lignende udvikling her,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Den danske eksport til Ukraine er i dag omkring to milliarder kroner, og en stigning på yderligere to milliarder kroner vil cirka svare til 2.000 nye danske arbejdspladser, bekræfter han.

»Og det slutter ikke her, for den danske eksport til Polen er ikke færdig med at stige. Der kan også komme en hurtig virkning, for eksporten til Polen tog et kæmpehop lige efter, at de blev medlem af EU.«

Hos Landbrug og Fødevarer understreger cheføkonom Thomas Søby, at Ukraine ikke er noget stort marked for Danmark.

»Men det er et stort land med mange mennesker, og de vil formentlig i stigende grad være interesserede i at udvikle deres eget landbrug. Det kunne godt skabe muligheder for danske producenter af landbrugsmaskiner og maskiner til næringsmiddelindustrien som eksempelvis rensemaskiner til slagterier,« siger han.

Knap en tredjedel af den danske eksport til Ukraine leveres i dag af fødevarebranchen. Men også på anden måde end eksport vil Ukraine kunne skabe vækst i Danmark, nemlig som outsourcing-land.

»Man kunne forestille sig, at flere virksomheder vil få lyst til at trække produktion fra andre dele af verden til Ukraine – for eksempel fra Kina. Ukraine er tættere på, så det er lettere at kontrollere produktionen, og det er lettere få varerne frem,« siger Peter Bay Kirkegaard.