Nanoteknologi vil revolutionere industrien

Læs mere
Fold sammen
Næste år lancerer Mercedes Benz som verdens første bilfabrik en hel vifte af sine luksusvogne med såkaldt

nanoteknologisk lak.



Med den højteknologiske lak bliver de nye Mercedeser med ét slag tre gange mere modstandstandsdygtige

end tidligere. Lakken bevarer sin glans og finish væsentligt længere, og små ridser og snavs vil nærmest synes

at glide af på den ultra-glatte overflade.



Hemmeligheden ligger som ved al nanoteknologi nede på det molekylære

plan. Mikroskopisk små keramiske nanopartikler, udviklet på et nanoteknologisk forskningslaboratorium, er tilsat superlakken,

der om få år formentlig også vil have vundet indpas på andre bilmærker.



Nanoteknologien bliver

ifølge talrige eksperter, fremtidsforskere og politikere betegnet som bærer af intet mindre end den næste industrielle revolution.





Der kan gå fem, ti eller 15 år, men når den kommer, vil den blive den bærende, nye kraft i den globale

økonomi, fordi potentialet er så bredt.



Fra IT til kemiske produkter, fra nye supermaterialer til bioteknologi, vil

nanoteknologien med sin evne til at manipulere med naturens mindste byggesten, molekylerne, bringe et sandt ocean af nye produkter

ind i vore hjem og vore arbejdspladser.



Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har set det. Da han fornylig foreslog etableringen

af en dansk forskningsfond, den såkaldte Nordsøfond på hele 16 mia. kr., nævnte han specifikt tre indsatsområder,

som Danmark skal satse sin fremtid på: IT, bioteknologi samt nanoteknologi.



Men er potentialet inden for nanoteknologi

virkelig så enormt, og har Danmark en chance for at gøre sig gældende i den hårde internationale konkurrence?



Lederen

af det tværvidenskabelige iNano-center ved Aarhus Universitet, professor Flemming Besenbacher, er ikke i tvivl.



- Det

er 120 pct. sikkert, at den nanoteknologiske revolution vil komme. Der kan gå fem, syv, otte eller ti år, men den kommer.

Og når det sker, vil den ændre samfundet på helt radikal vis. Det blivet et regulært kvantespring. Derfor

gælder det for Danmark om at hoppe på vognen nu. Venter vi i bare fem år, så er det for sent, siger han.



Professoren

er imidlertid fortrøstningsfuld. Hans center arbejder allerede i dag snævert sammen med danske virksomheder som Haldor

Topsøe, Danfoss, NKT, Grundfos, Lundbeck og Nanonord.



De har øjnene åbne for nanoteknologiens enorme potentiale,

og f.eks. Topsøe har allerede i dag avancerede kemiske produkter på markedet, som i et vist omfang er et resultat af

manipulering med stoffer helt nede på det molekylære plan.

Forskning og faktura

- Problemet i Danmark er, hvordan

vi går fra nanoscience til nanoteknologi. Eller med videnskabsminister Helge Sanders ord: hvordan vi går fra forskning

til faktura. Vi er godt med på det forskningsmæssige plan, vi har flere internationale kapaciteter på nano-området,

og vi er i fuld gang med at uddanne verdens første tværvidenskabelige nano-kandidater. I de kommende år bliver

opgaven i et tæt samspil mellem forskningsverdenen og erhvervslivet at udvikle egentlige nanoteknologiske produkter. Det bliver

den store udfordring, siger Flemming Besenbacher.







Berlingske Tidende