Kommentar: Vil Bødskov i grunden selv styre bankerne?

Tilliden til Finanstilsynet er svækket. Nu vil Morten Bødskov rense hele bestyrelsen ud. Men hvad hjælper det? Hvis tilliden til hele den finansielle sektor skal genoprettes, er der ikke brug for panikløsninger.

.
Finanstilsynets formand, David Lando. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

I kølvandet på finanskrisen har Finanstilsynet fået mere og mere magt. Det har ikke været en entydig succes. Tilliden til tilsynet og især Finanstilsynets bestyrelse er ikke, hvad den burde være. Det er ikke bare et problem – det er et kæmpe problem.

Finanstilsynet er kommet dårligt igennem forløbet med hvidvaskskandalen i Danske Bank. Netop i en situation hvor tilsynet skulle vise sin styrke. Helt galt gik det, da tilsynets nye formand, professor David Lando, præsenterede sin egen undersøgelse af Estland-forløbet.

I den forbindelse lod han i vrede vendinger forstå, at der ikke var noget at komme efter. Tilsynsbestyrelsen frikendte sig selv på alle punkter. En frikendelse, som tilsynsbestyrelsen kom til at stå noget alene med.

»En frikendelse, som tilsynsbestyrelsen kom til at stå noget alene med.«


Forud var gået et par tumultariske år for Finanstilsynet.

I en form for afmagt besluttede politikere over en bred front efter finanskrisen markant at skærpe tilsynet med bankerne og lægge stadig flere opgaver i Finanstilsynet, i håb om at man den vej rundt kunne undgå en ny finanskrise og nye skandaler. Ud over tilsyn med finanshusene udarbejder Finanstilsynet love og regler.

Ikke bare blev kravene til finansielle stødpuder i finansen sat kraftigt op – tilsynet fik også via fit & proper-reglerne en unaturlig stor indflydelse på, hvem der kan godkendes, og hvem der ikke kan godkendes som topchefer i finansielle virksomheder. Tilsynet er blevet en de facto-overbestyrelse for hele den finansielle sektor.

Lidt forenklet sagt fratog tilsynet således en væsentlig del af en bankbestyrelses opgave, nemlig at ansætte den administrerende direktør.

Politikerne besluttede i 2014 at sætte en egentlig bestyrelse over det daglige arbejde i Finanstilsynet. Denne bestyrelse afløste det tidligere Fondsråd og Det Finansielle Virksomhedsråd.

Den første formand blev professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet. Uvist af hvilken grund blev han pludselig og overraskende afløst på formandsposten, da den nuværende Løkke-regering trådte til. Nu skulle der en rigtig bankmand til, og loddet faldt på Danske Banks tidligere finansdirektør Henrik Ramlau-Hansen.

Det gik heller ikke, og derfor kom professor David Lando, CBS, til som den tredje formand på få år i sommeren 2018, da Danske Banks estiske hvidvasksag kørte på de høje nagler.

Så ja, der er berettiget tvivl om, hvorvidt konstruktionen og governance i Finanstilsynets bestyrelse er den rigtige. Og om bestyrelsen er den rigtige.

Set i det lys giver det mening, at politikerne – i dette tilfælde Socialdemokratiet – aktivt forholder sig til, hvad der skal til for at få en etisk sundere finansiel sektor, herunder ikke mindst, hvad der skal til for at få en effektiv og slagkraftig tilsynsmyndighed. Der skal kvitteres for vreden og frustrationerne i offentligheden.

Men når det er sagt, synes udspillet fra skyggeerhvervsminister Morten Bødskov (S) ikke overbevisende. Bødskov vil fyre den nuværende bestyrelse og indsætte en ny. Og bom-bom-bom, hvad skulle det hjælpe? Mere kontrol, mere tilsyn, mere bureaukrati, mere fit & proper er Bødskovs opskrift.

Umiddelbart er det svært at se andet i Morten Bødskovs opskrift, end at staten overtager mere magt i den finansielle sektor. At staten dermed også overtager en del af det ansvar, som retteligen må ligge hos direktion og bestyrelse i de privatejede banker. Spørgsmålet er altså om mere statsstyring er den rigtige vej at gå, eller om det i langt højere grad handler om at få bankerne selv til at stramme op.

Nu, hvor valgkampen er skudt i gang, og hvor den finansielle sektor kan blive et hot tema i valgkampen, er der næppe håb om, at politikerne over en bred kam sætter sig ned og med et køligt, langsigtet perspektiv lægger sig fast på strukturen mange år frem i tiden i den finansielle sektor.

Men hvis tilliden fra borgerne til finansen skal genoprettes, og hvis politikerne virkelig vil en stærk, fremtidig finansiel sektor, så er panikløsninger næppe vejen frem. Udrensninger i tilsynsbestyrelsen viser handlekraft, men ikke nødvendigvis kløgtighed.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Udrensninger i tilsynsbestyrelsen viser handlekraft, men ikke nødvendigvis kløgtighed.«