Investorerne mister tilliden til Rusland

Det er ikke sanktionerne i sig selv, der skader Rusland. Men de skaber usikkerhed, så investorerne flygter, landet bliver isoleret, og væksten går i stå. Renteforhøjelse kan sætte fart i processen.

Den russiske økonomi er under pres. Udenlandske investorer trækker deres penge hjem, centralbanken forhøjer renten, omverdenen truer med sanktioner på grund af krigen i Ukraine, og aktiekurserne falder. På billedet har en avissælger i Moskva kastet sig over nyhederne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens den russiske vækst langsomt er ved at gå i stå, griber den russiske centralbank hårdt ind for at bremse inflationen i landet.

Centralbanken, Ruslands Bank, hæver sin ledende rentesats med et halvt procentpoint til 8,0 procent og henviser selv til »den forværrede geopolitiske spænding«; en eufemisme for krigen i Ukraine.

»Inflationsrisiciene er øget som følge af en kombination af faktorer, herunder blandt andet forværringen af den geopolitiske spænding og dens mulige indvirkning på rubelkursens dynamik såvel som mulige forandringer i skatte- og afgiftspolitikken,« skriver banken om beslutningen, der blev offentliggjort fredag, udført mandag – og kom som en overraskelse for både investorer og iagttagere.

Aktiekurserne i Moskva er faldet knap otte procent siden nedskydningen af MH17, heraf tre en halv procent på de to børsdage, efter at Ruslands Bank offentliggjorde renteforhøjelsen.

Det er da heller ikke lige en renteforhøjelse, russisk erhvervsliv står og mangler i øjeblikket. Væksten er på vej mod nul, udenlandske investorer trækker penge hjem fra investeringsfonde med russiske aktiver, og russiske virksomheder sætter deres egne investeringsbeslutninger på »hold«.

»Højere centralbankrentesatser betyder øgede låneomkostninger, som derefter sænker virksomhedernes rentabilitet, gør inverteringer dyrere og medfører yderligere opbremsning af den russiske økonomi,« siger Dmitrij Mikhailov, porteføljemanager hos kapitalforvaltningsselskabet Alfa-Kapital, til erhvervsavisen Kommersant.

Han tilføjer, at stramningen af centralbankens pengepolitik faktisk kan ende med at få endnu flere udenlandske investorer til at forlade det russiske værdipapirmarked, fordi den sker på baggrund af en strøm af negative nyheder fra udlandet.

Nærmer sig nulvækst

Det er da også et rigtig skidt tidspunkt at skulle hæve renten på.

IMF, den internationale valutafond, reviderede i sidste uge sine forventninger til verdensøkonomien, og revisionerne gik generelt nedad. Men mest for Rusland, som IMF nu ikke længere tror vil få vækst i år; prognosen for 2014 er sænket fra en vækst på 1,3 procent til 0,2 procent, altså omtrent nul, og for 2015 venter IMF én procent vækst. Ingen af verdens andre store økonomier vil få så lav vækst, og det er endda uden at regne virkningerne af de nyeste sanktioner med.

»Disse sanktioner vil formentlig yderligere sænke Ruslands vækstrate,« sagde IMFs cheføkonom, Olivier Blanchard, som begrundede den nye nulvækstprognose med »en forværring af erhvervstilliden, som er blevet forstærket af geopolitiske spændinger. Resultat heraf har ført til stor kapitaludstrømning og noget nær en fastfrysning af investeringsbeslutninger«.

Men den slags kan en centralbank ikke tage hensyn til.

»Centralbanken følger strengt sin antiinflationære politik uden at vente sig nogen forbedring af væksttempoet i andet halvår,« siger Vladimir Jevstifejev, økonom i Zenit Bank, til Kommersant.

Usikkerheden vokser

Det er ikke bare renteforhøjelsen, som rammer Rusland på et rigtig skidt tidspunkt; det samme kan siges om sanktionerne.

Ikke fordi sanktionerne i sig selv har nogen voldsom direkte virkning på russisk økonomi, ikke engang de nye amerikanske sanktioner, som rammer en række store delvis statsejede virksomheder som Rosneft og Gazprombank.

Men sanktionerne skaber usikkerhed, og usikkerhed er noget, som investorer skyr, og erhvervsfolk hader. Og dermed bidrager sanktionerne til at isolere Rusland.

Det russiske finansministerium har ifølge erhvervsavisen Vedomosti tidligere vurderet, at sanktionerne i 2014 vil kunne koste halvdelen af den i forvejen svage vækst, som vil kunne nærme sig det nul i 2014, som også IMF nu venter.

Men virkningerne på mellemlangt sigt kan blive værre, mener finansministeriet: Forringede muligheder for modernisering af økonomien, fordi der bliver lagt begrænsninger på teknologiimport, investeringer og vidensdeling med udenlandske samarbejdspartnere.

Derfor er Rusland ved at blive fanget i en lavvækstfælde, som landet har lagt for sig selv med krigen i Ukraine.

Selv om recessionen ikke kommer, vil der være stagnation i Rusland i lang tid og stagnation for Rusland på et tidspunkt, hvor landets økonomiske vækst er lavere end verdensgennemsnittet, sagde tidligere finansminister Aleksej Kudrin forleden i et interview med ITAR-TASS.

»Vi gennemlever nu en periode med stagnation som følge af, at vi ikke altid har været parate til at begynde på strukturreformer i rette tid. Og så længe vi ikke gennemfører dem, vil vores økonomiske vækstpotentiale ligge i området 2-2,5 procent. Men selv dette økonomiske potentiale vil vi ikke altid kunne realisere. Og sanktionerne forværrer situationen yderligere,« sagde Kudrin.

»Selve indførelsen af sanktioner og atmos-færen af usikkerhed forøger stærkt mistilliden hos investorerne, hvilket selv uden nye sanktioner kan være en faktor, der isolerer Rusland,« skrev Vedomosti i fredags i en ledende artikel.

»Tillid er en form for kapital. En atmosfære af mistillid, som er skabt af en kæde af sanktioner og russiske reaktioner på dem, er i stand til at sætte gang i en proces, som isolerer Rusland.«