Eurolande får større vækst end USA

Det begynder at lysne for de 19 eurolande, der i årets første kvartal sandsynligvis har haft en større vækst end både USA og Storbritannien. Det for alvor gode spørgsmål er så, om fremgangen kan fortsætte.

Foto: PETE MAROVICH. Den økonomiske situation er lysere, end i mange år, mener ECBs præsident Mario Draghi. Foto: Francois Lenoir
Læs mere
Fold sammen

Den træthed og stilstand, som har præget de 19 eurolande i mere end seks år, kan stå foran en snarlig slutning.

Der er i hvert fald udsigt til, at væksten i årets første kvartal kommer op på 0,4 procent målt i forhold til kvartalet før, hvilket vil være den største fremgang i mere end to år. Det er også mere end de 0,3 procent, som det udviklede sig til i den sidste del af 2014.

Samtidig vil det være første gang siden 2011, at eurolandene får en vækst i ét kvartal, som er større end i USA og Storbritannien. USA havde således kun en vækst på 0,1 procent og Storbritannien på 0,3 procent i første kvartal.

Det er det europæiske statistiske kontor, Eurostat, som udsender de nye og afgørende tal for væksten i de europæiske lande onsdag. Det vil ske under særlig stor opmærksomhed, fordi det er første gang, der kommer tal for væksten, siden Den Europæiske Centralbank (ECB) indledte sit massive program for opkøb af obligationer på 60 milliarder euro om måneden.

ECBs massive pengepolitiske stimulanser har banket renten ned og svækket euroen betydeligt over for både den amerikanske dollar, kinesiske yuan, det britiske pund og flere andre valutaer.

Det har skabt en bedre konkurrenceevne i Europa og været med til at fyre op under de økonomiske kedler. Oven i det er renten så også faldet, indtil den seneste stigning satte ind, lige som prisen på olie er betydeligt lavere end for et år siden.

Lavere priser på olie og en faldende valutakurs er tilmed noget, der slår igennem på økonomien nærmest med det samme, fordi det giver forbrugerne flere penge mellem hænderne, og virksomhederne en nærmest øjeblikkelig større indtægt fra deres eksport.

Europa-Kommissionen har netop vurderet, at væksten i eurolandene i år sandsynligvis bliver på 1,5 procent. Frankrig, der er områdets næststørste økonomi efter Tyskland, ventes i første kvartal at øge sin vækst til 0,4 procent fra 0,1 procent i den sidste del af seneste år.

Italien ventes at få vækst for første gang siden 2013, men i hele 2015 vil de formentlig fortsat halte langt efter de fleste andre europæiske lande.

Tyskland har udsigt til at få en vækst lige omkring 0,5 procent, hvilket er mindre end de 0,7 procent, der blev set i det sidste kvartal sidste år.

Den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, har dog flere gange i år talt om en »robust« fremgang i den store tyske økonomi i år.

»Den økonomiske situation og de kortsigtede udsigter er lysere, end de har været i mange år,« udtalte ECBs præsident Mario Draghi forleden.

Han tilføjede dog, at væksten trækkes ned, fordi flere lande er meget langsommelige med at gennemføre de strukturelle reformer, som kan skabe mere vækst. Det er højere pensionsalder, friere forhold på arbejdsmarkedet, lavere skatter, mindre bureaukrati, mere konkurrence og den slags, der er brug for efter ECBs opfattelse, hvis væksten skal blive bare lidt større især på lidt længere sigt.

Ikke alle er enige om, at eurolandene endnu er på rette spor, for siden prisen på olie nåede bunden i midten af januar, er den steget med næsten 40 procent til omkring 66 dollar per tønde for olie fra Nordsøen. Euroen er også steget med omkring syv procent over for dollaren siden midten af marts. Men ligger dog fortsat 23 procent lavere end for et år siden.

Der er dog kommet mere gang i bankernes udlån på det sidste, lige som erhvervslivets tillid til fremtiden er steget til det højeste niveau siden 2011.

Fortsat er usikkerheden om, hvad der vil ske med Grækenland dog med til at skabe nervøsitet mange steder. Men samlet set er der næppe tvivl om, at første kvartal bliver et af de bedre for eurolandene i længere tid. Det for alvor svære spørgsmål er så, om fremgangen kan fortsætte eller måske endda tage til i den kommende tid.