Tåge over Grækenlands vej mod deadline

Grækenland vil ikke gennemføre reformer, før det får eftergivet gæld. Og EU vil ikke tale om at eftergive gæld, før der kommer reformer. IMF og EU virker uenige.

Grækenlands finansminister, Yanis Varoufakis, gestikulerer til protesterende skattemedarbejdere foran skatteministeriets bygning i Athen.Varoufakis mødtes for to uger siden med eurolandenes finansministre i Riga til et tre timer langt møde for lukkede døre, hvor der blev sagt hårde ord til ham. Han var en »gambler« og »amatør«, som spildte sine kollegers tid. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Er IMF og EU blevet uenige om Grækenlands skæbne? Eller er det hele kun spin fra den græske regering?

Mens endnu en deadline nærmer sig for grækerne, virker situationen mere og mere uoverskuelig i offentligheden. Tirsdag kunne den normalt meget velunderrettede Financial Times fortælle, at IMF har insisteret på, at eurolandene eftergiver Grækenland en del af dets gæld, og den græske premierminister, Alexis Tsipras, var hurtigt ude at forklare, at IMF og EU forfulgte »forskellige strategier«, og at der var »en stor modsætning« mellem de to. Så nu havde Athen besluttet, at man ikke ville lovgive om yderligere økonomiske reformer, før kreditorerne var blevet enige.

Der gik dog ikke vældig lang tid, før den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, dementerede påstanden om uenighed, og EUs økonomikommissær, Pierre Moscovici, forklarede, at enhver diskussion om den græske gældsbyrde er udelukket, så længe grækerne ikke har gennemført et aftalt reformprogram. Grækerne siger altså: først gældseftergivelse, så reformer. EU siger: først reformer, så, måske, gældseftergivelse.

Nyansætter op til 6.000 mennesker

Spørgsmålet om gældseftergivelse er blevet akut, efter at Grækenlands økonomiske situation igen er blevet forværret. EU-Kommissionens forårsprognose viste tirsdag, at væksten i Grækenland bliver meget mindre end ventet, og at gælden derfor vil fortsætte med at vokse i forhold til bruttonationalproduktet; den vil toppe i år på godt 180 procent af BNP.

Og det er ikke rigtig holdbart. For tre uger siden nedjusterede Standard & Poor’s Grækenlands kreditværdighed endnu en gang og henviste direkte til, at landet næppe kan betale sin gæld.

»Uden dybtgående økonomiske reformer eller yderligere (gælds)lettelse forventer vi, at Grækenlands gæld og øvrige økonomiske forpligtelser vil være uholdbare,« skrev ratingagenturet midt i april.

Reformer kommer der ingen af fra Athen. Til gengæld fik regeringen tirsdag gennemført et af Syrizas valgløfter, da parlamentet vedtog at genansætte 4.000 fyrede offentlige ansatte – kommunale politibetjente, pedeller, kontorfolk og undervisere – samt nyansætte op til 6.000 mennesker, som egentlig var blevet ansat, men blev ramt af et offentligt ansættelsesstop.

Samtidig arbejder regeringen med planer om en skat på luksusbiler og en afskaffelse af de græske øers momsrabat.

Udsigt til græsk fallit bekymrer ikke

IMF har længe set med stor skepsis på mulighederne for, at Grækenland kan betale sin gæld, og i modsætning til Angela Merkel skal fonden ikke ud at forklare de tyske vælgere og skatteydere, at de trods løfter om det modsatte kommer til at tabe penge på lånene til Grækenland.

Landet fik faktisk i 2012 eftergivet gæld af sine private kreditorer for over 100 milliarder euro, svarende til 50 procent af landets BNP. Men nu er der stort set ikke flere private kreditorer tilbage, og IMF selv er af sine vedtægter afskåret fra at eftergive lån, så yderligere lettelser kan i praksis kun komme fra eurolandene.

For to uger siden mødtes eurolandenes finansministre i Riga til et tre timer langt møde for lukkede døre, hvor der blev sagt hårde ord til den græske finansminister, Yanis Varoufakis; han var en »gambler« og »amatør«, som spildte sine kollegers tid.

På mødet deltog også IMFs europadirektør, Poul Thomsen, og ifølge Financial Times skal han direkte have krævet gældseftergivelse til Grækenland. Men Schäuble sagde tirsdag, at Thomsen bare havde forklaret, hvad virkningerne var af den »indtrådte forværring« i landets økonomi.

I sidste ende kommer det måske ud på ét, for IMFs vedtægter forhindrer også fonden i at udbetale lån, hvis der ikke er udsigt til at få pengene igen. Det kan i sidste ende betyde, at IMF må tilbageholde sin del af den sidste rate på det store kriselån, som Grækenland stadig mangler at få udbetalt, og i så fald regnes det for sikkert, at landet går fallit.

Udsigten til en græsk fallit har hidtil ikke bekymret finansmarkederne, og gør det formentlig stadig ikke. De seneste ti dage er renten på tiårige statsobligationer overalt i eurozonen steget temmelig voldsomt, nemlig med 0,4 procentpoint, men i mellemtiden er den græske tiårige rente faktisk faldet lidt.

Onsdag lykkedes det Grækenland at betale IMF 170 millioner euro i renter, men næste forhindring ligger kun en uge ud i tiden; 12. maj skal der falde yderligere næsten 750 millioner euro i afdrag.

Afgørelsens time rykker nærmere

»Det kan vise sig at være umuligt for grækerne, hvis der også skal være penge i statskassen til at betale lønninger og overførselsindkomster sidst på måneden. Det haster derfor med at få en aftale,« skriver Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i en kommentar.

Disse døgn er præget af intensivt krise­diplomati. Mandag talte Tsipras i telefon med både IMFs chef, Christine Lagarde, og med forbundskansler Angela Merkel. Tirsdag mødtes finansminister Varoufakis med Mario Draghi i ECB og onsdag med den italienske økonomiminister, Pier Carlo Padoan.

På mandag, altså dagen før det næste store afdrag, er der nyt møde i Eurogruppen, forsamlingen af eurolandenes finansministre; her kan man nok ikke nå at have en aftale på plads med Grækenland.

»Jeg er lidt skeptisk over for, om det kan nås til mandag,« har Schäuble sagt. Men måske kan man alligevel komme et stykke videre.

Det er ikke det første af den slags møder, man har udnævnt som et afgørende møde. Men afgørelsens time rykker ikke desto mindre nærmere.

Laes mere