Brevkassen: »Nu må de politikere, der ønsker frihed for borgerne, på banen«

I denne uges brevkasse kommenterer advokat Allan Ohms et indlæg om, hvor den almindelige borger er at finde i fuldmagten samt dens procedure for igangsættelse.

»Forvaltningen af lov om fremtidsfuldmagter udgør på dette område en efter min mening ulovhjemlet begrænsning af borgernes frihedsrettigheder,« skriver advokat Allan Ohms. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Brevkassen har bragt endnu en meget fin behandling af et væsentligt emne, eksekveret af Allan Ohms. Men jeg mangler hans – eller Berlingskes – stillingtagen til Familieretshusets urimeligt lange sagsbehandlingstid, når en fremtidsfuldmagt skal godkendes og sættes i kraft.

Fremtidsfuldmagten er skrevet af jurister og vedtaget af politikere, men hvor er »den almindelige borger« at finde i fuldmagten og dens procedure for igangsættelse? En sag for brevkassen eller Business-redaktionen?

Venlig hilsen
K.K.M.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det er et relevant spørgsmål, som jeg derfor gerne vil forholde mig til her i brevkassen. Jeg ved, at vi blandt læserne har en del politikere, som interesserer sig for, hvad der sker på retsområdet. Her kan brevkassen være en god indikator for aktuelle problemstillinger og et vigtigt tema i denne forbindelse er fremtidsfuldmagterne.

Brevkassen har beskæftiget sig en del med området, og et af resultaterne har været, at man fra Civilstyrelsens side er begyndt at offentliggøre principielle afgørelser på området, hvilket er et vigtigt fremskridt.

Loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft pr. 1. september 2017, og Justitsministeriet har – i overensstemmelse med lovbemærkningerne – i marts i år iværksat en høring til brug for udarbejdelse af en evaluering af loven. Danske Advokater har herom fremsat en række kommentarer på vegne af advokater, der rådgiver om fremtidsfuldmagter.

Danske Advokater har anført, at der opleves en forskelligartet prøvelse i forbindelse med vedkendelse hos Familieretshuset og ved notaren. Der har vist sig en række tilfælde, hvor fuldmagter vedkendt for notaren efterfølgende er blevet nægtet ikraftsat ved Familieretshuset på baggrund af indhentede lægeoplysninger.

Det er foreningernes klare opfattelse, at fremtidsfuldmagten også i de tilfælde, hvor oprettelse sker af personer undtaget kravet om digital post, må indgives, underskrives og vedkendes for notaren som myndighed. Det er afgørende, at tilliden til notarfunktionen fastholdes, da denne også har en afsmittende virkning på testamenteområdet.

Der peges endvidere på, at det retssikkerhedsmæssigt er afgørende, at oprettelse og vedkendelse ikke sker ved samme myndighed, som skal foretage prøvelse før igangsættelse.

I forbindelse med reglernes ikraftsættelse var det en udtalt bekymring, at tiden fra indsendelse af anmodning om fuldmagtens ikraftsættelse til selve ikraftsættelse blev for lang. Erfaringen har været, at der fra anmodning til ikraftsættelse går en til tre uger, hvilket er o.k., men bliver ekspeditionstiden længere, er det ikke tilfredsstillende.

Jeg har ikke selv oplevet, at processen med ikraftsættelse har taget urimelig lang tid, men det er velkendt, at Familieretshuset på en række områder har meget lange ventetider og ligeså ankeinstansen. Civilstyrelsen under Justitsministeriet har en sagsbehandlingstid på ikke under et kvart år. Dette begrundes med manglende ressourcer, og det er jo svært at forholde sig til. Jeg ved bare, at mange brugere finder ventetiden urimelig lang, og jeg synes, politikerne bør have fokus på ventetiden. Hvis fremtidsfuldmagtssystemet får et dårligt ry, så er alternativet de generalfuldmagter, som man med ordningen netop ville overflødiggøre.

Danske Advokater peger også på, at der mangler hjemmel til en delvis ikraftsættelse af fuldmagten. Dette har i en række praktiske tilfælde vist sig særdeles problematisk. Jeg nævnte et eksempel herpå i brevkassen lørdag den 11. juni. Familieretshuset og efterfølgende Civilstyrelsen nægtede ikraftsættelse uanset borgerens ønske om ikraftsættelse, da borgeren ikke var ude af stand til at varetage de forhold, der var omfattet af fuldmagten, og da der ikke er hjemmel til en delvis ikraftsættelse. En sådan situation synes uhensigtsmæssigt og i strid med tankerne bag fuldmagtssystemet. Eller på godt dansk: Det er en ommer.

I forhold til fuldmagtens omfang har begrænsningen i lovens § 10 om personlige forhold givet anledning til udfordringer. Det er uforståeligt, hvad baggrunden for denne aftalemæssige begrænsning er. Udfordringerne har for eksempel vist sig i sondringen mellem personlige og økonomiske forhold.

Uklarheden giver anledning til flere spørgsmål, herunder en beslutning om, at en gave skal være særeje et personligt eller et økonomisk spørgsmål, og afledt heraf: Kan det bestemmes i fuldmagten, at fuldmægtigen skal kunne videreføre en tradition om afgiftsfrie gaver til børnebørn, og at gaverne som hidtil skal være modtagerens fuldstændige særeje. Danske Advokater foreslår, at begrænsningen bør udgå, således at fortolkningstvivl på helt sædvanlige ønsker ikke opstår.

Lovens § 13 og § 15 støder sammen. En ægtefælle er som fremtidsfuldmægtig berettiget til at blande midlerne fuldstændig sammen. Den selvsamme ægtefælle må efter den nu offentliggjorte praksis – end ikke selvom dette er anført klart i fuldmagten – ikke sælge parternes fælles ejendom for at købe en mindre bolig. Det må rettes.

Den, der har givet fuldmagt til sit eneste barn, kan ikke bruge fuldmagten til at bestemme, at når fuldmagtsgiver ikke længere kan bruge sommerhuset, skal barnet kunne overdrage dette til sig selv. End ikke selvom der ikke er indbygget et gavemoment i overdragelsen. Det vil efter praksis blive grebet af selvkontraheringsforbuddet.

Det er uforståeligt, at »det private værgemål« (fremtidsfuldmagten) skal undergives en sådan fortolkning. Der bør være frihed for fuldmagtsgiver til  at bestemme selv. Forvaltningen af lov om fremtidsfuldmagter udgør på dette område en efter min mening ulovhjemlet begrænsning af borgernes frihedsrettigheder. Desværre kan Civilstyrelsens afgørelser kun prøves under en grundlovssag, og de færreste er indstillet på at bekoste en sådan. Nu må de politikere, der ønsker frihed for borgerne, derfor på banen.

Danske Advokater er på linje og anfører herom: »Det ses uforståeligt og unødvendigt at indskrænke den fuldt habile fuldmagtsgivers bestemmelsesret. Det hensyn, der bærer det generelle forbud mod selvkontrahering, synes ikke at kunne bære denne begrænsning. Det er foreningernes klare opfattelse, at der i § 13 på samme måde, som det fremgår af den norske § 86 stk. 1, 2. pkt. »Fullmektigen kan likevel gjennomføre dispositioner … som fullmakten særskilt angir att. fullmagtsgiver skal kunne gennemføre« må indføres hjemmel til, at der i fuldmagten kan træffes (konkrete) bestemmelser om dispositioner, som er tilladte, selvom de kunne indeholde et moment af selvkontrahering.

Brevkassens rammer tillader ikke, at jeg nævner alle de punkter, hvor loven bør forbedres. Det vil kun ske, hvis vores politikere vil interessere sig for det.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk.