Brevkassen: I hvilke situationer træder en fremtidsfuldmagt i kraft?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms problemstillingen om, hvornår en fremtidsfuldmagt reelt træder i kraft. Det kræver nemlig en grundig lægefaglig vurdering.

Det er ikke nok blot at oprette en fremtidsfuldmagt – scenariet, hvor den skal bruges, bør også overvejes. Det råder advokat Allan Ohms læserne til i denne uges brevkasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Allan

Tak for dit interessante indlæg i Berlingske 14. maj, hvor du forklarede forskellige udfordringer med »fremtidsfuldmagter« m.m. Det har forårsaget en diskussion mellem min mand og mig, som jeg gerne vil bede om din hjælp til at afklare.

Der er flere årsager til, at jeg for nogen tid siden fik lavet en fremtidsfuldmagt, mens min mand tøver. For det første har vi oplevet, at flere af vore mandlige venner er blevet meget syge, har fået hjerneblødninger eller er blevet demente. Således »peger flaskehalsen« mere i retning af, at det er kvinderne, der får brug for fremtidsfuldmagten. For det andet har vi ikke »fællesbørn« – mens min mand har to af første ægteskab. Selvom vi har oprettet et testamente, forudser jeg »ballade«, hvis min mand en dag går hen og bliver syg og/eller dement og ikke kan varetage sin økonomi eller andre sager.

Min mand har læst dit indlæg således, at man skal have en »nøje udarbejdet lægeattest«, for at en fremtidsfuldmagt kan træde i kraft. Hvorimod jeg læser det således, at en lægeattest kun er nødvendig, hvis ægtefællen allerede er syg eller dement.

Jeg ville sætte stor pris på, hvis du ville hjælpe os med at få vores usikkerhed afgjort.

På forhånd mange tak for hjælpen.

De bedste hilsener
E.Z.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg er meget enig i dine betragtninger om fordelen ved og begrundelsen for at oprette en fremtidsfuldmagt.

Med hensyn til lægeattesten gælder, at lægen skal anvende en særlig blanket. Lægen skal vurdere patientens tilstand og svare ja eller nej til tre spørgsmål:

  1. Skønnes patienten som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende, at være i stand til at varetage sine økonomiske forhold?
  2. Skønnes patienten som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende, at være i stand til at varetage sine personlige forhold?
  3. Skønnes patienten at være i stand til at forstå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse?

Lægen skal desuden vurdere, om tilstanden skønnes at være varig eller forbigående, og hvis den skønnes forbigående, da skal varigheden af sygdomsforløbet skønnes.

Endelig skal lægen oplyse, om lægeerklæringen er udarbejdet af patientens egen praktiserende læge, og da hvor længe og i benægtende fald relationen til patienten, samt om der har fundet en personlig undersøgelse sted.

Det er sådan, at der skal foreligge en lægeattest. Min advarsel går på, at ikke alle læger er opmærksomme på, at svaret på spørgsmålene skal overvejes grundigt. I en ny afgørelse fra 11. april 2022 har Familieretshuset nægtet at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. Det blev begrundet med, at fremtidsfuldmagtgivers helbredstilstand ikke var så alvorligt svækket, at de helbredsmæssige betingelser for at sætte fremtidsfuldmagten i kraft var til stede, jf. fremtidsfuldmagtlovens § 7, stk. 1.

Lægen havde i afkrydsningsfelterne i lægeerklæringen oplyst, at fuldmagtsgiver ikke længere havde evnen til at varetage sine forhold inden for de områder, der var omfattet af fremtidsfuldmagten. Det fremgik endvidere blandt andet af lægeerklæringen, at fuldmagtsgiver var fuldstændig klar, herunder at hun ikke var dement eller depressiv.

Det blev derfor vurderet, at personen ikke var i en sådan helbredsmæssig tilstand, at denne ikke længere havde evnen til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Familieretshuset tilføjede, at »vi er opmærksomme på, at lægen i afkrydsningsfelterne i lægeerklæringen har oplyst, at du skønnes ikke længere at være i stand til at varetage dine personlige og økonomiske forhold på grund af sygdom, mental svækkelse funktion eller helbred. Vi vurderer dog, at dette ikke er i overensstemmelse med den beskrivelse af dine helbredsmæssige forhold, lægen har anført i lægeerklæringens fritekst. Vi er opmærksomme på de fysiske sygdomme, der nævnes i lægeerklæringen, men vurderer, at dette ikke kan føre til en anden afgørelse henset til oplysningerne om din mentale helbredstilstand«.

Ankeinstansen, Civilstyrelsen, anførte: »Civilstyrelsen er opmærksom på, at Familieretshuset ikke foretog undersøgelser vedrørende din mors helbredstilstand i forbindelse med behandlingen af din anmodning om ikraftsættelse, selvom lægen i afkrydsningsfelterne i lægeerklæringen havde oplyst, at din mor skønnes ikke længere at være i stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold på grund af sygdom.«

Det fremgår af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter § 7, at der ved Familieretshusets prøvelse af en anmodning om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt ikke forudsættes en intensiv prøvelse. Hvis de lægelige oplysninger således dokumenterer en sygdomstilstand eller svækkelse, der i almindelighed fører til, at personer ikke har evne til at varetage deres forhold, forudsættes Familieretshuset i almindelighed også at skulle lægge til grund, at anmodningens indgivelse er udtryk for, at tilstanden er indtrådt.

Giver lægeerklæringen derimod anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt tilstanden er indtrådt, og kan denne tvivl ikke umiddelbart afkræftes ved at foretage de undersøgelseskridt, som Familieretshuset tillægges mulighed for at foretage, vil Familieretshusets skulle afslå anmodningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Civilstyrelsen var opmærksom på, at Familieretshuset ikke foretog undersøgelser vedrørende personens helbredstilstand i forbindelse med behandlingen af anmodningen om ikraftsættelse, selvom lægen i afkrydsningsfelterne i lægeerklæringen havde oplyst, at fuldmagtsgiver skønnedes ikke længere at være i stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold på grund af sygdom.

Civilstyrelsen fandt ikke, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det oplyste om den mentale tilstand tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, om fuldmagtsgiver er ude af stand til at varetage sine økonomiske og personlige forhold.

Den nævnte sag viser tillige, at der er god grund til at være opmærksom på, at fuldmagtsgivers situation og formålet med lægeerklæringen er klar for alle. Det er blot et godt råd, som jeg synes bør stå klart for dem, der vælger af oprette en fremtidsfuldmagt. Det er ikke nok at oprette den – scenariet, hvor den skal bruges, bør også overvejes i tide.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk