»I 1980erne overvejede man at rive karréen med de gamle byggeforeningshuse ned, fordi de var misligholdt alle sammen. Men i 1990erne blev de erklæret bevaringsværdige,« fortæller Gitte Eie Albertsen.
Se billeder fra de skjulte kartoffelrækker på Amager i galleriet til højre >>
Sammen med sin mand Jørgen Rasmussen købte hun for tre år siden et byggeforeningshus på 144 kvadratmeter i Sverrigsgadekvarteret på Amager. I modsætning til de andre kvarterer, der blev opført af Arbejdernes Byggeforening, er Sverrigsgadekvarteret aldrig blevet kendt i den store offentlighed. Flere af byggeforeningskvartererne har på et eller andet tidspunkt været genstand for diskussion i kommunalt regi, hvor man har overvejet, om de gamle huse skulle rives ned eller bevares. Det er sigende, at man allerede i 1970erne havde den snak vedrørende Humleby på Vesterbro men først to årtier senere med Sverrigsgadekvarteret.
Ægteparret Albertsen boede oprindeligt på Vesterbro. Selv om de er indfødte københavnere, havde de aldrig hørt om Sverrigsgadekvarteret, før de så en boligannonce i avisen.
»Vi var ude og se det, men prøvede derefter at slå det ud af hovedet, fordi det var en ruin. Det var i en skrækkelig tilstand med masser af K3’ere,« fortæller Gitte Eie Albertsen.
Læs den første artikel i serien Arbejderhipt. I sidste uge besøgte Boligen Komponistkvarteret på Østerbro: Da de langhårede flyttede ind
Hun og hendes mand var ude og se på byggeforeningshuset tre gange, inden de besluttede sig for at sige ja til håndværkertilbuddet. Da de efterfølgende gik i gang med at renovere deres nye, men ramponerede hjem, fandt de en rådsvamp.
Ombygningen blev derefter så gennemgribende, at de en overgang kunne stå i stuen i deres treetagers hus og se op i den åbne himmel. Ægteparret har dog siden konkluderet, at de fleste nye naboer går i gang med lige så omgribende istandsættelser, når de flytter ind.
»Hver gang, et hus bliver handlet, bliver det gennemrenoveret af de nye ejere.«
I 1867 havde den lokale mæcen, etatsråd L.P. Holmblad, overdraget en 7.092 kvadratmeter stor grund på Amager til Arbejdernes Byggeforening. Det gav foreningen mulighed for at kaste sig ud i drømmen om at bygge sunde byhuse til arbejderfamilierne.
Arkitekten H. Sibbern, som senere skulle tegne byggeforeningshusene ved Nyboder, blev udvalgt til arbejdet. Han opførte 32 huse i Sverrigsgade, Brigadevej og Finlandsgade, hvor de sidenhen har levet et forholdvis ukendt liv.
De senere år er interessen begyndt at blusse op for det lille kvarter med de forskelligtfarvede facader. Når man går tur ned af Sverrigsgades zigzaggede vej, er kontrasterne store, nogle af husene er meget forfaldne, mens andre står nyrenoverede og nymalede. Forskellen i vedligeholdet markerer overgangen mellem gamle beboere og nye tilflyttere, der aktivt gør noget for kvarteret.
Følg også boligstoffet på Facebook
»Det er her, man flytter ud, når man ikke har råd til at bo i Kartoffelrækkerne, for de huse koster dobbelt så meget,« forklarer Gitte Eie Albertsen.
De seneste to-tre år er husene i Sverrigsgadekvarteret blevet handlet til mellem tre og fire millioner kroner afhængig af stand. Husene er dog stadig mellem to og tre mio. kr. billigere end søsterhusene fra Arbejdernes Byggeforening i Humleby på Vesterbro og Olufsvej på Østerbro.
Husene i Sverrigsgadekvarteret er alle i tre etager. Det er dog kun de to huse, der ligger på Finlandsgade, som både har en for- og en baghave.
Læs også:
Amager på den sydfranske måde
Da de langhårede flyttede ind
Fra kolera til kreativ klasse
»Vores er de eneste huse, der ligger tilbagetrukket fra vejen. De andre ligger ud til fortovet, men har større haver bagved,« forklarer Gitte Eie Albertsen.
Den grund, som kvarteret er bygget på, har en særpræget facon. Det betyder, at husene har haver i forskellige størrelser og former. Det todelte rækkehus, som ægteparret bor i, er dertil det eneste, som ligger skråt forskudt fra de andre. Det er derfor det eneste af rækkehusene, der har adresse i Finlandsgade.
»Huset har tidligere haft adresse på Brigadevej, det er først for nylig, det er begyndt at hedde Finlandsgade igen. Mange steder ser det ud, som om Finlandsgade nr. 2 og 4 slet ikke findes,« fortæller Jørgen Rasmussen.
Den omskiftelige adressehistorik for parrets byhus har skabt en del forviklinger, når de har skullet arrangere praktiske ting så som afhentning af haveaffald og papir.
»I Københavns Miljøafdeling påstod de hårdnakket, at der ikke var huse i Finlandsgade,« siger Jørgen Rasmussen.
Følg også boligstoffet på Facebook
Både han og hans kone var tidligere inkarnerede vesterbroere, men alt har ændret sig, siden de flyttede ind i byhuset på Amager. Drillerierne fra gamle venner forstummer også, når de kommer på besøg hos parret.
»Mange bliver overrasket over at opdage, at der ligger sådan et kvarter her. Der er mange, der synes, at vi har fundet en lille perle.«
Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her
Gode tilbud fra Boliga.dk:
Skødeskrivning/køberrådgivning
