Skal du også til at hælde penge i kloakken?

Flere kommuner har planer om at adskille regnvand og beskidt kloakvand for at undgå oversvømmelser under de store regnskyl. Den øvelse kommer til at koste kassen for mange grundejere, der så også skal adskille spildevandet inde på deres egen grund.

Der er god fornuft i at adskille spildevand fra regnvandet, men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis kommunen går igang med at anlægge nye kloakrør - også for den private husejer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Intet holder evigt. Heller ikke kloakkerne ude i vejen. Og når kommunen går i gang med at renovere dem, kan det blive rigtigt dyrt for vejens indbyggere.

Mange kommuner vil nemlig benytte chancen til at anlægge nye kloakrør, der separerer kloakvandet; ét rør til spildevand og ét til regnvand. Og helt det samme bliver boligejere pålagt at gøre på deres egen grund.

»Det er rigtig fornuftigt at adskille det forurenede, sundhedsfarlige spildevand fra det rene regnvand. Når man separerer spildevand og regnvand, bliver den mængde vand, som rensningsanlæggene skal håndtere, mere konstant. I kloaksystemer med fællesledninger er situationen en anden.

Når det regner kraftigt, mangedobles mængden af forurenet vand, fordi det relativt rene regnvand er blandet sammen med det urensede spildevand. Kloaksystemer og rensningsanlæg løber over, og kældre og veje oversvømmes med sundhedsskadeligt spildevand,« fortæller Helle Katrine Andersen, der er afdelingschef i DANVA - en interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand.

Vi vil stadig kunne opleve oversvømmelser ved separate spildevandssystemer. Men så er det ikke urenset og sundhedsfarligt spildevand, der løber over, men ’bare’ regnvand.

Læs også: Stor kloakregning på vej til boligejere

Helle Katrine Andersen vurderer, at godt halvdelen af det kloakerede areal allerede i dag er separatkloakeret, og det er derforlangtfra alle danske husstande, der behøver at bekymre sig om en uforudset kloakregning.

»Men der er ingen tvivl om, at det i fremtiden vil blive aktuelt for rigtig mange husstande, selv om det aldrig vil gælde alle. Der vil være steder – for eksempel i Københavns bycentrum og andre tætbefolkede bymidter – hvor det aldrig vil være realistisk at separatkloakere,« siger hun.

Når kloakvandet skal separeres, har de enkelte grundejere ansvaret - også det økonomiske - for kloakarbejdet inde på deres egen matrikel.

Det er individuelt, hvor dyrt det bliver for den enkelte boligejer.

»Det er helt afhængigt af, hvor mange meter ny kloakledning det drejer sig om, og hvordan de eksisterende kloakrør er anlagt. Hvis man for eksempel har et hus, hvor spildevand og regnvand løber sammen i en kloak inde under huset, kan man blive nødt til at bryde gulvet op eller blokere røret og føre regnvandet en anden vej. Det siger sig selv, at det kan blive dyrt. Men hvis man er så heldig, at sammenkoblingen ligger uden for huset, kan det måske begrænse sig til at etablere endnu en brønd og koble nogle flere meter kloakledning på,« siger fagekspert i Bolius, Jeanette Standly Mikkelsen.

Man kan tjekke, om man bor i et område, hvor der er planer om separat kloakering, ved at finde spildevandsplanen for sin kommune på internettet. Her får man det hurtigste overblik over, om der er planer, og hvor langt fremme man er.

Hvis man bliver pålagt af kommunen at separere sit spildevand, har nogle boligejere måske mulighed for en billigere løsning end nye kloakrør.

»Hvis ellers kommunen giver lov og forholdene er til det, kan man vælge at holde regnvandet på sin egen grund ved at lave en faskine. Her er det vigtigt, at grunden er stor nok, så man kan overholde en hel række afstandskrav. Derefter skal jordbunden være egnet til det. Det går for eksempel ikke, hvis grundvandsstanden er for høj, eller hvis jorden er for leret. Og så skal det være relativt simpelt at føre vandet fra husets tag og eventuel garage ned i faskinen. For faskinen skal opsamle regnvand fra alle tagflader, hvis man skal kobles fra den offentlige kloakering,« siger hun.


Læs også: Faskine

For de boligejere, som kan få tilladelse til at anlægge en faskine, er det oplagt at lave et regnestykke for at se, hvad der bliver billigst: At tilslutte sig kommunens separate kloakering eller at holde regnvandet på egen grund.

»Hvis det koster 25.000 kr. at anlægge faskinen, og man for eksempel bor i en kommune, der tilbagebetaler en del af tilslutningsbidraget til kloaksystemet, f. eks. 10.000 kr., står man tilbage med en udgift på 15.000 kr. Den skal så holdes op imod udgiften til den separate kloakering, som i mange tilfælde kan vise sig at blive større,« fortæller Jeanette Standly Mikkelsen.