Kan det betale sig med regnvand i toilettet?

Brug af regnvand til toiletskyl er en oplagt miljøgevinst, men regnvandsanlæg er ikke billige. I bedste fald kan investeringen hentes hjem på ti år, men det kræver, at du bor det rigtige sted.

En regnvandsopsamler kan graves ned i jorden foran ens hus, hvor den kan bruges til at cirkulere regnvandet videre til skyllefunktionen i boligens toiletter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Danske husejere må meget gerne hjælpe til med at skaffe regnvand af vejen, så oversvømmelser ved skybrud undgås, lyder det med fælles røst fra kommunerne. Men når det gælder genbrug af regnvandet i regnvandsanlæg, er mange kommuner ambivalente.

Derfor er det sværere at få investeringen i et regnvandsanlæg tjent hjem, mens en faskine betaler sig selv langt hurtigere. I mange kommuner får man refunderet dele af spildevandsafgiften, hvis man kobler husets nedløbsrør fra kloaksystemet og i stedet leder regnvandet ned i en faskine eller på andre måder får det til at sive væk, mens det er på grunden.

ANDERLEDES LIGGER LANDET med regnvandsanlæg, der opsamler regnvandet i store underjordiske tanke og genbruger det til toiletskyl og tøjvask. Regnvand har flere fordele: Det indeholder ikke kalk og er derfor mere skånsomt overfor WC og vaskemaskine. Det opsamlede vand kan også bruges til at vande i haven.

»Regnvandet kan bruges til alle tænkelige formål. Det eneste, regnvandet ikke må bruges til, er madlavning, drikkevand, badevand og andre hygiejniske formål, siger Per Holmer fra Regnvandstanken.dk, der er et af de firmaer, der lever af at sælge anlæg.

REGNVANDSANLÆG ER I princippet lige så gode som faskiner og regnbed til at mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Regnvandsanlæg sender ganske vist det brugte vand videre i kloakken, men kun meget langsomt. Selv hvis hele familien skulle have tynd mave og vaske storvask på samme tid, er vandstrømmene meget mindre end ved et skybrud.

Alligevel bliver regnvandsanlæg nærmest ignoreret i mange kommuner. Økonomiske incitamenter, der kunne få husejere til at udnytte regnvandet til toiletskyl og tøjvask, ses kun få steder. Enkelte fremsynede kommuner er dog begyndt at stille krav om, at byggeri på bestemte nyudstykkede områder skal forsynes med regnvandsanlæg.

DA ORGANISATIONEN BOLIUS for to år siden kortlagde kommunernes støtteordninger, havde kun syv af landets 98 kommuner gjort det gratis at komme af med vand fra regnvandsanlæg.

Alle andre steder i landet skal man som udgangspunkt betale den fulde spildevandsafgift pr. m3 vand, der udledes fra regnvandsanlægget. Det kræver, at der sættes en måler op, mens mange anlæg, for eksempel dem fra Regnvandstanken.dk, sælges uden målere.

»Det skyldes, at der er så forskellige holdninger og regler fra kommune til kommune. Man bliver nødt til at tjekke med sin egen kommune, før man går i gang,« siger Per Folmer.

En del af forklaringen på forskellen fra kommune til kommune handler om fælleskloakker og separate kloakker. Mange steder, hvor man skal betale for at komme af med det brugte regnvand, er der to forskellige kloaknet: et til spildevand og et til regnvand.

Regnvandet ledes ud i åer, søer og havene, mens spildevandet går til rensningsanlæg. Hvis alle husejere pludselig tog regnvandsanlæg i brug, ville regnvandskloakkerne måske blive overflødige, og spildevandskloakkerne blive overbelastede. Men den trussel er meget langt fra virkeligheden.

Faktisk kan kommunernes forbehold overfor regnvandsanlæg tydeligt læses i statistikken over antal anlæg, der er taget i brug herhjemme. Mens regnvandsanlæg er meget udbredte syd for grænsen og i flere andre europæiske lande, er der ifølge en nylig rapport fra Naturstyrelsen kun installeret få hundrede anlæg i Danmark – og antallet af anlæg i parcelhuse er under 200. WC-skyl og tøjvask er ansvarlige for cirka en tredjedel af hustandenes forbrug af drikkevand i Danmark.