Arkitekternes svenske sommeridyl

Finn Nørkjær og Iben Schlanbusch Nørkjær nyder solen og søerne i deres ødegård i Sverige. I det røde træhus er der ikke noget, der hedder pligt, her gør man kun ting af lyst.

Finn Nørkjær og Iben Schlanbusch på deres ødegård i Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et travlt liv på Vesterbro bliver byttet ud med absolut afslapning midt mellem to søer i de svenske skove. Turen tager ikke mere end to timer nordpå, men det er en anden verden, der møder arkitekterne Finn Nørkjær fra BIG og Iben Schlanbusch Nørkjær fra Tegnestuen B19.

Herude har vejene ikke nogen navne, og husene er bare udstyret med et nummer, som ikke engang de lokale rigtig tager sig af. Sammen med deres to børn, Frida og Mira, nyder de sommeren i deres oase i det svenske med langt til det nærmeste røde træhus.

SOMMERHUSET ER EN gammel gård, de købte for 16 år siden, og dengang var den både ”billig og bombet”, fortæller parret. Siden er de vokset sammen med stedet og har sat deres eget præg på gården i skoven. De før fem bygninger er vokset til otte, og Finn Nørkjær har skåret ekstra vinduer, så de ikke går glip af udsigten.

»Huset er bygget meget simpelt i træ. Derfor kunne jeg bare tage en motorsav og skære nogle nye vinduer! Jeg har også skåret huller til dobbeltdøre og portene i laden ud med motorsav,« fortæller Finn Nørkjær.

Det røde træhus ligger mellem to skovsøer, og netop vandet var vigtigt, da familien skulle købe sommerhus. De bader, fisker og sejler i den båd, de deler med en nabo – og så er det også rart at have noget at gå tur til, når de er groet lidt for fast inde på deres egen grund. Familien bruger gerne tre uger af sommeren i huset, og så er den ene uge åbent hus-uge.

»Så er huset fyldt med folk, og der spreder sig sådan en stemning af Ølejr eller spejderlejr. Vores venner slår telt op på gårdspladsen, vi laver madhold og bål,« fortæller Iben Schlanbusch Nørkjær.

I SOMMERHUSET ER der tid og plads til det hele. Der bliver nusset om maden og bygget lidt på huset – aldrig af tvang men udelukkende fordi de har lyst. Alting tager længere tid, når der ikke er moderne hjælpemidler, for på ødegården er der kun koldt vand, ingen opvaskemaskine, kun et gasblus, et brændekomfur og ellers bål og grill til at lave mad på. De nyder at give tid til de basale processer.

»Vi har snakket om at lave en kabine på toppen af laden med udsigt over det hele. Det kan være, jeg går i gang i næste uge – eller om ti år,« griner Finn Nørkjær. Måden, familien ser på sommerhuset, hænger tæt sammen med den måde, Iben Schlanbusch Nørkjær arbejder som arkitekt, forklarer hun.

»Når jeg tegner for folk, afhænger alt af, hvilke værdier den enkelte familie har, og hvordan de drømmer om, deres liv skal være. Ofte har man slet ikke haft den form for snak før, så det er noget af det første, jeg snakker med en kommende bygherre om. Det er individuelt om det, der betyder mest, er fritid, gæster, en stor familie, hobbyaktiviteter, hjemmearbejdsplads, madlavning eller arbejde, og det vil give helt forskellige resultater og huse,« siger Iben Schlanbusch Nørkjær og tilføjer, at det ofte ender med et hus, der er helt anderledes tænkt, end de havde forestillet sig, og så er folk typisk meget glade for at være blevet forstået.

»Ethvert hus er svar på drømme, ønsker og behov. Hvis mennesker er forskellige, hvorfor er der så så mange huse, der er ens? Når arkitektur virkelig bliver svaret på vores drømme og behov, bliver bygningerne unikke og det bliver en historiefortælling om det, der ligger bag designet,« supplerer Finn Nørkjær.

FUNKTIONERNE I DET røde sommerhus er fordelt, så det består af et hovedhus, en lade, ”Fridas hus” i to etager, som også fungerer som gæstehus, ”Miras hus”, som er et legehus bygget i halv størrelse men i to etager, et badehus med bad og sauna og senest har de bygget et toilet, som Finn Nørkjær kalder hobbitboet.

Der står muldtoilettet, som skaber den gode gødning til roserne. Den rundede bygning har langhåret græs på taget og falder helt naturligt ind i de grønne omgivelser. Bag ved laden står det gamle das, som stadig bliver brugt, når der er mange gæster. Sommerhuset indeholder ikke noget fjernsyn, til gengæld har det gamle høloft, hvor alt er i træ, den perfekte akustik, når Finn Nørkjær hører sine gamle Frank Zappa LP’er.

Hele familien er madentusiaster, og maden bliver nydt uden for i solen ved laden, hvor Finn Nørkjær også har bygget et udekøkken. Heroppe køber de gerne vildsvin eller rådyr hos naboen, de plukker friske bær om sommeren og svampe, når efteråret melder sig.

»FORSKELLEN PÅ ET dansk og et svensk sommerhus er, at hvis et dansk sommerhus ikke bliver passet, kommer det hurtigt til at se bombet ud. Vores sommerhus er bygget i naturmaterialer, og jeg synes stadig, det er smukt, selvom det måske ikke lige er blevet malet,« fortæller Finn Nørkjær.

Og det betyder meget, at de ikke er tvunget til at passe og pleje de røde bygninger. Det må nemlig ikke blive en sur pligt at have sommerhuset. Og så har det været så billigt, at det også går, hvis de ikke lige har lyst til at tage derop et år, siger parret. De nyder nemlig også at rejse, og gør det ofte i kraft af deres job som arkitekter. Det er altid byferier med stor arkitektur, og det gør det måske endnu mere befriende at tage ud i midten af ingenting og koble af.