5 stjerner: Voldsom og sansemættet debut om vikingekvinde er som tusind små poetiske smagseksplosioner

Boganmeldelse: Maria Hasselagers »Jeg hedder Folkví« er – trods et anæmisk cover – et udfordrende og voldsomt værk, med den sjældne evne at forene skønhed, poesi med noget så forstyrrende som bland andet incest.

En kvinde bæller rødvin ved en spansk vikingefestival, hvor man hvert år mindes vikingernes jævnlige angreb på i Galicien for 1.000 år siden. Arkivfoto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

At passe på med at dømme bøger på deres fysik er selvfølgelig en glimrende læresætning til livet generelt. I dette tilfælde gælder den altså i bogstaveligste forstand. Den 37-årige debutant Maria Hasselagers nye roman ligner til forveksling én af de dér nette, små letvægtsbøger, man kan hive ned fra hylden i enhver kunstmuseumshop. Sådan en bog, man lige kan æde på en enkelt eftermiddag.

Men nej. Hasselager skriver så sansemættet om at være en ung vikingekvinde, at læserens forestillingsevne arbejder på højtryk fra ende til anden.

Katherine Diez

»Det er en helt særlig, ny stjerne, der nu er trådt ind på dansk litteraturs scene.«


Det er udsøgt og netop, hvad god litteratur bør kræve af os. Men også så krævende, at det bliver for voldsomt, hvis man ikke skærer den over i bidder og gaber over lidt mindre ad gangen. Lidt ligesom raffineret, mørk chokolade.

»Jeg hedder Folkví« består da også af forskellige spor, som er vævet ind i hinanden, og som på en måde inviterer til, at man indimellem lige lægger den fra sig, styrker sig på et krus mjød eller hvad man nu har inden for rækkevidde, og atter placerer tungen lige i munden. Ikke blot præsenterer sporene nemlig blandt andre og henholdsvis Folkví og hendes bror Áslakrs perspektiv, men også spring i tiden.

Det kan være udfordrende at holde trit, fordi de uddybende forklaringer må vige pladsen for de evindelige sansebombardementer. Men som allerede konstateret: Det er udsøgt! Man kan også tænke på læsningen som en arkæologisk udgravning, hvor artefakterne er smukke, men så sporadiske og små, at det mest effektive redskab er ens fantasi.

Vikingetidens kvindeliv

Nå, men lad os nu få historien på plads:

Folkví, hvis perspektiv vi, som titlen antyder, får i romanens hovedspor, kæmper en brutal psykologisk kamp for sit liv den sommer, hvor Áslakr forlover og gifter sig med den 15-årige Gerd. De to søskende har altid levet en privilegeret tilværelse inden for høvdingepladsens afskærmende hegn og altid været hinandens nummer et. Især Folkvís kærlighed til broren har været grænseløs. Og nu, hvor begge forældre er døde, og hun har udsigt til at stå alene, bliver den grænseløs i ordets absolutte betydning.

Hvad hun viser sig at være i stand til at bedrive for trygheden og kærligheden, skal jeg ikke afsløre i denne anmeldelse. Lad os i stedet dvæle lidt ved denne scene, efter at en svagelig og ulykkelig Folkví fra sin seng har fundet ud af, at Áslakr ikke vil have hende i nærheden under brylluppet, og hun har bønfaldet ham om at blive hos hende:

Foto: Forlaget Gutkind.

»Han efterlod hende med sæd på ryggen. Folkví tørrer det af i et tæppe og sætter sig op ad væggen. Der er en vold i Áslakr, hun værner om. Hans ansigt, hvordan slap sit tag i hendes hår og kiggede på hende, næsten med foragt, tænker hun tilfreds, for nu har han genkendt sig selv.«

Man kommer til at tænke på de ikoniske sexscener, der fik Vladimir Nabokovs »Lolita« bandlyst i en lang række lande efter 1955. Kun den rigtig gode kunst kan vellykket forene skønhed, poesi og noget så forstyrrende som incest og gøre det læseværdigt.

Men det mest læseværdige ved Maria Hasselagers debut er den fri fortolkning i portrættet af et ungt kvindeliv i vikingetiden. At hun skitserer det mindst lige så kompliceret, som det er i dag; angst og usikkerhed og forfængelige tanker om tøj og hår (kun »hej« som gængs hilseord synes måske lidt for nutidigt) med et skikkeligt lag af mytologi og førkristent verdensbillede.

»Jeg er Folkví« er en udsøgt, af omfang lille, men kraftig kærligheds- og vikingeroman, der skaber tusind små, poetiske smagseksplosioner hos læseren. Det er en helt særlig, ny stjerne, der nu er trådt ind på dansk litteraturs scene.

Jeg hedder Folkví
Forfatter:
Maria Hasselager. Forlag: Gutkind. Sider: 190 sider. Vejl. pris: 200 kroner.