Söderberg skriver husmorpornografisk shit

Benedicta Söderberg serverer en billig buffet af husmorpornografiske klicheer. Provinsielt, kedeligt og lidt komisk.

Benedicta Söderberg: "Julians historie" Fold sammen
Læs mere

Sex sælger. Spørg bare Erika Leonard, der under pseudonymet EL James skrev »Fifty Shades«-trilogien og tjente kassen på det.

Efterfølgende mente mange, at en softpornografisk bølge var over os, større end Harry Potter og de krimier, som sendte os i koma i 00erne.

Men hold op, hvor udgives der meget shit, husmorpornografisk shit. Senest »Julians historie« af pseudonymet Benedicta Söderberg. En fortælling om en mandlig escort, Julian, der leverer sexydelser til en forskruet baronesse, mens hendes mindst lige så forskruede mand ser på.

Der knaldes løs på godser, i jomfrutårnet og foran den knitrende pejs, Julian sniffer kokain fra baronessens mås og bliver optaget i en hemmelig rigmandsloge. Uha, det er spændende.

Men logens brødre er ikke kun begejstrede for umådeholden sex, de er også korrupte, depraverede og onde. Sådan er det jo med folk med penge, særligt adelen.

»Julians historie« er alle de billige klicheers buffet. Tilsæt en dårlig barndom og lidt ulykkelig kærlighed. Et endimensionelt persongalleri, et ligegyldigt grænsende til latterligt plot og et fravær af sproglig opfindsomhed. Godt nok skriver forlaget, at det er en bog, men det betyder vist bare, at den er trykt på papir.

Pyt også med det. Det er meningsløst at anmelde »Julians historie« som litteratur, her er alene tale om underholdning uden kunstneriske ambitioner, om porno til kvinder. Enten virker det eller også gør det ikke – det må læseren afgøre. At en historie har mange klicheer, gør den heller ikke nødvendigvis dårlig, »Fifty Shades« var for eksempel ikke andet end klicheer, der parrede sig med hinanden, og det fungerede fortrinligt.

Læs noget andet end denne bog

Mindre lystigt går det for sig hos Benedicta Söderberg.

Denne anmelder var skiftevis ved at dø af grin og kedsomhed, faldt i søvn undervejs og oplevede generelt de 200 sider som lige så ophidsende som Ølstykke i november – for at parafrasere det hedengangne band Ibens.

Originalitet og raffinement er der ikke brugt tid på, personerne er helt uden troværdig psykologi. For eksempel anføres det, at escortfyren Julian også er international kunsthandler, men han er helt uinteresseret i kunst og kunne ligeså godt være pedel eller revisor, men det lyder selvfølgelig ikke nær så sexet.

Baronessen har franske aner, for fransk er frækt, det ved enhver, og hendes forfædre kendte Marquis de Sade, hvilket bare understreger, hvor kinky hun er. Eller også gør det ikke. Hendes mand har haft polio som barn, og det skrumper sindet af. Den slags.

Hvis man interesserer sig for kvindelig seksualitet og pornografisk litteratur, skal man selvsagt opfordres til at læse noget andet end »Julians historie«. Læs Erica Jong, Anais Nin eller »O’s historie«. Eller brug de 150 kr. på et sæt håndjern.

Forfatter: Benedicta Söderberg.
Titel: »Julians historie«.
Sider: 200. Pris: 150 kr.
Forlag: People’s Press.