At Afghanistan er andet end krig, terror og Taleban, kan man forvisse sig om ved at læse den danske journalist Keld Broksøs indsigtsfulde og fakta-fyldte spændingsroman »Missilhotellet«. Her er daglige nyhedsreportager kogt sammen til en bred fortælling om et land med stolte, men kuede borgere og om udenlandske interesser, der handler om andet end fred og fordragelighed.
Den naive og noget nølende tyske embedsmand David Wolff finder på at sætte skub i karrieren ved at søge job som leder af et hjælpeprogram i Afghanistan. Et smart strategisk træk, synes han selv, men det er kun, indtil han lander i Herat og lærer den krigsramte, korrumperede og inkompetente afghanske hverdag at kende. Intet bliver, som han havde forestillet sig – udstationeringen ender som et mareridt, hvor både han selv og hans gravide hustru tages som gidsler, hvor korrupte medarbejdere overtager styringen af hjælpeorganisationen, og hvor storpolitiske studehandler lægger sig som tunge åg på tyskerens smalle skuldre.
Wolff har svært ved at finde sin plads og gennemskue tingene, og gradvist mister han autoritet og tillid hos både arbejdsgivere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Han finder imidlertid ud af, at der tilsyneladende indgås lyssky lokumsaftaler mellem Iran og USA, personificeret i en brovtende CIA-agent og en eksplosiv iransk konsul. Med hjælp fra den eneste medarbejder, som Wolff har tillid til, den afghanske familiefar Basir, opdager han, at den tyske hjælpeorganisation bruges som skalkeskjul for noget meget større og farligere end humanitær bistand.
Wolff og Basir stjæler beviser og gemmer dem hos broren til en midaldrende kvinde, der arbejder som rengøringshjælp for konsulen og i øvrigt – uafhængigt af dette – har hjulpet Wolffs hustru, Marion, med at flygte fra sit fangenskab. Det er måske nok en smule fortænkt, men det driver handlingen videre. Wolff og Basir undslipper med nød og næppe og med voldsomme konsekvenser, og Marion og hendes nye veninde, Huzna, tager flugten til Kabul, hvor den perplekse tyske ambassadør måske/måske ikke hjælper dem.
Det er på mange måder en interessant bog, Keld Broksø har skrevet. Man får det afghanske støv i næsen, man føler sig godt tilpas i (de fleste af) afghanernes selskab, og man mærker frustrationen og frygten på den demoraliserede krigsskueplads. Men det er ikke nok til at gøre en god roman, endsige en spændings-én af slagsen.
Det væsentligste problem er, at det dramatiske forløb mangler spænding, fokus og en rød tråd. Noget virker for detaljeret og journalistisk, andet for løst og hurtigt fortalt, og som læser bliver man aldrig helt overbevist om plottets logik. Dertil kommer, at sproget indimellem er for tamt og tandløst – måske også her for journalistisk. Og det får én til at tænke, om Broksø ikke i stedet skulle skrive sin kærlighedserklæring til Afghanistan og det afghanske folk som en journalistisk, essayistisk portrætbog frem for at springe på den overfyldte krimikarrusel.
Titel: »Missilhotellet«.
Forfatter: Keld Broksø.
Sider 289 Pris: 199 kr.
Forlag: Roman.
