Med sin nye eventyrroman, »En anden sol«, tager Ib Michael en af de helt store udfordringer op. Uden forbehold erklærer han sin beundring for de udødelige klassikeres og de fantastiske rejsers førstemand, den både populære og profetiske franskmand Jules Verne, og med brugen af originalillustrationerne fra »En verdensomsejling under havet« er ambitionsniveauet i »En anden sol« markeret: Jules Verne i ny udgave. Kaptajn Nemo i et nyt årtusind!
Lige siden han i 1971 debuterede med en munter eventyrroman forsynet med den unægtelig forudseende titel »En hidtil uset drøm om skibe«, har Ib Michael, der netop er fyldt 70 år, været den utrættelige eventyrer på rejse gennem tid og rum, og med »En anden sol« følger han ikke alene op på succesen »Himlen brænder« fra 2013.
Han samler også trådene fra et langt forfatterskabs bevægelser mellem kontinenter og kulturer, og kursen i forfatterskabet er holdt støt. Eller som det formuleres af fortælleren i den nye roman: »Jeg elsker eventyret der toner frem i kimingen.«
Handlingen i »En anden sol« udfolder sig absolut hinsides ethvert forsøg på detaljeret referat, men sideløbende med, at gådefulde væsener, havfruer, mutanter eller indvandrere fra en fremmed planet befolker romanens univers, inddrages ligesom i »Himlen brænder« den uforklarlige Tunguska-hændelse i 1908, hvor et himmellegeme eksploderede i atmosfæren over den sibiriske tundra.
Forskellige scenarier for den store katastrofe og supernova-teorier om Jordens undergang mobiliseres, og blandingen af fakta og fiktion, af ny forskning, gamle myter og rene fantasy-elementer er selve fascinationens vigtigste energikilde i Ib Michaels fantastik.
Mellem fiktion og fakta
Danske fysikere som Holger Bech Nielsen og Lene Vestergaard Hau indgår sammen med andre navngivne forskere direkte i handlingen, og i kølvandet på kaptajn Nemos undervandsbåd »Nautilus« manøvrerer undervandsbåden Namu mod en nyvurdering af forholdet mellem videnskab og litterær fabuleren: »For ikke så længe siden var science fiction ofte langt forud for videnskaben, i dag er det omvendt, og den nye fysik er kvantespring foran selv den vildeste fiktion«.
At bogen er forsynet med en stribe apps, der fungerer som kildehenvisninger og research-dokumentation, skal understrege det faktuelle element i fantasierne, og ved siden af den stadige navigering mellem fakta og fiktion rummer »En anden sol« også hele to farverige kærlighedshistorier: Fortælleren beretter skiftevis om forholdet til danske Benedikte med den dertil hørende tragiske udgang og om det komplicerede forhold til figuren med det japanske navn Ichi, som samler træk af havfrue, ladyboy og rumvæsen i én og samme forførende skikkelse.
Efter et relativt roligt anslag sætter Ib Michael fuld skrue på tempo og fantasi og inddrager træk fra en hel vifte af populærkulturens genrer, fra krimi og tegneserie til kærlighedsmelodrama og dommedagsvision.
Det går over stok og sten, og spørgsmålet er kun, om Ib Michael simpelthen overdoserer science fiction-indfaldene og den videnskabelige terminologi? I hvert tilfælde skal læseren holde tungen lige i munden, når for eksempel »neurovidenskabens møde med kvantemekanikken åbner et farligt felt«.
I hæsblæsende tempo skifter forfatteren mellem de geografiske nedslagspunkter, og helt som sin litterære helt Jules Verne rejser Ib Michael på landjorden, under vandet og gennem luften.
Mest veloplagt og flot folder hans prosa sig ud, når han dykker ned mellem koralrev og fiskestimer, eller når han fra luften betragter nazca-kulturens tegninger i Perus ørken. Mere ordinært er sproget i bogens kærlighedsskildringer og seksuelle passager: »og når ikke vi har haft gang i hinandens kroppe og taget for os af retterne, har vi talt til ud på de lyse timer.«
Det er ikke for de psykologiske finessers skyld, »En anden sol« skal læses. Men koblingen mellem fakta og fiktion, dynamikken i science fiction-fantasierne og referencerne til Jordens tilstand er nok en Jules Verne værdig.
Titel: En anden sol. Forfatter: Ib Michael. Sider: 392. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
