Når De, kære læser, snart synker ned i sofaen for at læse den danske oversættelse af britiske Edward St Aubyns Patrick Melrose-romaner, så husk at tage et uldent tæppe med. For der ikke megen menneskelig varme at hente i Aubyns skildring af den britiske overklasse. Og det gør det ikke mindre koldt at vide, at Aubyn har skrevet bøgerne på sin egen historie. Patrick Melrose er Aubyns alter ego og hans opvækst og bitre erfaringer mimer forfatterens i noget, der ligner et én-til-én-forhold. Patrick Melrose-romanerne er en slags old school-autofiktion, formet efter den læst, forfattere altid har brugt, når de har villet fortælle deres egen historie: Man bytter lidt navne ud, flytter begivenhederne til en anden egn, lægger lidt til og trækker lidt fra. Alt sammen for at skabe en kanal, man kan få hældt det, der trænger sig på, ud i. Kunsten består så i at få sublimeret disse erfaringer til litteratur – eller kunst, om man vil – og den proces lykkes på eminent vis for St Aubyn.
Patrick Melrose-serien blev påbegyndt i 1992 og tæller i dag fem bind. Vi får nu hele herligheden på dansk i Camilla Christensens gode oversættelse og fordelt over to bøger. I første omgang er det de oprindelige tre bind, der foreligger.
Hovedpersonen er enebarn i en lavadelig familie – hans mor, Eleanor, er amerikaner og har reddet sin mand, David, fra fattigdom. David tilhørte en af de gamle familier i England, men blev gjort arveløs af sin far. Han har studeret medicin, men aldrig rigtig fået gang i en praksis eller for den sags skyld noget som helst andet. »I begyndelsen havde der været tale om at bruge nogle af hendes penge på at oprette et hjem for alkoholikere. På sin vis var det lykkedes dem«, som der står et sted med den lakonisk-sarkastiske tone, som er det gennemgående stilleje i bogen.
Og ja, familien er totalt dysfunktionel. David er ikke bare et egoistisk og arrogant overklasseløg. Nej, han er en regulær sadist, som både fastholder Eleanor i og foragter hende for en total underkastelse og selvfornedrelse. Hun sidder fast i hans psykologiske og fysiske jerngreb og drukner smerterne og skammen med solid indtagelse af medicin og alkohol. Mellem dem står Patrick. Da vi ved seriens begyndelse møder familien i dens franske ferieresidens, er Patrick fem år. Første bind, »Glem det«, strækker sig over et døgn i huset – et døgn, hvor det totale svigt af Patrick manifesterer sig. Dels gennem Davids både voldelige og seksuelle overgreb, dels gennem Eleanors totale mangel på omsorg. Den slags sætter dybe spor, og i bind to er vi med den forbitrede, stofafhængige 22-årige Patrick i New York for at hente asken efter hans afdøde far. I bind 3, »En smule håb«, er vi tilbage i England. Patrick er stoffri, men ikke fri af kampen for ikke at komme til at ligne den, han hader allermest: Sin far.
Men faderopgøret er kun den ene front, St Aubyn kæmper på i romanerne. Den anden er bredere og går i clinch med overklassekulturen generelt. Opkomlingene (de, der ikke er født ind i klassen) udstilles for deres evindelige forsøg på at tækkes de lavadelige. Alle bagtaler alle. Ingen har noget reelt at tage sig til eller behov for at finde på noget. Man lever af og på renterne af gamle penge, egne eller dem man gifter sig til, og ens væsentligste livsopgave er egentlig blot at holde livet ud, indtil næste generation er klar til at træde ind i rækken.
Det er forstemmende, misantropisk og sort-nihilistisk, men skrevet med en sarkasme og en ironi, der appellerer til den type indre latter, man godt ved, man ikke bør slipppe løs, men som man alligevel ikke kan holde tilbage. Vi ser frem til, at de to resterende bind i serien foreligger på dansk til efteråret.
Titel: Glem det. Dårligt nyt. En smule håb.
Forfatter: Edward St Aubyn.
Oversætter: Camilla Christensen.
Side: 451. Pris: 299,95.
Forlag: Gad.
