Billerne kravler på isen

Biologen, biografisten og forfatteren Fredrik Sjöberg bedriver smittende, morsom og sprænglærd essayistik i »Hvorfor bliver man ved?«

Fredrik Sjöberg har skrevet en morsom samling essays. Blandt andet om billen på isen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carl Redhead
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det var fandens - Endomychus coccineus

Frederik Sjöberg er ude på en af sine daglige gåture på Runmarö. Der boede den nu afdøde digter og Nobelprismodtager Tomas Tranströmer også, og han var, præcis som Sjöberg, både insektsamler og forfatter. Netop sammenfald som dette holder Sjöberg af at skrive om, og han har gjort det i den trilogi, der udgøres af »Fluefælden«, »Kunsten at flygte« og »Rosinkongen«, der på forrygende måder fusionerer biografi, selvbiografi, kunst og natur.

I »Hvorfor bliver man ved?« er 14 af Sjöbergs essays fra aviser og tidsskrifter samlet, og de slynger sig på samme måde som kapitlerne i de tre bøger: Den ene association får lov til at tage den anden, og en snip bruges til at trække en større historie op.

Som nu den om billen Endomychus coccineus på isen. Et uhørt syn, forstår man på Sjöberg, der snart kommer i tanker om at have læst om dette fænomen i et tidsskrift. Han kommer også til at tænke på andre tidsskrifter om alt fra ål i turbiner til midefangst i fuglereder.

Men nu handler det altså om billen, og endelig, hjemme i huset, finder han tidsskriftet med artiklen »Om insect-fångst på Is«, publiceret i 1817 og skrevet af en vis Sven Ingemar Ljungh. Men hvem var han så? spørger Sjöberg og opruller ikke bare Ljunghs stilfærdige historie, men også vennen Jens Brandes’ anderledes flamboyante livsbane.

Det er Sjöberg classic, og det er det også, når en strofe fra digtertitanen Gunnar Ekelöf får ham til at se nærmere på, hvorfor den svenske sommernat oftest beskrives så sværmerisk i poesien.

Af nysgerrighed og interesse

Litteraturen spiller også en rolle i teksten om en febersyg rejse til Edinburgh, hvor Sjöberg ved et tilfælde ender ved forfatteren og opiumsbrugeren Thomas de Quinceys grav. Og det fantastiske tilfælde er som nævnt rigt repræsenteret i teksterne, men sådan må det jo også være, når man er så åben over for verden som Sjöberg, der – ikke overraskende – også er en hund efter gode anekdoter.

Som den om kvinden, der sagde sådan til sin mand: »Eat your stamps or I’ll leave you«. Det får også Sjöberg til at fundere over samlernes psykologi og mani. Manden endte i øvrigt med at spise sine frimærker.

Hvad der kendetegner denne og de øvrige tekster, det går Sjöberg tæt på i »Om essaykunsten«. Det gælder ikke mindst, forstår man, om at lokke læseren på krogen. Hvordan demonstrer Sjöberg blandt andet ved, noget overraskende, at indlede essayet om essaykunsten med et afsnit om penge. Fordi der reelt kun er tre emner, der interesserer alle læsere, nemlig »penge, sex og kendte menneskers nederlag.«

Man aner her humoren, der er over alt i samlingen, som dog også slår flere drabelige svirp mod de svensk miljøorganisationer, som Sjöberg finder velmenende, men manipulerende. Hvilket har gjort ham til »Natur­sveriges mest forhadte mand«.

Det er nu nok tvivlsomt. Sjöberg må i hvert fald være svær at hade. Så meget charme, så meget vid. Og spørgsmålet »Hvorfor bliver man ved?« kan for mit vedkommende besvares med: Af nysgerrighed og interesse.

Det er simpelthen spændende at læse alle 255 sider med refleksioner om naturen, kunsten og farens død. I sidstnævnte essay, der blot hedder »Far«, finder man dog også bogens eneste alvorlige fejl. Dele af et vigtigt afsnit, jeg kender fra den svenske udgave af essayet, er faldet ud. Ærgerligt. I en ellers veltilrettelagt og veloversat udgivelse.

Titel: Hvorfor bliver man ved? Forfatter: Fredrik Sjöberg. Oversætter: Charlotte Jørgensen. Sider: 255. Pris: 300 kr. Forlag: Hr. Ferdinand.