Så enkelt kan det blive!

Uden for Knud Sørensens vindue står et træ. Solen skinner på det. Blæsten suser i løvet. Fuglene dumper ned og sætter sig til rette på grenene, og ved aftentid opsluger mørket det. Digteren vender i sin nye digtsamling, »Mere endnu«, ikke kun sit opmærksomme øje, men også et lydhørt øre mod træet:

»og jeg hører/en lang lang lyd/måske fremkaldt/af universets åndedrag/gennem træets krone/eller måske/kun eksisterende/i mit højre øre«.

De præcise naturregistreringer, den på samme tid jordnære og kosmiske følelse for kredsløb og sammenhæng, den nøgterne konstatering af vilkårene gør 87-årige Knud Sørensens digte om natur, alder og død til stor poesi.

Lige siden landmåleren fra Mors tilbage i 1970erne i al ny-enkelhed slog igennem med digtsamlingen »Revolutionen i Tøving« har han markeret sig som en af vores fineste fortolkere af livet i det landlige Danmark og af en bondekultur under afvikling, og i 2014 blev hans stilfærdige, men sjældent betydningsfulde forfatterskab belønnet med Det Danske Akademis store pris.

Stadigvæk er hans poetiske vandmærke det særlige lavmælte og samtidig saglige tonefald, hvor de store og dyre ord ingen adgang får, men hvor den knivskarpe omhu, der investeres i omgangen med sprogets hverdagsgloser, er med til at åbne for de eksistentielle betydningslag:

»Endnu en solmoden/septemberdag/hænger under den fjerne himmel/måske er det netop i dag/man skal bede tiden deroppe/om at stå stille/og selv gå i ét/med dette åbne landskab/og forene et før/og et efter/i et nu.«

Smuk og enkel

Bevægelserne i det dobbelte landskab, hvor naturen iagttages fra alderdommens position, er karakteristisk for digtene i »Endnu mere«, og et af de gennemgående træk er viljen til at lade ordene vise vej til en større sammenhæng.

Knud Sørensen kan for eksempel færdes på den nordjyske hærvej og med hverdagsbetoningernes selvfølgelighed træde ind i et stykke tusindårigt Danmarkshistorie befolket af »dem vi var«, bønder, pilgrimme og studehandlere, eller han kan følges med Blicher ud over heden, og »stundom/låner Blicher mig/sine øjne/og et enkelt/af sine ord«, og måske taber forfatteren også på et tidspunkt sine briller et sted derude i lyngen:

»og nu sidder jeg så her/og forestiller mig/hvordan mine briller derude/registrerer dages komme/følger solens gang over himlen/og de skiftende vejrfænomener/indtil mørket sænker sig/men også det mere nære/afspejler de/såsom den rullende bølge af stære/der afsøger terrænet for bær/og tættere på ser de også/et insekt med gullige vinger/der har sat sig/på en lyngblomst/lige over det venstre brilleglas«.

Evnen til at træde ud af sig selv er sammen med den omfattende samhørighedsoplevelse nøglen til Knud Sørensens smukke og enkle alderdomsdigtning.

Samhørighed med naturen, samhørighed med historien og dem vi var, samhørigheden med dagen i morgen kendetegner de i enhver forstand bæredygtige og helt igennem ukunstlede digte med deres organiske samsyn af natur og alder. »Mere endnu« er titlen på den generøse digtsamling. Som læser er der ikke andet at sige end ja, tak, meget gerne!

Titel: Mere endnu. Forfatter: Knud Sørensen. Sider: 64. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal.