Forfatterskoleformand om tidligere rektor: »Vi har hele tiden haft gode grunde til at fyre Jeppe«

Ny undersøgelse viser, at »hele spektret« af krænkelser og upassende adfærd var i spil på Forfatterskolen før og under Jeppe Brixvolds ledelse. Forfatterskolens bestyrelsesformand, Bodil Marie Stavning Thomsen, vil se på, om man kan man lave en opdeling mellem en kunstnerisk og en administrativ ledelse.

»Jeppe har været en supergod underviser, det er det aldrig nogen, der har betvivlet, men han har været en dårlig leder, og det der med at ændre en kultur, som man selv har været en del af, kan være svært,« siger Forfatterskolens bestyrelsesformand, Bodil Marie Stavning Thomsen, om den nu fyrede rektor, Jeppe Brixvold (billedet). Maria Albrechtsen Mortensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

»Vi har hele tiden haft gode grunde til at fyre Jeppe, så hvis meningen med undersøgelsen var at legitimere fyringen, kunne man sagtens bruge den til det.  Den har ikke ændret ændret på billedet omkring fyringen. Ledelse i dag handler om at skabe en kultur og nogle gode rammer, og Jeppe har været en supergod underviser, det er det aldrig nogen, der har betvivlet, men han har været en dårlig leder, og det der med at ændre en kultur, som man selv har været en del af, kan være svært. Men det er jo skrækkeligt  at skulle fyre en rektor, når der allerede var en anden rektor, Pablo Llambías, der blev gået, fordi han var en dårlig leder.«

Sådan siger formanden for Forfatterskolens betyrelse, professor ved Aarhus Universitet Bodil Marie Stavning Thomsen, efter at samme bestyrelse nu har modtaget Sirius Advokaters redegørelse for den whistleblower-undersøgelse, som bestyrelsen igangsatte 26. oktober 2018, samtidig med at man meddelte, at man havde fyret rektor Jeppe Brixvold.

Til Sirius Advokaters redegørelse er der for perioden 1989 og 2018 blevet indgivet hele 43 indberetninger om grænseoverskridende adfærd, begået af »personer med tilknytning til Forfatterskolen. 27 af disse indberetninger vedrører personer i »tidligere ledelsesfunktion«. Desuden bemærkes det i redegørelsen, at »størstedelen af indberetningerne vedrører mere end én person og mere end én isoleret hændelse.«  Indberetningerne vedrører i alt 11 personer.

Hvilke slags krænkelser har der konkret været tale om?

»Hele spektret. At man har følt sig truet eller været bange for at komme på skolen. At der er foregået noget i ord eller i handling, alt fra måder at tiltale folk på til uønskede berøringer eller decideret seksuel chikane. Det er de ting, vores adfærdsregler fra 2017 også dækker over, og vi kan se, at der er færre indberetninger efter 2017, så vores adfærdsregler har hjulpet. Lige nu går det godt. Skolen har det godt.«

Inden fyringen af Jeppe Brixvold 17. oktober modtog Bodil Marie Stavning Thomsen et brev, som var afsendt af forfatteren Katrine Marie Guldager og underskrevet af i alt 55 forfattere, hvoraf de fleste var uddannet fra Forfatterskolen. Der var, ifølge Bodil Marie Stavning Thomsen, både kvinder og mænd blandt underskriverne af brevet, hvor forfatterne opfordrede til, at skolens bestyrelse skulle iværksætte en uvildig undersøgelse af de verserende rygter om sexchikane og upassende opførsel på Forfatterskolen. På tidspunktet for modtagelsen af brevet havde Jeppe Brixvold allerede modtaget en advarsel på grund af »brud på adfærdsregler vedrørende indtagelse af et forbudt rusmiddel på skolens område.« Dertil kom, ifølge bestyrelsesformanden, »manglende håndtering af de administrative ledelsesopgaver, en rektor har.«

»Når brevet fik betydning, handlede det om, at den tidligere rektor, der allerede havde fået en advarsel tidligere på året, havde været en del af skolens kultur - elev, underviser, timelærer, konstitueret rektor og rektor - gennem ca 20 år,« forklarer Bodil Marie Stavning Thomsen.

Hvordan er whistleblowerundersøgelsen foregået?

»Man har haft mulighed for at indberette via advokatfirmaet, der også tidligere har arbejdet med whistleblowerundersøgelser. Man har skullet have haft tilknytning til skolen, og man har skullet oplyse, hvilken tilknytning, man har haft, og så har man kunnet indberette anonymt, hvis man ønskede det.«

Og hvad så nu?

»Nu skal vi jo se fremad og  begynde at udvikle skolen og se på, om der bortset fra kulturelle måder at omgås på også er noget, vi kan gøre organisatorisk, og som kan gavne skolen. Skolen har en leder, der skal være kunstnerisk aktiv, udøvende forfatter og undervise, og som også har en række ledelsesmæssige og adminstrative forpligtelser, og der kan man godt se på, om kan man lave en anden opdeling mellem en kunstnerisk og en administrativ ledelse. Vi kan også godt se på, om vi skal holde nogle flere møder mellem bestyrelsen og ledelsen.«

Kulturminister Mette Bock (LA) siger i en skriftelig kommentar til Berlingske:

»Krænkende adfærd er fuldstændigt uacceptabelt. Det er fornuftigt, at Forfatterskolen nu er gået i gang med at belyse problemets omfang og har et mere konkret grundlag at bygge på i sit videre arbejde med at skabe ordentlige rammer for uddannelsen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Forfatterskolen har tænkt sig at få skabt stabile rammer om skolen. Næste fredag har jeg et møde med repræsentanter fra Forfatterskolens bestyrelse og den konstituerede rektor (Ursula Andkjær Olsen, red.) På mødet skal vi tale om, hvilke konkrete tiltag Forfatterskolen vil iværksætte i forlængelse af undersøgelsens resultater. Jeg ser frem til at høre mere om, hvordan skolen vil løse udfordringerne.«

Jeppe Brixvold ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere sagen.