»Mette kunne ikke få vegansk mad på hospitalet: Er det i strid med menneskerettighederne?«
Sådan lyder overskriften på en DR-artikel, som vi alle fik glæden af forleden. Kort fortalt handler artiklen om Mette, der er sur over, at hun ikke kunne få et eneste 100 procent plantebaseret, vegansk måltid, da hun var indlagt på Hvidovre Hospital i forbindelse med fødslen af sin søn
Det har nu fået Dansk Vegetarisk Forening til at lægge sag an mod Region Hovedstaden, fordi de mener, at det er i strid med menneskerettighederne. Menneskerettighederne?!
Jeg ved ikke, hvad du forbinder med menneskerettigheder, men jeg forbinder dem med, at alle har ret til at elske dem, de vil, ytringsfrihed og rent drikkevand. Altså basale behov, som er essentielle for alle mennesker. Og undskyld mig, men det er det at få en selleribøf på et hospital altså ikke.
Det hele bliver kun mere tragikomisk, når man så læser sig længere ned i artiklen og finder ud af, at Mette rent faktisk fik et vegansk måltid. Ud fra Mettes eget billedmateriale kan vi konstatere, at det bestod af diverse krydrede rodfrugter, en juice og nogle ris. Men Mette havde jo nok forventet bedre. Mette mener vel at have krav på sin selleribøf.
Ovenstående er desværre bare endnu et bevis på, at selvofferliggørelsen og krænkelsesparatheden er stigende i vores samfund.
Vi er ved at blive et samfund, hvor vi i stedet for at sætte pris på alle de muligheder, vi har, bruger tid på at råbe op om alverdens ligegyldigheder. Personligt vil jeg langt hellere have, at vores sygehuse bruger tid på at behandle syge personer end på at skulle tilpasse deres mad til få individer, der bogstaveligt talt ikke kan lide lugten i bageriet.
Hvis det virkelig er så stort et traume at spise rodfrugter, Mette, må jeg så ikke foreslå, at du selv får din familie til at hente noget mad til dig, så du ikke skal belemre det offentlige med det?
I stedet for at brokke os kunne vi så ikke blive enige om, at Danmark faktisk er et ret fantastisk land at leve i?
Torsten Schack Pedersen, politisk ordfører (V)
