Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nogle af de forfattere, der i det omdiskuterede brev krævede en uvildig undersøgelse af vedholdende rygter om sexchikane og upassende opførsel på Forfatterskolen i København, ønskede direkte én eller flere af de ansatte på skolen afskediget.
»Personligt ser jeg gerne to personer, der fratræder deres stillinger på den skole,« lød det for eksempel i en af beskederne, der er skrevet af en kvindelig forfatter i en hidtil ukendt lukket samtale på Facebook.
Omkring 40 forfattere var med i samtalen, hvor brevets indhold og ordlyd blev drøftet.
Brevet fik Forfatterskolens bestyrelse til at etablere en whistleblowerordning samt at fyre rektor Jeppe Brixvold »for at få skabt ro og for at arbejde for den rette ånd og kultur«, jævnfør Forfatterskolens egen pressemeddelelse. Senere kom det frem, at Brixvold også havde fået en »advarsel for alvorlig overtrædelse af adfærdsreglerne«. En advarsel, som ifølge Brixvold selv, handlede om en situation til en fest i 2017, der ikke involverede andre end ham selv.
Forfatterskolens bestyrelsesformand, Bodil Marie Stavning Thomsen, modtog brevet den 17. oktober 2018. Brevet var afsendt af forfatter Katrine Marie Guldager og underskrevet af i alt 55 forfattere, hvoraf de fleste er uddannet fra Forfatterskolen.
I brevet opfordrede forfatterne til, at skolens bestyrelse skulle iværksætte en uvildig undersøgelse af de vedholdende rygter om sexchikane og upassende opførsel på Forfatterskolen.
Men bag underskrivningen af brevet har for nogle af medunderskriverne tilsyndeladende været flere motiver.
Specifikke ansatte skal fyres
Til Politiken har Katrine Marie Guldager tidligere udtalt, at hun »ikke aner«, om nogle af de andre medunderskrivere ønskede Jeppe Brixvold fyret.
Et noget andet billede giver dog den interne Facebook-samtale, som Berlingske har fået indsigt i. Samtalen blev delt mellem cirka 40 forfattere, hvoraf størstedelen endte med at underskrive brevet. Katrine Marie Guldager var en af dem, der deltog i samtalen.
I samtalen skriver en forfatter:
»Jeg må også indrømme, jeg er meget chokeret over, hvordan en bestyrelse kan finde på at ansætte Jeppe, det er mere eller mindre halvoffentligt, hvad han har foretaget sig, og så vidt jeg ved i hvert fald kendt af medlemmer af bestyrelsen.«
Længere nede i samtalen bliver en underviser på skolen nævnt, som jævnfør afsenderen bliver fyret på grund af »raseriudbrud i druk på studietur« – og det fremgår af sammenhængen, at flere forfattere undrer sig over, at den pågældende blev genansat.
»Personligt ser jeg gerne to personer, der fratræder deres stillinger på den skole,« skriver en anden.
Hertil svarer en tredje, kendt dansk forfatter: »Præcis.«
Senere i samtalen skriver en fjerde: »Hvis målet er at rydde op i den nuværende lærerstand, så er det måske mere effektivt med en anden formulering i brevet.«
Andre personer, som skriver i samtalen, er mere krisitske over for ønsket om konkrete fyringer:
»Jeg synes, det er problematisk at tale om opfordring til uvildighed og samtidig være vidende om, at flere medunderskrivere ønsker navngivne ansatte fyret.«
Samme forfatter påpeger senere, at hun får indtryk af, at debatten handler om specifikke personer, heriblandt Jeppe Brixvold. Andre siger, at det handler om en generel kultur.
»Det er fuldstændigt fatalt«
Marianne Stidsen, der er lektor på Københavns Universitet, tidligere medlem af Forfatterskolens bestyrelse og har deltaget i den offentlige debat om Forfatterskolen, mener, at Facebook-samtalen er dybt problematisk:
»Problemet er, at der ikke nævnes konkrete hændelser. Der nævnes ét konkret eksempel på en sag, og den blev håndteret af ledelsen, da den fandt sted,« siger hun.
Teksten består alene af insinuationer, påpeger Marianne Stidsen. Hun mener, der er tale om diffuse anklager, som afsenderne ikke står til ansvar for.
»Det er gisninger, rygter og sladder. De henviser til rygter, som de selv er med til at skabe.«
Det er tydeligt, at motiverne for flere af medunderskriverne ikke bare er at etablere en uvildig undersøgelse. Det er fyringer, siger Marianne Stidsen.
»For nogle må formålet have været at lægge pres på bestyrelsen, som kunne anlede til fyringer. Nogle af personerne i samtalen har ikke en gang gået på Forfatterskolen. Og det er tvivlsomt, hvorvidt flere af dem nogensinde har været der.«
»En person siger: 'Personligt ser jeg gerne to personer, der fratræder deres stillinger på den skole.' Hertil svarer en anden: 'Præcis.' Den slags er fuldstændigt umuligt at ignorere.«
Stidsen påpeger endvidere, at Katrine Marie Guldagers udtalelse i dagbladet Politiken om, at hun »ikke aner«, om andre medunderskrivere ønskede at fyre Brixvold, er så alvorlig, som noget kan blive.
»Hun lyver i et etableret medie, det er fuldstændigt fatalt.«
Katrine Marie Guldager og forfatterne, som er omtalt anonymt i artiklen, har ikke ønsket at kommentere sagen. De henviser til, at samtalen er privat. Omkring 40 personer var med i samtalen.
Det er ikke lykkedes at få kontakt til bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen.
Jeppe Brixvold ønsker ikke at kommentere på nuværende tidspunkt.