Californien forbyder raptekster som bevismateriale i retten

Fremover kan en rappers tekster ikke længere blive brugt mod rapperen selv i retssager i Californien.

»Jeg respekterer dig. Tak. Jeg forstår vigtigheden af de ting, du gør. Vi har brug for hjælp i systemet,« skriver rapperen Meek Mill på Twitter (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Kropa
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Californien er en ny lov, der forhindrer, at raptekster kan blive brugt som bevismateriale i retssager, fredag blevet underskrevet.

Loven er lavet for at beskytte kunstneres ytringsfrihed og for at sætte en stopper for, at kunstneres tekster eller kreative udtryk bruges mod dem i civile sager eller straffesager.

Californien er den første amerikanske delstat til at vedtage en lov, der gør det umuligt at bruge en kunstners tekster imod dem selv, medmindre tekstbrugen har været genstand for en domstolsprøvelse.

Flere amerikanske rappere - herunder Meek Mill, Killer Mike og Tyga - var til stede via et videolink, da Californiens guvernør, demokraten Gavin Newsom, underskrev loven fredag.

Loven kommer efter nylige sager mod rapperne Young Thug og Gunna, hvis tekster er blevet læst op under behandlingen af deres sager.

Black Music Action Coalition (BMAC), som er en organisation, der kæmper mod systematisk racisme i musikbranchen, kalder den nye lov for "et afgørende skridt i den rigtige retning", hvis man skal sætte en stopper for, at racemæssige fordomme har indflydelse på retssager.

Flere af de rappere, der var til stede via video, da loven blev underskrevet, har hyldet den californiske guvernør på Twitter.

»Jeg respekterer dig. Tak. Jeg forstår vigtigheden af de ting, du gør. Vi har brug for hjælp i systemet,« skriver rapperen Meek Mill på Twitter.

Harvey Mason Jr., der er direktør i brancheorganisationen Recording Academy, siger, at der fredag er blevet skrevet historie, som vil bane vejen for at beskytte kunstnerisk frihed i USA.

»I dag fejrer vi en vigtig sejr for musikskabere i delstaten Californien,« siger han i en udtalelse til magasinet Variety.

»At lukke munden på hvilke som helst genre eller former for kunstnerisk udtryk er et overgreb på alle musikere.«

/ritzau/dpa