Mette Frederiksen – nu som bartender

Politisk analyse: Nu ønsker Mette Frederiksen så med sin tjans ved fadølsfustagerne at signalere, at det er tid for alle til at se fremad. Spørgsmålet er så, om hun som bartender og med servering af juleøl kan formilde alle i ministeriet.

Nu ønsker Mette Frederiksen med en ydmyg tjans ved fadølsfustagerne til Justitsministeriets julefrokst at signalere, at det er tid for alle til at se fremad efter den seneste tids interne uro i ministeriet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Justitsministeriet midt i december holder jule­frokost, kommer en uventet person til at stå i baren og lange fadbamser over disken: Kronjuristernes egen politiske chef, Mette Frederiksen (S).

Dette er ikke tilfældigt.

For når den nye justitsminister har tilbudt at tage en tjans i baren, er det et udtryk for, at hun ønsker at nedbryde barrierer, skabe holdånd og fjerne et indtryk i ministeriet af, at hun er en hård nyser, der ikke respekterer de ansatte.

På samme måde i torsdags, da hun satte behandlingen af 30 asylsager om udlændinges indfødsret i Danmark i bero på grund af mistanke om fusk med lægeerklæringer: Hurtigt var hun – offentligt – ude at fremhæve, at det »simpelthen er en dygtig medarbejder i Justitsministeriet, der har studset over, at formuleringerne ligner hinanden«.

Heller ikke den ros var tilfældig.

For det handler nu for Mette Frederiksen om at klinke skårene og kvæle den krise, ministeriet står i med de ansatte blot få uger efter hendes udnævnelse som justitsminister. Og det vil hun gøre ved at signalere til medarbejderne, at hun sætter stor pris på høj faglighed og professionalisme. Og at det altså kun handler om mangel på samme, når hun taler med store bogstaver og irettesætter embedsmænd­. Hvilket hun er blevet kritiseret hårdt for på det seneste.

Medarbejdere i ministeriet har ganske usædvanligt anonymt til pressen beklaget sig over kæft, trit og retning i ministeriet efter den social­demokratiske kronprinsesses ankomst, og for to uger siden mødtes over 100 af ministeriets 400 embedsmænd i hemmelighed til et krisemøde med deres fagforening Djøf.

Sag på sag

Dagen forinden var ansatte, herunder afdelingsledere, i en koordineret aktion mødt på arbejde klædt i sort tøj som til en begravelse, efter at ministeriets departementschef, Anne Kristine Axelsson, var blevet degraderet og forflyttet til Kirkeministeriet. Den stille demonstration kunne – alt efter smag – karakteriseres som alt fra sofistikeret til studentikos.

Uanset hvad var forflyttelsen ikke underlig. Godt nok var Anne Kristine Axelsson sluppet for en tjenestemandssag efter en advokat­undersøgelse af den såkaldte Christiania-sag sidste år. Sagen kostede daværende justits­minister Morten Bødskov (S) hans post.

Andre omstridte sager er sket på Anne Kristine Axelssons vagt. For nylig kom ministeriet i vælten, da det blev afsløret i at rette i et ministercitat i en pressemeddelelse, som reelt overdrev betydningen af regeringens nye asylstramning.

Episoden, der for alvor fik Mette Frederiksen op i det røde felt, var dog, da hun var kaldt i samråd for at forklare, hvorfor Lars Hedegaards angivelige attentatmand var blevet løsladt i Tyrkiet. Først i sidste øjeblik fik hun fra sine embedsmænd et talepapir med detaljerne i den politisk ømtålelige sag. Hvilket let kunne have bragt Frederiksen alvorligt på glatis under denne sin første optræden som justitsminister. Hun gav derfor – offentligt og internt – sine embedsfolk en skideballe. Netop Mette Frederiksens temperament har en del ansatte det svært med. Selv har hun forklaret til Politiken, at hun blot er »politiker med stort P«, og at det for hende handler om at »drive tingene« i regeringens retning.

Når alt kommer til alt, er konflikten klassisk. For det er to kulturer, der for øjeblikket klasker sammen i balladen. Den politiske kontra embedsværkets. Det er en udbredt opfattelse blandt juristerne i justitsministeriet, at de ved bedst, og at Folketinget ikke skal blande sig i, hvem der skal lede dem og hvordan. Mens det omvendt er en udbredt opfattelse blandt Christiansborgs politikere, at embedsmændene i Justitsministeriet må tage sig alvorligt sammen og servicere ministeren og Folketinget bedre efter en stribe problematiske sager.

Nu ønsker Mette Frederiksen så med sin ydmyge tjans ved fadølsfustagerne til julefrokosten at signalere, at det er tid for alle til at se fremad. Spørgsmålet er så, om hun som bartender og med servering af juleøl kan formilde alle i ministeriet.