Er et adgangskrav på 4 til gymnasiet udtryk for snobberi?

Når et adgangskrav kan dele folketinget i så stor grad skyldes det bl.a., at indførelsen af et højt adgangskrav rører ved noget grundlæggende - ideen om at gymnasiet, ligesom folkeskolen

Gymnasierne står i de kommende år over for store omvæltninger med både besparelser og en ny reform, der muligvis indfører et karakterkrav for optagelse.? Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Årstid er det for at give påskeæg, og regeringen kan glæde sig over, at landets gymnasierektorer netop har givet den et stort et af chokolade. Sådan billedligt talt. For rektorerne har netop erklæret sig klar til at kræve karakteren 4 af de elever fra folke­skolen , som gerne vil på det almene gymnasium. Hidtil har rektorerne ligesom lærere og elever ellers blankt afvist at indføre adgangskrav som et led i en kommende gymnasiereform. Men det politiske pres for et karakter­krav har fået rektorerne til at skifte kurs.

»Det er næsten umuligt at gennemføre en gymnasial uddannelse på det almene gymnasium, hvis ikke man har et gennemsnit på fire,« sagde Anne-Birgitte Rasmussen, formand for rektorerne i Danske Gymnasier, fredag til Berlingske: »Det vil være et udmærket signal at sende til unge, og derfor er fire et fornuftigt niveau. Det skal være et gennemsnit af alle fag, for gymnasiet er alment dannende, og det kræver, at man har en solid ballast i mange fag med sig fra folkeskolen.«

Spørgsmålet om et konkret adgangskrav har længe delt Folketinget i en grad, så det har været en bremse for at udvikle gymnasiet til det bedre.

For da den tidligere SR-regerings forhandlinger om en ny gymnasie­reform brød sammen sidste år, var der reelt bred enighed blandt partierne om, at gymnasiet skulle have et fagligt løft, have færre studieretninger, og at orienteringen i undervisningen skulle styrkes. Men alt sammen måtte – til skade for landets gymnasieelever – opgives på grund af et ønske om et pænt højt adgangskrav for at kunne blive optaget i gymnasiet.

Venstre og de Konservative stod dengang fast på, at adgangskravet til gymnasiet skulle være 4 i dansk og matematik. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønskede endnu højere adgangskrav, mens daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) gerne havde set, at spørgsmålet om karakterer blev pillet ud af forhandlingerne­.

Nu er det så Venstre-regeringen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i spidsen, der efter påske vil forsøge at finde flertal for den første gymnasiereform siden 2005, og her kommer det som en kærkommen imødekommelse for regeringen, at rektorerne allerede nu melder så klart ud med et snit på 4.

Godt nok har ministeren endnu ikke meddelt, om det er præcis, hvad regeringen vil spille ud med, men diskussionen internt i regeringen kredser på ny omkring et krav på 4. Dog diskuteres det også, hvorvidt snittet skal beregnes ud fra alle fag, som rektorerne nu foreslår, eller blot i dansk og matematik.

Når et adgangskrav kan dele Folketinget i så høj grad, skyldes det, at indførelsen af et højt adgangskrav rører ved noget grundlæggende – ideen om at gymnasiet, ligesom folkeskolen, skal være for alle eller, om det er tid til at trække en streg og konkludere, at det trods alt kræver noget mere at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Gennem en lang årrække har søgningen til de gymnasiale uddannelser været kraftigt stigende, og dette har medført en problematik, som samfundet ikke så tidligere – nemlig et efterfølgende meget stort frafald af studerende, der enten ikke var tilpas motiverede eller egnede.

Beregninger har tidligere vist, at hver fjerde af de elever, der begynder på en gymnasial uddannelse med karakterer under 4 fra folkeskolen, dropper ud af gymnasiet. Omvendt er der blandt modstandere af et højt adgangskrav frygt for, at det på forhånd ekskluderer unge mennesker, der måske nok kommer fagligt humpende ud af folkeskolen og ind i gymnasiet, men at de netop med denne ekstra chance kan ende som mønsterbrydere.

Dertil kommer, at et adgangskrav på 4 vil skabe forskelsbehandling mellem, hvem der kan optages på erhvervsuddannelserne, der matcher et adgangskrav på 02, og de gymnasiale uddannelser.

I det lys taler SF om »uddannelses­snobberi« og fastholder som Socialdemokraterne og de Radikale et adgangskrav på 02 i gymnasiet. Altså karakteren, der demonstrerer det »minimalt acceptable«, men som de borgerlige sikkert ikke en gang vil give for det politiske håndværk til partierne i rød blok, hvis de ikke flytter sig og går med til at stille endnu højere optagelseskrav til landets gymnasier.