Sparekrav på gymnasier med i reformforhandlinger

SF og de Radikale stiller som krav i forhandlingerne om gymnasiereformen, at besparelserne på gymnasierne skal tages af bordet. Generelt ønsker de borgerlige partier dog større ændringer af gymnasiet, end de røde partier gør.

De røde partier ønsker, at de bebudede besparelser på gymnasieskolen tages af bordet, inden forhandlingerne om en gymnasiereform begynder. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

»Det er ærgerligt.«

Det er snart et år siden, at disse ord fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) markerede, at SR-regeringens forsøg på at ændre gymnasiet var faldet pladask på gulvet. Fældet af partiernes indbyrdes uenighed om adgangskrav til gymnasiet.

Om lidt skal de igen forsøge sig med samme opgave, denne gang med Ellen Trane Nørby (V) som ministeren for bordenden. Regeringen vil ifølge Berlingskes oplysninger præsentere sit udspil til en ny gymnasie-reform umiddelbart efter påske. Men det år, der er gået, ser ikke ud til at have gjort det lettere at nå til enighed i forligskredsen.

Adgangskravet skiller stadig, samtidig med at SF og de Radikale nu inddrager besparelserne på gymnasierne – det såkaldte omprioriteringsbidrag – i forhandlingerne.

»Det er fuldstændig ødelæggende for en reform, hvis udgangspunktet er, at gymnasierne skal spare så mange penge, så omprioriteringsbidraget skal rulles tilbage. Man gennemførte folkeskolereformen uden at lade midlerne følge med, og det ville være fatalt at lave den samme fejl med gymnasiereformen,« siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

Også de Radikale kræver besparelserne fjernet.

»Det giver ikke nogen mening, at vi gør alt muligt for at løfte gymnasierne samtidig med, at de skal spare ti procent de kommende år og er i gang med at fyre lærere og er nødt til at skære talentforløb, matematikcamps, lektiehjælp og mentorordninger væk. Alt det, der giver trivsel og er med til at bryde den sociale arv,« siger partiets undervisningsordfører, Lotte Rod.

Sparekrav på gymnasierne

Som en del af finansloven for 2016 blev det besluttet, at gymnasierne skal skære to procent af budgetterne hvert år i perioden 2016-2019. Det vil betyde en besparelse på 620 millioner kroner hvert år fra og med 2019, viser beregninger fra Danske Gymnasier.

Næste år bliver gymnasierne særligt hårdt ramt, fordi de oveni skal spare 3,5 procent, der går til at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne.

Socialdemokraterne står i en særlig knibe. Partiet var med til at vedtage besparelserne på ungdomsuddannelserne for at få indflydelse på politiforliget, men lagde ikke skjul på, at de helst var besparelserne foruden.

»Vi står selvfølgelig ved de besparelser, vi har været med til at gennemføre. Men vi foreslog en anden finansiering, så derfor er det klart, at vi ikke bryder os om omprioriteringsbidraget,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S), der tilføjer, at »det næsten var med armen på ryggen, at vi skulle lave en politireform, der blev finansieret af ungdomsuddannelserne«.

Udmeldingerne fra rød blok falder ikke i god jord hos Venstre:

»Det undrer mig, hvis de bringer de ting ind i gymnasieforhandlingerne. Det er at blande to ting sammen,« siger uddannelsesordfører Anni Matthiesen (V).

Også de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, mener, at besparelser og reform skal holdes adskilt:

»Men er der partier, der sparker det ind i forhandlingerne, drøfter vi det selvfølgelig.«

»De blev ramt af en psykose«

I 2004 var det den nuværende uddannelsesminister, Ulla Tørnæs (V), der som undervisningsminister landede den store reform af gymnasierne sammen med K, DF, S, SF og R. Reformen er blevet ændret flere gange siden, og markante Venstre-stemmer som Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen har lagt klar afstand til den, selv om det var Haarder, der i sin tid som undervisningsminister stod for at implementere den i 2005.

Mest markant var Hjorts udmelding under et debatmøde arrangeret af tænketanken CEPOS tilbage i 2011, hvor han gjorde det klart, at han kun fortrød én ting fra VK-regeringens ti år ved magten: Gymnasiereformen.

»Den var forfærdelig,« sagde Claus Hjort Frederiksen, som efterfølgende uddybede over for Weekendavisen, at han og Bertel Haarder havde forsøgt at bekæmpe den hele vejen igennem:

»Men de blev ramt af en psykose,« lød det fra Hjort.

Reformen har dog også sine fortalere – især i rød blok, hvor lysten til at ændre på gymnasiereformen er mindst, viser Berlingskes gennemgang af partiernes udspil forud for forhandlingerne.

Som Lotte Rod (R) siger:

»Vi vil ikke lave en stor reform, for det gjorde vi for ti år siden. Vi skal justere den og lære af de erfaringer, vi har gjort. Men det skal fortsat være et studieforberedende gymnasium, som lægger vægt på tværfaglighed.«

Den daværende SR-regering præsenterede i 2014 et udspil til en justering af gymnasie-reformen, hvor hovedlinjerne var: Færre studieretninger, mere vejledning og anvendelsesorientering samt et adgangskrav på 02. HF var skudt til hjørne i et udvalg, der skulle fremtidssikre uddannelsen.

Begge partier tager fortsat udgangspunkt i det fælles udspil, mens SF også kræver, at der skal være færre elever i klasserne.

Samtidig gør partierne det klart, at HF skal bevare sin status og fortsat give adgang til universiteterne.

Blå partier ønsker markante ændringer

Forud for forhandlingerne har undervisningsministeren sendt et oplæg til partierne om de udfordringer, gymnasiet står i. Det fremgår blandt andet, at for mange unge vælger en gymnasial uddannelse uden at have de rette faglige forudsætninger eller tilstrækkelig motivation, og at der kommer flere fagligt svage elever på gymnasiet og især på HF.

Samtidig påpeges det, at det er uklart, hvordan kvaliteten i gymnasiet udvikler sig, og det bemærkes, at der ikke gennemføres systematiske målinger af det faglige niveau i gymnasiet i stil med folkeskolens PISA-målinger.

For DF og K er det vigtigt, at forhandlingerne resulterer i en egentlig ny reform med blandt andet afskaffelse af grundforløbet og det tværfaglige Almen Studieforberedelse.

Blå bloks mindste parti står desuden fast på at bevare HFs nuværende status som adgangsgivende til alle videregående uddannelser, »hvad enten de er korte, mellemlange eller lange«, siger Mai Mercado (K):

»Desuden skal der indføres et karakterkrav på 4, der både gælder gymnasierne og HF. Jeg tror, det er vigtigt at signalere, at HF ikke skal være en mindre værdifuld udgave af gymnasiet.«