Hemmelige forhandlinger om H+H siden juni

Kapitalfonden Nordic Capitals indtog i H+H er foregået under det hemmelige navn »Project Freedom«. Allerede i juni var Nordic Capital og storaktionær Kresten Bergsøe i forhandlinger om fremtiden for H+H.

Den 100 år gamle betonkæmpe – H+H – er midtpunkt i det nuværende drama. Især en person er i skudlinjen i forbindelse med de følsomme forhandlinger i august og september: Fra alle sider skydes der på Christian Harlang. Her gasbeton-fabrikken på Dampfærgevej i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Project Freedom«. Under dette højstemte navn lancerer Arne Due Jensen fra den svenske storbank SEB i juli de omstridte planer, hvor den svenske kapitalfond Nordic Capital tromler ind i den nødlidende betonkæmpe H+H International.

Allerede måneden før tog Nordic Capital dog kontakt til Kresten Bergsøe, der sidder på 52 procent af de bestemmende A-aktier i virksomheden. Sammen strikkede de en plan sammen. En plan, som dels skulle sikre fremtiden for H+H, der er i desperat pengemangel, og dels skulle sikre de nuværende aktionærer indflydelse.

Planen blev dog først præsenteret for den anden store A-aktionær – Plum-fonden – på et møde i august, viser referatet af et møde 19. august i Henriksen og Henriksen I/S, som er det selskab, hvor Plum-fonden og Bergsøe sammen kontrollerer 22 procent af kapitalen og 74 procent af stemmerne i H+H.

På mødet bliver Plum-fondens repræsentanter orienteret om planerne for Nordic Capitals indtog i H+H. Et indtog, som ifølge de oprindelige planer skulle sikre de nuværende aktionærer i virksomheden knap 50 procent af aktierne og dermed fortsat indflydelse i virksomheden.

Men et eller andet sted er de oprindelige planer kørt af sporet, idet det seneste tilbud fra Nordic Capital nærmere indikerer en ejerandel på 20 procent eller mindre til de oprindelige aktionærer. Så selv om Bergsøe selv har været med til at invitere Nordic Capital indenfor, smækkede storaktionæren onsdag i denne uge med døren og forlod bestyrelsen i H+H i protest. Et skridt, som en kilde forklarer med frustration over Danske Banks tunge styring af hele processen, idet H+H med en gæld på over én mia. kr. i storbanken reelt har parkeret sin handlefrihed i Holmens Kanal hos Peter Straarup og Co.

Dokumenterne
Berlingske Business har fået adgang til en række dokumenter om de følsomme forhandlinger op til det nuværende drama om fremtiden for den 100 år gamle betonkæmpe. Og især en person må have følt sig i skudlinjen i forbindelse med de følsomme forhandlinger i august og september.

Fra alle sider skydes der på Christian Harlang. På et møde gør advokat Lars Kjeldsen som repræsentant for Kresten Bergsøe det klart, »at det vil skade chancerne for at opnå en ordning, hvis Christian Harlang inddrages i forhandlingerne«.

En holdning som deles af Plum-bestyrelsen, der i et ni sider langt brev til Civilstyrelsen 9. september redegør for en række forhold i den omstridte fond.

»...ligesom advokat Christian Harlang, med betydelig risiko for et tab til følge, har vanskeliggjort forhandlingerne mellem de to A-aktionærer i H+H A/S i forhold til potentielle investorer,« skriver advokat Knud Foldschack blandt andet i brevet på vegne af bestyrelsen.

Samme toner høres også fra professor Ole Risager, der så sent som i april i år blev valgt ind i H+H-bestyrelsen, men i slutningen af august forlod forhandlingsudvalget som repræsentant for Plum-fonden i protest.

»Min udtræden skyldes primært de kaotiske forhold, der eksisterer i EPS (Plum-fonden, red.), forårsaget af Christian Harlangs helt usædvanlige opførsel, der umuliggør en fornuftig dialog, hvilket gør arbejdsforholdene hele urimelige for undertegnede,« lyder svadaen i en email fra Ole Risager dateret 27. august.

Harlang svarer igen
I et brev fra Christian Harlang til Plum-formand Ole Donbæk svarer Harlang dog tilbage på Risagers angreb. Harlang peger på, at Ole Risager hele vejen igennem har foretrukket modellen med Nordic Capital. Men at professoren på den måde ikke havde forstået Plum-fondens særlige behov, idet tilbuddet fra Nordic Capital ikke indeholder nogen sikring af Plumfondens interesser igennem forsikringer om fortsat udbytte eller lignende.

»Ole Risager er da også et nybeskrevet blad, som først er kommet ind i billedet, da han blev udpeget til bestyrelsen i april måned i år, og som derfor naturligt savner forudsætninger for at forstå fondens særlige principielle behov,« påpeger Christian Harlang i brevet.

»Jeg forstod det således, at Ole Risager fastholdt, at han fortsat fandt, at hensyn til virksomheden måtte veje tungest, og at han som økonom ... ikke er så meget inde i de juridiske detaljer,« anfører Harlang endvidere i brevet.